Bikini Bootcamp: Flotte lår og stramme balder på 2 uger
Pulsen skal op hver dag, og der skal masser af grove kulhydrater på tallerkenen. Men følger du de to eksperters råd, er det muligt at få flottere lår og strammere balder på bare 14 dage.
Træner Anne Bech: Sådan får du flotte lår og stramme balder på 14 dage
Der skal en disciplineret indsats til for at skabe synlige resultater på to uger, men det kan godt lade sig gøre. Det kræver mindst 30 minutter om dagen.
Gå en rask tur hver dag. Gerne efter aftensmaden, det sætter godt gang i fordøjelsen. Du kan også gå inden morgenmaden, så får du ekstra fedtforbrændende effekt.
Men gåturene gør det ikke alene. Det kræver også en regulær indsats i træningslokalet, hvor den ideelle træningsrytme vil være to dage med træning og en hviledag. En god afveksling er løbetræning den ene dag og muskeltræning den anden.
SE OGSÅ: fit med Anne Bech: Sådan får du lækre lår
Vælg gerne et løbeprogram med intensiv intervaltræning, hvis du er erfaren løber, og sørg for at ben og balder bliver arbejdet igennem under styrketræningen.
SE OGSÅ: Boost din form og forbrænding med intervaller
Vil du have allermest ud af træningen, gælder det om at sætte ind i morgentimerne. Det kan lyde virkelig hårdt, men træning eller aktivitet inden morgenmaden vil give et ekstra kick til fedtforbrændingen. De fleste lagre af kulhydrater er flade om morgenen, og derfor vil en større del af energien, der bliver forbrændt, være fedt.
Morgenmaden skal helst ikke ligge senere end klokken 9.00, så træningen skal afsluttes inden 8.30.
SE OGSÅ: Få en fast bagdel hjemme på stuegulvet
Du kan godt slanke lår og løfte balderne med træning, men huden kan være svær at få til at trække sig sammen, alt efter hvilken hudtype, du har. Et trick kan derfor være at vælge en bikinitrusse, der strammer hele ballen ind, uden at der hænger noget udenfor. Det vil også give benene et pænere look.
Et andet trick er at få en spraytan. Det tager nogle af "bulerne" på lårerne og giver automatisk et slankere look.
Kostekspert Christina Bendix: Sådan spiser du dig til stramme balder og flotte lår på 14 dage
Du kan få spændstigere lår og balder på 14 dage med grove kulhydrater og masser af vand. Det værste, du kan gøre med to uger til strandturen, er ifølge Christina Bendix at faste.
Når kroppen sultes, er hjernen programmeret til at hungre efter hurtig energi som fedt og sukker. Det bliver næsten umuligt at styre, når du har sat dig til rette i strandstolen. Samtidig skyder du dig selv i foden, fordi kroppen er dovent anlagt. I stedet for at tære på de uønskede fedtdepoter på lår og balder, henter kroppen energien fra muskelmassen, så lårene blævrer endnu mere på turen ud mod det turkisblå vand end sædvanligt.
På to uger kan du især arbejde på at slippe af med ophobet væske i kroppen, som har det med at sætte sig i kroppens nedre regioner. Altså netop på dine lår. Da sukker og salt binder væske, gælder det om at skære ned på slik og andre søde sager.
SE OGSÅ: fit tester: 21 dage uden sukker
Det kan også være en god idé at holde igen med hvidt brød, pasta og ris. Vælg fuldkornsvarianterne i stedet. Og så er det ironisk nok masser af vand, der skal til for at slippe af med den ophobede væske. Vand er nemlig med til at skylle affaldsstofferne ud af kroppen, så den bliver mere spændstig.
SE OGSÅ: Bikini bootcamp: Smukke og tonede arme på 14 dage
SE OGSÅ: Bikini bootcamp: Flad mave på 14 dage