Arvelig brystkræft: Operation eller ej?

Angelina Jolie trådte onsdag frem og fortalte, at hun havde fået foretaget en præventiv operation, hvor hun har fået fjernet alt sit raske brystvæv for at forebygge brystkræft.

Det hilser overlæge hos Kræftens Bekæmpelse, Iben Holten, velkommen.

- Det er super godt, at hun udtaler sig. Når sådan et sexsymbol som hende gør det, har det en stor gennemslagskraft. Det er jo en vanskelig, vanskelig sag, siger hun til ALTfordamerne.dk. Hun mener, der sidder en stor del af kvinders følelse af femininitet i brysterne, og at det at Hollywood-skuespilleren går ud og ærligt fortæller om operationen, fjerner noget af tabuet.

Angelina Jolies mor døde i en alder af 57 af brystkræft, og datteren har arvet det muterede gen, der forårsager kræften. BRCA1-genet, som normalt har en hæmmende effekt på udviklingen af kræft, men som i den muterede form får den modsatte. Jolie havde ifølge lægerne derfor 87 procents risiko for at udvikle brystkræft.

Et halvfyldt bæger

Selvom overlæge Iben Holten ser positivt på, at skuespilleren er stået frem, vil hun ikke gøre sig til dommer over, om det at få operationen er det rette valg at træffe.

- Der er stor forskel på kvinder, og hvordan de eksempelvis opfatter 50 procent risiko. Nogen synes måske det er meget, andre tænker mere på, at der er 50 procent chance for at de ikke udvikler brystkræft, siger hun og understreger, at det er et meget personligt valg.

Professor og overlæge på Aarhus Universitetshospital, Peer Christiansen, anbefaler ikke direkte, at hans patienter får foretaget operationen, hvis det viser sig, de er i risikozonen.

- Det er en stor beslutning at få foretaget indgrebet, for du ved ikke om det er nødvendigt. Man kan sige, at man skyder gråspurve med kanoner og behandler på dramatisk vis, siger han til Ekstrabladet.dk

LÆS OGSÅ: Angelina: mine børn skal ikke miste mig til brystkræft.

Går der fra med nye bryster

Peer Christiansen vurderer, at over 100 kvinder får foretaget den præventive operation i Danmark hvert år. Den varierer fra kvinde til kvinde, men adskiller sig fra behandlingen af brystkræft ved, at det ikke kan ses ud ad til, at der er blevet foretaget et indgreb bortset fra små ar.

Det er endda muligt at bevare brystvorten, som Angelina Jolie også gør det, fortæller overlæge Iben Holten fra Kræftens Bekæmpelse.

- Man fjerner kun hele brystkirtlen inde i brystet, men kan efterlade hud og også brystvorten, fordi den er en del af huden, som ikke er ramt af risikoen, siger hun.

Herefter genskaber man brystets form enten ved hjælp af implantater eller ved at tage væv fra et andet sted på kroppen.

Efter operationen vil risikoen være mindsket betydeligt, men der vil dog stadig være en lille risiko.

Vil du vide det?

For at fastslå, om du har det defekte gen, skal du testes. Det er der en række retningslinjer for, hvornår du bør blive.

Blandt andet kan en indikator for, at du er BRCA-positiv være, at to kvinder i din nærmeste familie har haft brystkræft inden 50-års alderen. Det vil sige din mor, døtre og søstre. Ud over det har Kræftens Bekæmpelse opstillet en lang række andre retningslinjer, som du finder her.

Men alene det at blive testet kræver også en del overvejelse, mener Iben Holten.

- Inden du går ind til det, skal du overveje, hvad du overhovedet vil gøre med svaret. Det er jo ikke sikkert, det ender med at blive det svar, du håbede, så du ikke længere behøver at bekymre dig. Det kan også ende med, at du får at vide, at du bærer genet, siger hun.

Er testen BRCA-positiv betyder det, at du også kan have en øget risiko for at få æggestokkræft, og her tyder ny forskning på, at det har en positiv effekt på risikoen for at udvikle brystkræft, hvis man får fjernet dem.

- Det en stor og svær beslutning, som ofte afhænger af, hvor i livet, kvinderne er, når de får svaret, siger Iben Holten.

Det mener I

Fakta er, at én ud af ni kvinder rammes af brystkræft. I Danmark er det i gennemsnit 4.700 om året, og tallet er stigende. 10 procent af disse har en arvelig form og af disse skyldes halvdelen af tilfældene et af de to muterede gener BRCA1 eller BRCA2, der også giver øget risiko for æggestokkræft.

Vælger kvinden ikke at blive opereret, er det på ingen måde en dødsdom. Er hun BRCA-postitiv, vil hun blive tilbudt årlige scanninger, så et eventuelt udbrud vil blive opdaget hurtigt, og en behandling igangsat.

Desuden bliver det for tiden testet, om det kan virke præventivt at give antihormonbehandling, som den kræftpatienter modtager efter behandling, for at sygdommen ikke skal blusse op igen.

På vores Facebookside spurgte vi, hvad I ville gøre, hvis I stod i samme situation som Angelina Jolie, der havde 87 procent risiko for at få brystkræft. Nogle ville træde i hendes fodspor. Som Carina Hald Åbom, der skriver i en kommentar:

- Jeg vil helt klart vælge at få mine bryster fjernet, hvis jeg fik en sådan besked.. Jeg er alene med 4 børn som er afhængige af mig.. Så for mig er det vigtigt, at jeg er "100%" frisk, så jeg kan være der for mine børn.

Charlotte Grønberg derimod synes, det er svært at gennemskue præcis, hvad det bedste valg er og skriver blandt andet:

- Det er en svær beslutning, synes jeg. Jeg tror, at den mest korrekte beslutning først kan tages, når man vil stå i situationen. Der er rigtig mange tanker, der vælter ind, og man vil nok være ret konfus, indtil den endelige beslutning endelig er taget.

96 procent af kvinder ramt af brystkræft i perioden 2007-2009 overlevede inden for det første år. Fem år senere var tallet 82 procent.

LÆS OGSÅ: Det har brystkræften lært os.