Overlæge Faisal Mohammad Amin er migræneekspert og formand for Dansk Hovedpine Selskab.
Ifølge ham er der flere grunde til, at patienter som Emma Liebner har oplevet, at migræne bliver negligeret i sundhedsvæsenet.
"For 10-15 år siden blev migræne stadig mere eller mindre kategoriseret som en funktionel lidelse og ikke en medicinsk lidelse – modsat i dag, hvor migræne anses som en neurologisk sygdom.
Derudover havde behandlingen heller ikke ændret sig meget i mange år, og det medførte et fald i interessen for at blive undervist eller opdateret i sygdommen," siger han.
WHO har ellers lavet en opgørelse over ca. 300 af de mest almindelige sygdomme, hvor de har placeret migræne som den anden mest invaliderende sygdom. Der er mange følgevirkninger af smerterne hos migrænepatienter.
Kronisk migræne er forbundet med omkring seks syge-dage om måneden. Nogle ender på førtidspension, nogle vælger ikke at tage sig en uddannelse og andre ikke at stifte familie, viser opgørelsen.
Alligevel mangler der ifølge Faisal Mohammad Amin generelt en forståelse for, hvad migræne reelt er.
"Når man aldrig har haft hovedpine, eller kun har haft lidt hovedpine, fordi man ikke har sovet eller har tømmermænd, er holdningen typisk, at man bare kan tage en Panodil, så går det over, og det kan da ikke gøre så ondt.
Men når man har migræne, sker der noget med hjernehinderne og med selve hjernen.
Forskningsstudier har vist, at allerede inden folk får migræneanfald, begynder der at ske nogle forandringer i hjernen. Og de forandringer kommer til udtryk på forskellige måder, og i tillæg til det kommer der en smerte.
Derfor er det vigtigt, at man ser det som en hjernesygdom og behandler det som en sygdom," påpeger Faisal Mohammad Amin, der selv har migræne og ligesom Emma Libner har oplevet, at lægerne dengang ikke tog det alvorligt.
"Migrænen kom i 2003, hvor jeg lige var begyndt på medicinstudiet, og min far var kort forinden død efter en blodprop i hjernen.
Jeg havde kvalme, kunne ikke tåle kraftigt lys og støj, fordi jeg havde ondt i hovedet, så jeg holdt mig lidt for mig selv," fortæller han og fortsætter:
"Jeg var mange gange hos lægen, og jeg fik altid beskeden om, at jeg bare var stresset, fordi jeg var begyndt på et nyt studie og samtidig havde mistet min far."
Men så læste Faisal Mohammad Amin om sygdommen, gav sin viden videre til lægen, og først da kom han behandling.
"Det er 20 år siden, og det føltes som om, man dengang kun så migræne som en kvindesygdom.
I dag ser vi ikke på kønnet. Vi ser på symptomerne. Der er ingen tvivl om, at kvinder er hårdest ramt, fordi de har flere hormonelle svingninger, men der er også mange mænd, som har det – og det skal man heller ikke negligere."
Lægerne vil gerne vide mere
Indenfor de seneste fem år er der ifølge Faisal Mohammad Amin heldigvis sket et skred i interessen for migræne.
Der er kommet ny medicin på markedet mod migræne, og det har betydet, at mange læger er begyndt at prioritere at få opdateret deres migræneviden.
Sammen med en kollega underviser han omkring 200 praktiserende læger om året, hvor de opdaterer dem på den nyste viden på området.
Hvis du mistænker, at du har migræne, har han følgende råd:
"Mange migrænepatienter har fundet ud af, hvad der virker for dem, og så er der ingen grund til at gøre yderligere eller sygeliggøre dem mere end nødvendigt.
Men hvis man har kronisk migræne, eller migræne så mange dage om måneden, at det går ud over både arbejdsliv og familieliv, er det en god idé at kontakte en læge til en snak om, hvilken type hovedpine, man har.
Mistænker man migræne, er det en god idé at finde ud af, om man opfylder de diagnostiske kriterier. Derudfra kan man præsenteres for forskellige behandlingsmuligheder og afprøve dem."
"Generelt er praktiserende læger i Danmark blevet rigtig gode til migrænebehandling.
Hvis den praktiserende læge ikke kan komme videre med de midler, der er tilgængelige i almen praksis, anbefales det, at man får en henvisning til en neurolog," siger Faisal Mohammad Amin afslutningsvis.
