Derfor kan du roligt spise det ”forbudte” lidt oftere
At lave en masse regler og forbud mod bestemte madvarer gør dem blot mere interessante, siger kostcoach Anne Gaardmand. Hun har af samme grund skiftet familiens fredagsslik ud med hverdagsslik – og med stor succes.
Vores forhold til mad og krop må ikke komme til at stjæle vores livskvalitet ved, at vi kommer til at gå op i så mange detaljer omkring maden, at vi glemmer det store billede, hvor mad faktisk er en ret lille del af vores sundhed.
Vi kan miste noget livskvalitet, hvis vi opsætter for mange regler for os selv. For nylig havde jeg en klient, der havde 62 regler, som hun hver dag skulle efterleve for at føle, at hun havde været ”sund nok”. Hun var slet ikke klar over, at hun havde alle de regler, men når hun remsede dem op, blev det tydeligt. Hun skulle f.eks. spise på bestemte tidspunkter, et bestemt antal gange om dagen, undgå kulhydrater, have mange grøntsager, som skulle være fra den rigtige sæson, økologiske, have forskellige farver og være korrekt tilberedt.
Jeg ville også miste meget af min livskvalitet, hvis jeg skulle gå og fokusere på alt det hele tiden. Med så mange regler kan man hele tiden ”falde i” og gøre noget forkert – og når det sker, trigger det ofte ”What the Heck-effekten”, hvor man bliver ligeglad og bare spiser og spiser, fordi det alligevel er gået galt.
På samme måde kan det skabe nogle udfordringer, hvis vi beslutter os for, at bestemte madvarer er forbudte. Så igangsætter vi ”The Forbitten Food Syndrome”, der fungerer som æblet i Edens Have. Når noget bliver forbudt, bliver det meget mere interessant. I stedet kan det faktisk være en god løsning at begynde at spise det ”forbudte” lidt oftere og så spise det i mindre mængder.
Hjemme hos mig har vi f.eks. fjernet fredagsslikket og i stedet indført hverdagsslik. Så vi spiser lidt slik hver dag, og det gør, at vi ikke hamstrer på samme måde, når der bliver sat slik frem. Det giver os nemlig mulighed for at mærke efter, om vi overhovedet har lyst, og hvor meget vi egentlig har lyst til – for vi har ikke den der ”det er NU, vi må”-følelse.
Nogle af de her perspektiver kan overføres til motion. Der nytter det også kun sjældent at sætte de her helt faste rammer op for, hvad vi bør lave, og hvor meget vi skal for, at det er ”godt nok”. Det fungerer måske i starten, hvor motivationen sætter det hele i gang. Men den type motivation, der pisker os i gang med aktiviteter, som vi ikke kan lide, kan sjældent vedligeholdes. Det er det, som vi ser i træningscentrene, når folk melder sig ind efter nytår, men når vi så kommer til marts, er der allerede tømt godt ud igen.
Vælg en aktivitet, som du rent faktisk godt kan lide. Det er et godt tip, hvis du i stedet for at presse dig selv i gang for korte perioder ad gangen i stedet vil komme i gang med noget for en længere periode. For mens ”jeg burde”-motivation er en god igangsætter, er der langt større sandsynlighed for, at du holder fast i træningen, hvis det er noget, som du naturligt nyder.
Elsker du frisk luft, natur og fællesskab, så er aktiviteter som havkajak, mountainbiking eller vandring ofte mere langtidsholdbare end eksempelvis at sidde på en motionscykel i et træningscenter.
