Anne Sofie Espersen er ikke i tvivl - dét styrker hendes mentale kamp mod sygdommen
Det iskolde havnebad føles som at pakke kroppen ind i en kappe af styrke for Anne Sofie Espersen. Vinterbadning giver hende en mental robusthed, som får bekymringer og stress til at prelle af, og så giver det hende en pause fra alverdens tankemylder.
Når Anne Sofie Espersen stiger op fra det iskolde vand i Københavns Havn, kan hun mærke hver en centimeter af sin krop.
Blodet pumper, fingrene prikker, og hjertet banker hårdt. Så godt som hver dag starter hun sin morgen med en løbetur efterfulgt af en tur i vandet, fordi hun kan mærke, at vinterbadning gør hende stærkere på alle måder.
"Når jeg starter dagen med en løbetur og slutter den i koldt vand i havnen med det chok, det giver, så føler jeg, at min krop nærmest har tænkt ”fuck, nu dør jeg”, så min tolerance bliver højere, når jeg bagefter møder ind på arbejde, og der måske er en stress, der begynder at save i mig.
Det preller ligesom af, fordi vinterbadningen gør mig mere hærdet. Inden jeg hopper i vandet, tænker jeg instinktivt ”lad være, lad være”, og når jeg er dernede, tænker jeg ”kom op, kom op”, så når jeg alligevel udfordrer mig selv hver eneste morgen, er det med til at gøre mig mentalt stærkere, så jeg føler mig mere modstandsdygtig," siger Anne Sofie.
Allerede tilbage i 2017 startede Anne Sofie med at vinterbade i det små, men det var først, da hun i 2019 fik konstateret sygdommen sclerose, at hun for alvor gjorde sig tanker om at gøre det til en fast del af sin hverdag.
I 2021 deltog hun i en dokumentar på DR, hvor hun blev introduceret til den såkaldte Wim Hof-metode – en kombination af isbadning og vejrtrækningsøvelser, der skulle have en række sundhedseffekter, og herefter blev Anne Sofie for alvor hooked på det kolde gys. Da hun ikke selv har adgang til at bade i is, blev det havet, hun tyede til. Om det reelt har en effekt på hendes sclerose, er svært for hende at sige, men det styrker hendes mentale kamp mod sygdommen.
"Da jeg blev syg, havde jeg mere end nogensinde brug for at være i kontrol. Jeg skulle styre kursen. Så på den måde bruger jeg det som et mentalt værktøj. Selv på dage hvor jeg har det, som jeg kalder dumme ben, så skal jeg afsted. Om jeg så blot løber fra min lejlighed og ned til vandet, som er fem minutter væk, så gør jeg det, fordi det viser en styrke overfor mig selv. Og samtidig kan jeg mærke, at det hjælper på min fatigue (en ekstrem træthed, der kan komme ved sclerose, red.), fordi det giver mig energi."
Udfordrer sine grænser
Anne Sofie bader helst alene, så hun kan have stunden for sig selv. Det er hendes pause i en hverdag, der er fyldt med arbejde, børn og alt det ind i mellem.
"Det er min meditation. Mit zen moment. Der, hvor jeg har tid for mig selv. Og så er det noget rart ved, at man ikke altid skal anmelde, hvordan tingene har føltes til et andet menneske, lige når de er sket. Det kan godt ødelægge oplevelsen for mig," siger Anne Sofie.
En af de ting, hun er særligt vild med ved at vinterbade, er den måde, som kulden kan lukke ned for alt i hendes hoved, også hverdagens tankestrøm.
"Det fede ved at være i kulden er, at jeg slet ikke kan tænke på andet, end hvor koldt det er. Måske er det kun fem sekunder, men alle deadlines og regninger forsvinder fuldstændig ud af hovedet, og jeg tror, at det er sindssygt sundt lige at slukke for tankestrømmen et kort øjeblik.
Annonse
Det er det, som meditation også kan gøre, men som er en gave, jeg endnu har til gode, så en tur i det kolde vand er mit hack til at sætte hjernen på pause," siger Anne Sofie.
Viser vejrudsigten alt for meget regn og hård blæst, eller har temperaturerne modsat gjort havvandet for varmt, erstatter Anne Sofie badningen udenfor med et styrtebad under den iskolde bruser. Hun kører ikke et stramt vinterbadningsregime, men tager det på dagsformen.
"Det er ikke afgørende for mig at have en skabelon at køre efter, det vigtigste for mig er at gennemføre og ikke bare kysse grænsen for, hvad jeg kan udholde, men også gerne gå lidt over hver gang. Nogle dage kan jeg være i vandet i flere minutter og tage et par svømmetag, og andre dage skal jeg op efter blot 30 sekunder. Jeg tager ikke tid, men jeg udfordrer mig selv, og jeg kan virkelig mærke, at det gør mig mindre tyndhudet.
Når jeg starter dagen med at sige, at nu har jeg taget min styrkekappe på, så er der mange ting, der bouncer af. Selv hvis jeg har en virkelig lortedag eller oplever noget, som gør mig stresset eller trist, så får jeg nemmere ved at sige ”okay, det var det, men jeg er stadig mig, og det hele skal nok gå.”"
