Fra vi slår øjnene op, og til vi går i seng, er vores hverdag fuld af mere eller mindre uønskede lyde. Lydene og støjen er alle steder, og overalt bliver vi bombarderet – på kontoret, derhjemme, til træning, ja selv når vi går en tur.
Og selvom der er stor forskel på, hvor lydfølsom man er, og du måske føler, at du har vænnet dig til støjen og de mange forskellige lyde, så påvirker de dig alligevel i større eller mindre grad og kan i visse tilfælde være direkte sundhedsskadelige.
Forskning har nemlig vist, at støj øger risikoen for en lang række sygdomme og gener, herunder hovedpine, søvnforstyrrelser, forhøjet blodtryk, stress, angst samt forøget risiko for forskellige hjertekarsygdomme og kræft.
F.eks. viser undersøgelser, at knapt en fjerdedel af dem, som udsættes for voldsom støj udvikler hjerteflimmer, ligesom den seneste forskning fra Kræftens Bekæmpelse peger på, at der er en sammenhæng mellem, hvor meget trafikstøj, man bliver udsat for, og risikoen for at udvikle en række kræfttyper, herunder brystkræft.
Kilder: Netdoktor, Kræftens Bekæmpelse, Hjerteforeningen, Miljøstyrelsen, Høreforeningen
Så meget støjer din hverdag
Lyd måles i decibel (dB). En stor del af dine hverdagsaktiviteter larmer så meget, at det påvirker helbredet. Ifølge Miljøstyrelsen kan 58 dB eller derover have en skadelig effekt på helbredet. Her er nogle eksempler på forskellige lydniveauer:
- Stille soveværelse: 20 dB
- Et urs tikken: 20 dB
- Hvisken: 30 dB
- Vaskemaskine tæt på: 50-60dB
- Normal samtale: 60 dB
- Tændt fjernsyn: 70 dB
- Travl gade: 80 dB
- Støvsuger: 80 dB
- Græsslåmaskine: 90 dB
- Snorken: 90 dB
- Boremaskine: 98 dB
- Udendørs rockkoncert/tilhører: 100 dB
- Høj musik i høretelefon: 110 dB
- Høj diskoteksmusik: 120 dB
- Flymotor: 140 dB
Det gør støj ved din krop
Forskellige former for støj og larm hæver kroppens alarmberedskab, da det får kroppen til at frigive en række forskellige stresshormoner, herunder adrenalin og noradrenalin. Når mængden af stresshormoner i kroppen øges, stiger pulsen, blodtrykket og blodsukkeret, ligesom blodtilførslen til musklerne øges. Alt for store mængder stresshormoner i kroppen er skadeligt, og hvis støjpåvirkningen er langvarig eller gentages dag efter dag, kan den ende med at belaste helbredet alvorligt.
9 tips til mere ro
- Vær opmærksom på lydene i din hverdag og på hvor meget og hvordan, de påvirker dit velbefindende både fysisk og psykisk.
- Sluk for alt det, der fysisk støjer. Sørg for hver dag at skabe ”et stille rum”, hvor du slukker for radio, tv, mobiltelefon og andre støjkilder i fx en halv time.
- Er du generet af lyde eller støj på arbejdet, så overvej hvad du kan gøre for at reducere støjen. Anvend fx ørepropper eller arbejd mere hjemme, hvis det er muligt.
- Sørg for at dæmpe eventuelle støjkilder i hjemmet. Brug fx legetæpper under børnenes legetøj, eller sæt filtdupper under stolene. Begræns høj tale og råb ved fx at aftale, at I kun taler til hinanden, hvis I kan se hinanden.
- Sørg for ro i soveværelset. Indret dit hjem, så soveværelset vender væk fra gaden med mulighed for at åbne et vindue til en rolig facade. Monter evt. forsatsruder eller lydvinduer. Hårde hvidevarer afgiver også støj. Udskift fx vaskemaskinen eller støvsugeren med mere lydsvage modeller.
- Hvis du lytter til musik til træning, transport eller arbejde, så sørg for at holde lydniveauet lavt.
- Drop musik, når du er i naturen. Lyt til naturen egne lyde. Det er sundt både for ørerne og sjælen.
- Dyrk lyde, der afstresser og giver energi. Lyt fx til meditationsmusik eller anden afslappende musik. Særligt naturens lyde har en afstressende og opladende effekt.
- Giv dig selv et frikvarter fra støj og larm hver dag. Sørg for indimellem at opsøge steder med ro som fx parker, skov eller andre områder i nabolaget, så støjen ikke er over dig hele tiden. Har du ikke mulighed for at gå eller cykle en tur, så lyt til naturen i stedet. Der findes et hav af forskellige apps og links til naturlyde på fx Youtube.
