ALT tester: Sådan faster du dig til flad mave

Lad os starte med fakta: 5:2 Kuren går kort og godt ud på, at du i fem dage om ugen spiser, som du plejer, mens du i to dage kun indtager 500 kalorier om dagen. Efter sigende skulle denne lette form for faste føre til, at du bliver cirka et halvt kilo fedt lettere om ugen. Lyder det dejligt? Ja, for fa’en!

For nylig gik det op for mig, at jeg har villet tabe mig de sædvanlige ”par kilo”, siden jeg var 13. Eftersom jeg i dag er 39, betyder det, at jeg har brugt 26 år på noget, der endnu ikke er sket. Og selv om sundhedseksperterne siger, at det handler om at tabe sig langsomt, er 26 år nok lige i overkanten, hvis man ser på det sparsomme resultat. Det skal dog siges, at jeg af og til har fået de overflødige kilo til at slippe deres tag – f.eks. takket være en diæt i mine unge og festlige år bestående af kaffe, cigaretter, øl og et stykke pizza fredag nat. Men kiloene må have savnet mig, for lige meget hvad jeg har gjort, er de altid vendt tilbage.

I de seneste år har jeg forsøgt at få dem til at forsvinde ved en såkaldt fornuftig livsstil. Jeg dyrker motion, jeg ryger ikke, og jeg holder mig – så godt jeg nu kan – fra franskbrød, hvid pasta, slik og kager. Alligevel har fedtet siddet fast.

Derfor er det tid til 5:2 Kuren. En tilsyneladende simpel vej mod et svært mål.

Kroppen kommer på værksted

Vægttab er dog langt fra den eneste fordel ved 5:2 Kuren, hvis man skal tro læge og tvvært Michael Mosley.

I forbindelse med programmet ”Eat, fast, live longer”, som blev vist på BBC sidste sommer, undersøgte han, hvad faste, eller rettere let faste, kan gøre for den menneskelige organisme. I den anledning udviklede han 5:2 Kuren, som han selv lever efter i dag. Sammen med journalisten Mimi Spencer har han efterfølgende skrevet bogen ”5:2 Kuren”, der har været den mest sælgende bog i England i første halvdel af 2013, kun overgået af Dan Browns ”Inferno”. Og nu udkommer den så i Danmark, hvilket der er en god grund til, for i bogen står det klart, hvor godt vores krop har af at sulte i moderate mængder.

Kroppen er ifølge flere forskere nemlig slet ikke designet til at spise hele tiden. Den er derimod skabt til pauser i madstrømmen og reagerer hensigtsmæssigt på disse.

Det, der sker, når vi er sultne, er bl.a., at der tændes for en række reparationsgener, hvilket vil sige, at kroppen går i gang med at reparere det, der ikke fungerer. Derudover sænkes niveauet af hormonet IGF-1, der fremmer væksten i kroppens celler, men som også fører til hurtigere ældning og risiko for udvikling af cancer, når vi bliver ældre. Som det bliver forklaret i bogen:

– Naturen har ingen langsigtede planer med os – der er ingen grund til at investere i vores alderdom. Så snart vi har formeret os, bliver vi i praksis overflødige. Men hvad sker der så, hvis du beslutter dig for at faste? Først går kroppen i chok. Der sendes signaler til hjernen, som skal minde dig om, at du er sulten, og få dig til at gå ud og finde noget at spise. Men du beslutter dig for at ignorere dem. Kroppen beslutter sig nu for, at grunden til, at du ikke spiser så meget og så ofte, som du plejer, må være, at der er mangel på mad. I fortiden ville det have været meget almindeligt. Når der er mangel på mad, er der ingen grund til at bruge energi på at vokse eller have sex. Det mest fornuftige, kroppen kan gøre, er at bruge sine energireserver på at reparere og forsøge at holde dig i nogenlunde form, til det igen bliver gode tider, lyder det i bogen, hvor den fastende krop bliver sammenlignet med en bil, der bliver kørt på værkstedet og repareret.

– En af de ting, som kaloriebegrænsningen gør, er f.eks. at starte en proces, der kaldes autophagi. Det betyder ”selv-spisning” og er en proces, hvor kroppen nedbryder og genbruger gamle og trætte celler. Præcis som i en bil er det vigtigt at skille sig af med ødelagte eller forældede dele, hvis man vil gøre sig håb om, at systemet fungerer optimalt, står der.

LÆS OGSÅ: 5 fordele ved 5:2 Kuren

480,5 kalorier og 12 kopper kaffe

Med den viden i baghovedet skulle det jo blive meget nemmere at faste. Eller hvad? Der var ikke andet for end at prøve det. Umiddelbart var der dog ikke en oplagt dag, hvor det lige passede mig kun at indtage 500 kalorier. Mad er en del af min hverdag, altså hver dag. Men i gang skulle jeg jo. Jeg valgte, at min debut for faste skulle finde sted den dag, min søns børnehave var inviteret hjem til fødselsdag. Tanken var, at jeg i den festlige anledning ville være så stresset, at jeg kunne overhøre min knurrende mave. Og som sidegevinst ville fasten forhindre mig i at mæske mig i obskure mængder kagemand, slik og pizza, hvilket skete sidste år – da gæsterne var gået.

Så kom næste spørgsmål: Hvad skulle jeg spise? Og hvornår?

Ifølge bogen rådes du til at spise proteiner og langsomme kulhydrater på faste-dagene, da det er det, der mætter mest. Og så længe du ikke går og småspiser hele dagen, kan du indtage de 500 kalorier, når du vil – og altså fordele dem på et, to eller tre måltider, hvis det passer dig bedst.

På den baggrund besluttede jeg mig for følgende menu: En rugbrødsmad med gedeost og en gulerod til morgenmad (i alt 210 kalorier). Skyr med æble til aftensmad (249 kalorier). Nogle af dagene blev denne ”ret” erstattet med en æggemad (ca. 210 kalorier) eller pølsemad (145 kalorier) samt gulerod (34 kalorier pr. 100 g).

Til fødselsdagen kom jeg desuden til at refleks-æde et stort jordbær (ca. 4 kalorier), og senere spiste jeg et jordbærsnørrebånd – så hurtigt jeg kunne og med hænderne på ryggen (ca. 17,5 kalorier). Alt i alt endte jeg på 480,5 kalorier den første dag, og jeg holdt mig også under 500 kalorier de andre fastedage.

Kedeligt, tænker du måske?

Ja, men utrolig nemt, og det er en af fordelene ved kuren: Du bliver næsten fri for at tænke på mad. Hvilket faktisk er befriende, for når du faster, opdager du, hvor madfikseret du egentlig er, og hvor meget tid der er sparet ved ikke at skulle forholde sig til det… i hvert fald hvis du er nogenlunde ligesom mig. Og er du ikke det, kan du jo sagtens kræse for dine 500 kalorier og servere noget lækrere for dig selv.

Hvordan var det så?

Jeg var sulten. Ikke for sjov, men for alvor. Maven knurrede, hovedet snurrede, og mine hænder begyndte at ryste. Heldigvis viste det sig, at jeg havde taget rådet ”drik bare kaffe, hvis det er den, der holder dig i gang” lidt for seriøst: 12 kopper sort kaffe på en dag er i overkanten, når man er vant til tre. I hvert fald fandt jeg, i løbet de tre næste fastedage, ud af, at det ikke var sulten, der gjorde mig småbims og ukoncentreret, men de massive mængder kaffe. Så indtaget blev begrænset og erstattet med myntete, grøn te, vand og danskvand, der med tiden gik hen og blev den rene delikatesse. Det at være sulten en enkelt dag var i sig selv slet ikke så frygteligt. For det første kommer og går sultfølelsen, den bliver altså ikke værre og værre. For det andet gør udsigten til, at du kan spise normalt allerede dagen efter, det til at holde ud. Desuden viste det sig, at jeg godt kunne tænke og træne nogenlunde, som jeg plejede – både før, efter og under faste. Ifølge bogen ”5:2 Kuren” har undersøgelser da også påpeget, at selv en tredages-faste ikke har en negativ effekt, når det kommer til at skulle præstere fysisk.

Øget appetit og flad mave

I forhold til appetitten dagen efter dagen med de 500 kalorier har en anden undersøgelse vist, at folk, der kun spiser 25 procent af deres normale daglige kalorieindtag hver anden dag, spiser mere den efterfølgende dag. Men de spiser ikke 175 procent, hvilket ville få kalorieregnskabet til at gå op, derimod indtager de kun 110 procent af det, de normalt spiser. Så samlet set har de altså et markant lavere kalorieindtag.

Desværre tror jeg ikke, at jeg nøjedes med at spise 110 procent. Efter den første fastedag fik jeg f.eks. en pludselig trang til emmentaler, som jeg ellers aldrig spiser. Men nu var trangen overvældende, og den fuldfede ost nåede kun et kort ophold i køleskabet, før den var elimineret. Lidt det samme skete, da jeg efter tredje fastedag var til fødselsdag. Her røg der markant mere lagkage, slik og småkager ned end sædvanligt, for ”nu har jeg jo lige fastet, og så kan jeg spise lige det, jeg har lyst til… haps haps haps.” Resultatet var ballonvom og et alment ubehag, der – helt og aldeles ærligt – fik fastetilstanden til at føles attraktiv. På den anden side har jeg også oplevet, at fasten har ført en større taknemmelighed for mad med sig. Efter en fastedag blev jeg pludselig ramt af tanken ”gud, jeg kan jo bare tage en mad, hvis jeg er sulten” og oplevede dermed et lille strejf af en meget simpel lykkefølelse.

En anden ting, der også gør glad, er en flad mave. Og her skuffer fasten ikke: Efter en fastedag vågner du med en mave så flad, som du ellers kun kan opnå, hvis du er blevet ramt af en hidsig maveinfluenza. Og så er fasten vel at foretrække.

Sidst, men ikke mindst er der jo det med vægten…

Et kilo blev det til på to uger. Det er godt nok. Men ikke nok. Derfor fortsætter jeg med 5:2, indtil de ”par kilo” er væk. Måske sker der efterfølgende det, at 5:2 bliver min nye livsstil. Måske sker der det, der er sket de sidste 26 år.

LÆS OGSÅ: Sådan lokkes vi til at overspise