Ellen Hillingsø: "Det er dumt at spilde sin tid på at være bange for at blive gammel"

Ellen Hillingsø stormer mod de 60. Det er hendes egne ord. Og hun siger det flere gange i løbet af denne eftermiddag, hvor vi sidder i hendes hyggelige stue, for det er faktisk noget, der ligger hende på sinde. 

At hun er ved at nå en vis alder, og at det slet ikke gør noget. Tværtimod.

Læs også

Mille Dinesen har fået en uønsket natlig vane: ”Det er så tarveligt”

"Hør her, jeg har det SÅ godt. Og jeg vil bare sige, at det er dumt at spilde sin tid på at være bange for at blive gammel.

Hvis man allerede som ung begynder at gøre sig nogle tanker om, hvordan man kan passe lidt på sig selv, så er der faktisk nogle virkelig dejlige år forude, kan jeg hilse og sige.

At jeg skulle have det på DEN her måde i DEN her alder, havde jeg slet ikke forestillet mig, da jeg var yngre, men det er måske også, fordi man holder op med at forestille sig noget som helst liv efter en vis alder. Men jeg kan bare sige, at det er virkelig dejligt at være mig i de her år."

Hun bliver afbrudt af sin ældre labrador, Purdey, der kommer trissende, og som hun straks begynder at føre en lille samtale med.

"Purdey, hør her, det handler ikke om dig. Du er en flot jagthund, det er du," siger hun og fortsætter:

"Jeg beklager, hun lugter. Det gør gamle hunde. Det gør gamle damer ikke."

Så fik vi da det på plads!

"Ja, ja, og jeg siger altid til hende, når jeg reder hende: ”Selvom man er en gammel hund, skal man jo holde sig pænt.” Jeg reder hende, så pelsen er glat og fin, og jeg holder hende slank, for bare fordi man er gammel, behøver man ikke at være mølædt."

Det sidste bliver sagt med et sigende blik, og så kan man selv lige lave analogien til Ellen. Ord er ikke altid nødvendige, slet ikke, når man har så intenst et udtryk, som Ellen har. Hun er ikke skuespiller for ingenting, og hun virker mest af alt som en vulkan i begyndende udbrud, når man sidder overfor hende. 

Ikke på den dårlige måde, slet ikke, men på den måde, hvor man næsten føler sig blæst bagover af hendes vilde energi og det festfyrværkeri af ord, der flyder ud af hendes mund som en strøm af boblende lava. 

Fysisk kan hun alt, hvad hun har lyst til, fortæller hun, men der er alligevel sket noget nyt med hende de senere år.

"Jeg kan mærke, at jeg skal begrænse mig mere, end jeg har gjort tidligere. Jeg kan ikke tæppebombe en dag med fem forskellige arrangementer. Men det vil jeg måske i grunden heller ikke. Så hvad kom først, hønen eller ægget? 

Min mor har opdraget mig med, at livet begynder ved de 40. Hun er mit feministiske fyrtårn, som hele livet har sagt og levet efter, at der ikke er noget, der slutter, fordi man bliver 40 år. Der er muligheder på den anden side. 

Der hvor drømmene ellers har det med at holde op, fordi de kvinder, vi ser repræsenteret på film og tv, tit er meget unge. Jeg synes dog, det er blevet meget bedre, skal jeg sige, og vi er begyndt at italesætte alder på en helt anden måde. 

Jeg har lige været inde og se 'Dune: Prophecy', og der var kvinder i alle aldre og faconer i den film. Med rynker. Uden rynker. Store babser. Små babser. You name it. Masser af skønne damer."

Hvorfor siger din mor, at livet begynder ved de 40?

"Jamen, jeg tror bare, at det gør det i virkeligheden for rigtig mange. Hvis man har børn, kommer der mere ro på bagsmækken, og hvis man har beskæftiget sig med det samme i længere tid, begynder man at få en højere faglighed og en større erfaring. 

Læs også

Jane var konstant træt og udmattet. En tilfældighed gjorde, at hun opdagede, hvad der var galt

Man kan ligesom på en eller anden måde finde tilbage til sig selv. Som David Bowie er citeret for at sige: ”Aging is an extraordinary process whereby you become the person you always should have been”. Altså, at du faktisk med alderen bliver den, du altid har skullet være. 

Og det er måske også noget af det, jeg kan mærke her i tiden efter småbørn og alt det, man gerne vil nå i alle de travle år, hvor der er helt ulideligt meget, der skal realiseres. Al den stress lægger jeg ligesom bag mig, og nu kan jeg få den playfulness, den legesyge, jeg altid har haft i mig, tilbage. 

Jeg kan mærke, at det er vigtigt for mig, at jeg leger, udveksler og er dynamisk, det er sådan, min type og min psyke er. Det kan jeg pludselig fremkalde igen, og det giver mig en mulighed for at dyrke noget af det, jeg virkelig gerne vil dyrke."

Fra sort kaffe og cigaretter til udrensningskure og træning

Man kan let tænke ”I want what she’s got”, når man sidder overfor Ellen Hillingsø, og spørgsmålet er, hvad hun rent faktisk gør for at have al den energi og den enorme udstråling. 

Inden hun leverer et svar, understreger hun, at hun føler sig ydmyg og heldig over at have det så godt og ikke at være blevet ramt af alvorlig sygdom eller andet, der kunne slå benene væk under hende.

"Når det er sagt, og når man taler om helse og sundhed, så er vi nødt til at se i øjnene, at det er noget, vi skal starte rigtig tidligt med. Det er selvfølgelig aldrig for sent at begynde at gøre noget, men jo før, jo bedre. Mange har stillesiddende jobs, og det betyder, at man er nødt til at tage et aktivt valg om at bevæge sig. 

Vi er også nødt til at tænke over, hvad vi spiser. Masser af grøntsager og mindre forarbejdet mad. Og ikke for meget slik. Vi skal måske tilbage til bare fredagsslik. Der bliver talt meget om faste, men det ved jeg ikke lige, om jeg tror på. 

Breakfast betyder break the fast. I gamle dage spiste man ikke noget efter aftensmaden, og måske er det bare det, vi skal tilbage til. Under alle omstændigheder er det efter min mening vigtigt, at man har et sundhedsregime på en eller anden måde."

Hvornår begyndte du at interessere dig for sundhed?

"Jeg begyndte meget tidligt. Min farmor var tysker, og tyskere går op i helse og det alternative – og har altid gjort det – på en helt anden måde end danskere. Hvis du rejser rundt i Tyskland, kan du se, at mange byer hedder noget med ”Bad”, og det er, fordi det er gamle kurbyer. 

Min farmor lavede en masse gymnastik, sund mad, udstrækning – og hun lærte mig at bruge mandelolie til neglene. 

Det hele er helse. Og nu skal vi ikke tale for meget om vægt, men det betyder bare også noget. Min mor har altid lavet god, sund mad fra bunden, så jeg har bevidstheden om sundhed med mig hjemmefra på flere måder."

"Når det er sagt, har jeg da også haft masser af år, hvor jeg levede af sort kaffe og røg cigaretskod. Men da jeg kom på Skuespillerskolen, kom bevidstheden om sundhed tilbage til mig, da jeg mødte min skuespilkammerat Mette Kolding.

Vi gik på sådan nogle udrensningskure hvert forår og efterår, og vi prøvede også alt muligt andet af. 

Bl.a. den der rædselsfulde faste, hvor man kun måtte drikke citronsaft med ahornsirup, kogende vand og cayennepeber. I mange år levede jeg vegetarisk, fordi det føltes godt. Jeg begyndte også at træne, for det er vigtigt, at man som skuespiller har en stærk krop. 

Så hvis jeg skal sige, hvornår jeg fik øjnene op for sundhed i mit voksne liv, så var det i begyndelsen af 20’erne, og jeg har ikke sluppet det siden."

I dag er der stadig masser af træning i Ellens liv, men hun har fået en anden tilgang til det.

"Jeg har altid været et meget pligtdrevet menneske. Der er meget pligt, når man har små børn, og alle ender skal mødes. Sådan var det nok også med min træning – det var pligt.

I dag er det mere legende for mig. Jeg spiller tennis flere gange om ugen og synes, det er SÅ sjovt. 

Vi leger, vi træner, vi får sved på panden, vi drøner rundt. Det er virkelig godt, og jeg er så glad for det. Jeg har tit nogle lidt umulige arbejdstider eller filmer i udlandet, og derfor løber jeg også, for det kan man gøre alle steder. 

Herhjemme har jeg en løbeklub med min nabo. Den hedder 'Brændt gummi', fordi vi løber så hurtigt, at der lugter af brændt gummi.

Hun griner højt.

"Med løg på, ha ha. Vi løber ikke særligt langt eller hurtigt, men vi løber. Og snakker og klarer verdenssituationen. Jeg går også til yoga og desuden til EMS-træning, hvor man får elektroder på. 

Jeg stormer jo mod de 60, så det er noget med at få styrket musklerne, så jeg ikke får skader, når jeg spiller tennis."

Så hvor meget træner du i løbet af en uge?

"Når planen er optimal, så er det EMS mandag, yoga tirsdag, tennis onsdag, EMS torsdag og tennis fredag. Og så måske løb i weekenden."

Mange har svært ved at komme ud ad døren og træne – hvordan motiverer du dig selv?

"Hvis man har svært ved at komme ud og træne, tror jeg, at man måske bare ikke har fundet det rigtige. 

Jeg kan ikke komme hurtigt nok ud ad døren, når jeg f.eks. skal til tennis, fordi det er så sjovt. En overgang spillede jeg klokken syv om morgenen, og min mand sagde: ”Du må virkelig være vild med det, siden du kan komme så tidligt op”. 

Hvis man ikke har det sådan med sin træning, skal man måske prøve noget andet. Der var engang en træner, der fortalte mig, at man typisk holder fast i en træningsform i fem år, og så skifter man, måske fordi man keder sig eller bare har lyst til at prøve noget nyt. 

Så prøv at shoppe lidt rundt. Man skal have lyst til at træne. Hvis der ikke er nogen lystfølelse omkring det, så kommer man bare ikke ud. Og så skal det være noget, man kan lave tæt på, hvor man bor, så der ikke er for meget transport. Det er også vigtigt. 

Jeg tror også, at man skal tænke over, hvorfor man træner. Det nytter ikke noget, at det er sådan en abstrakt slavepisker-grund, hvor man tænker, jeg SKAL gøre det, for ellers falder jeg død om om 20 år. 

Eller at man træner, fordi man tænker, at muskelmassen forsvinder med 50 procent i sekundet. Hør her, det er ligesom med klimaet, man kan ikke mærke det, og derfor gør man ikke noget ved det. 

Læs også

Ny forskning er godt nyt til alle kartoffelfans: 'Den er sundere end sit rygte'

Så find en grund til at træne, som du kan mærke her og nu."

Tag en SoMe-break

Sundhed er ikke kun det fysiske. Også mental sundhed er vigtig for Ellen Hillingsø, og hun nyder bl.a. at gå ture i skoven med sine hunde. Meget gerne sammen med sine forældre, som bor lige overfor, og som hun har et meget nært forhold til.

"Mental sundhed er mange forskellige ting. Jeg tror det er vigtigt, at der altid foregår en bevægelse oven i bøtten på en, og jeg synes, det er vigtigt, at man holder sig orienteret. 

Læser bøger, går i teateret og i biografen. At man følger med og gør sig nogle tanker om den verden, vi er i, så man ikke stivner mentalt. Og hvis man synes, det er svært at fastholde koncentrationen om f.eks. at læse, så vil jeg anbefale Pomodoro-metoden. 

Den går ud på, at man laver noget helt koncentreret i 25 minutter, og så holder man en pause på fem minutter. Den blok gentager man som udgangspunkt fire gange, men man kan jo begynde med at gøre det én gang.

Jeg bruger det f.eks. når jeg skal lære tekster og replikker, det er virkelig effektivt. Pomodoro betyder tomat, og navnet stammer fra den mand, der opfandt metoden. Han satte et æggeur, der lignede en tomat, på 25 minutter og slap så alt andet. 

Jeg har anbefalet metoden til mine børn også, for jeg tror meget på, at for enden af disciplin er der en form for frihed. Jeg er egentlig ikke særlig systematisk, men det giver mig en frihed, at jeg sætter tingene i system. 

Vi lever i en verden, hvor vi hele tiden bliver distraheret, så det er i øvrigt en anden ting, jeg kan anbefale: Gå af de sociale medier indimellem."

Gør du det?

"Ja. Jeg var af hele sommerferien."

Fjerner du så de apps?

"Nej, for jeg synes, at det er at stikke sig selv blår i øjnene. Jeg synes, det er en interessant tanke, at vi er nødt til at fjerne de apps for at afstå. For vi kan jo ikke fjerne de sociale medier alligevel, vi har meldt os ind i den verden. 

Men vi skal lære at leve med den udfordring, der ligger i de sociale medier. Så hvad med at lave den lille øvelse, der hedder, hvordan undgår jeg at ”falde i” hele tiden, selvom appen stadig er der?"

Så hvordan lod du være med at gå på i sommer?

"Jeg lod bare være."

Okay, men …?

"Jeg lod BARE være! Jeg synes, vi er nødt til at lære at styre det. Og lære vores børn at styre det. Vi har begrænset vores børn i den fysiske verden og har sluppet dem løs i den virtuelle, og det er den store, fede fejl. 

Det burde være lige omvendt, lad dem flyve afsti afsted ud over markerne og sæt begrænsninger på skærmtiden. Når det er sagt, så skal man da også give sig selv lov til at tage fri og dive into the rabbit hole på skærmen gange tusinde indimellem. 

Bare vi gør det med vores kritiske sans i behold og tænker over hvad det, vi ser og hører, gør ved os. Alt det der true crime og alle de voldsomme krimier med masser af blodige mord gør i hvert fald ikke noget godt for mig."

I hvilket omfang bruger du meditation i din hverdag?

"I mange år gjorde jeg det fast to gange om dagen. Men nu er jeg nået en alder, som betyder, at hvis jeg mediterer om eftermiddagen, så kan jeg ikke sove om natten, ha ha."

Fordi du falder lidt i søvn, når du mediterer?

"Måske. 

Men måske har jeg også brug for en lur. Så i dag mediterer jeg, når jeg har tid, og når jeg føler mig flad, men kun én gang om dagen. Og jeg bruger det som et redskab, når jeg skal hvile eller klare mit hoved. 

Igen, med alderen er jeg blevet mere drevet af lyst end af pligt. Jeg gør det, der føles rigtigt for mig her og nu, og som jeg har lyst til. I dag kan jeg også komme ind ad en dør og bare RÅBE op, hvis det er det, jeg lyst til. 

Da jeg var ung, var det for meget, det var for voldsomt, men nu reagerer folk bare sådan, hold da kæft, hun er crazy, den der gamle dame. Og det er jo kæmpe befriende."

Er der noget med, at filteret forsvinder lidt med alderen?

"Det ved jeg ikke, men jeg er i hvert fald mere ligeglad. Folk har sikkert altid taget okay imod, at jeg fylder, det er nok mest mig selv, der har følt, at jeg burde lægge en dæmper på. Og i dag er jeg så helt ligeglad. Nogle gange er man ingenting og sidder og mugger i et hjørne, andre gange tager man sin plads. Vi er jo alt muligt som mennesker."

Kostens kæmpe betydning

Siden 1996 har Ellen Hillingsø haft det, hun kalder en ”beauty go to”, som hedder Susanne Bjørkmann. Ellen lærte Susanne at kende, da hun skulle i form til tv-serien ”Charlot og Charlotte”, og lige siden har Susanne hjulpet Ellen med form, udseende og inspiration i det hele taget.

"Jeg kunne f.eks. godt tænke mig at være lidt mere glat her."

Hun tager sig til panden og glatter ”bekymringsrynken” mellem øjenbrynene ud.

"Men, så skal jeg spille Frigg Mossman i tv-serien ”Oxen”, og går hun op i at have en glat pande? 

Nej. Går Ellen op i, om hun har en glat pande? Ja. Men skal karakteren lide under Ellens forfængelighed? Nej. 

Jeg skal være til rådighed med min alder og mit liv i de roller, jeg spiller, men samtidig vil jeg gerne se godt ud, så hvordan gør jeg det? 

Der har kosten en KÆMPE betydning. Susanne har lært mig, hvordan jeg skal spise, men hun har også lært mig, at det er vigtigt at holde fri. Derfor bygger jeg min uge op, så jeg har fire dage, hvor jeg ikke skejer ud. 

Jeg drikker ikke alkohol fire dage om ugen, jeg spiser ikke slik fire dage om ugen, og jeg spiser i det hele taget sundt fire dage om ugen. Men jeg spiser mig altid mæt. Det gør jeg ved at spise mad med høj volumen og et lavt kalorieindhold. 

Det er derfor, man skal spise en masse kål. Spidskål, blomkål, rødkål, hvidkål og broccoli er bare virkelig godt, fordi det har netop høj volumen og lavt kalorieindhold. Jeg er ikke vegetar, men jeg har dage, hvor jeg kun spiser grøntsager og frugt. 

Jeg spiser meget lidt kød fra firbenede dyr, for det gør mig tung. Til gengæld elsker jeg at spise fisk. Så fire dage om ugen spiser jeg på den måde, og så er der tre dage, fredag, lørdag og søndag, som er fest, og hvor jeg rigtig kan flippe ud."

Hvad flipper du så ud med?

"Jeg drikker f.eks. champagne og spiser chips. Jeg elsker champagne og snacks. Den struktur på ugen giver mig frihed, og sådan har jeg levet i mange år. Jeg tør slet ikke tænke på, hvor jeg ville være henne, hvis jeg bare gav los. 

Jeg spiser i øvrigt også meget sjældent takeaway, for jeg hæver op i ansigtet af det. Der er altid for meget sukker, salt og fedt i det. Ligegyldigt, hvad du vælger. 

Selv hvis man vælger sådan en poke bowl. Det er der bare. 

Man skal lave sin mad fra bunden, det er bare meget sundere, og det behøver ikke at være besværligt. Steg et kyllingebryst, og lav en god salat med olie-eddike-dressing. Det kan selv jeg finde ud af, og jeg er ikke særlig god til at lave mad. 

Det behøver jo heller ikke at være et festmåltid, hver gang man åbner munden."

Hvad ser du, når du ser dig selv i spejlet?

"Så ser jeg mig, ha ha. Ej, altså, jeg tænker da nogle gange over, hvilket blik, jeg ser mig selv med. Hvis jeg har slammet igennem og er træt, sløv, hævet og tung, så kigger jeg ikke særlig kærligt på mig selv, for så ser jeg ikke ud, som jeg ellers kan se ud. Og som faktisk kan være helt okay."

Hun læner sig tilbage i stolen og slår grinende ud med armene.

"Altså, jeg kan sgu se meget godt ud, også uden makeup."

Du sagde lige før, at vi ikke skulle tale om vægt, men så alligevel. Hvad er dit forhold til at veje ”det rigtige”?

"Jamen, jeg ved ikke, hvad ”det rigtige” er, men jeg ved, hvad der er rigtigt for mig. Jeg ved, hvornår jeg føler mig fri. 

Jeg har et fag, hvor jeg skal stå op og fortælle en historie til folk på den ene eller den anden måde, og der skal jeg have en frihed. Jeg skal have en krop, der fungerer for mig. Om det er plus eller minus 10 kilo er ikke så vigtigt, men jeg skal føle, at jeg kan være i min krop. 

Ellers kan jeg ikke være i min fortælling på scenen eller settet. Så for mig er kroppen en brugsgenstand."

Læs også

Træningsekspert: Sådan får du en stærk krop, der holder længe

Og hvis vægten så skulle stige til noget, du ikke har det godt med …?

"Det gør den ikke! Min vægt ligger, hvor den gør, fordi jeg lever på den måde, som jeg lige fortalte om. Tidligere kunne jeg få en kæmpe sukkertrang, når jeg var præmenstruel, men efter menopausen er det fuldstændig forsvundet. Jeg har slet ikke cravings på den måde mere."

Men du har stadig en forfængelighed?

"SE da på mig! Selvfølgelig har jeg det."

Hun slår ud med armene igen og kigger ned ad sig selv.

"Det er da lækkert at tage noget flot tøj på og være smart til en fest og smart i hverdagen. Købe noget kvalitet, man kan have i årevis. Jeg elsker det! Jeg har det ligesom Purdey, bare fordi man er gammel, behøver man ikke blive mølædt."

Tid til at ævle løs

Det er ikke kun træning, kost og mental balance, der har betydning for sundheden. Søvn og sociale relationer er også meget vigtige parametre, og Ellen har fokus på begge dele.

"Jeg vil gerne sige noget provokerende nu: Jo bedre man spiser, jo bedre sover man. Jeg sover ikke otte timer hver nat, men jo bedre jeg har spist, og jo tidligere, jeg kommer i seng, jo bedre sover jeg. Prøv det selv. 

Tag en dag, hvor du spiser en masse kål og ristet rugbrød og ikke så meget andet, og gå tidligt i seng. Man sover SÅ godt. 

Omvendt bliver man helt flad af slik, pizza, pasta og en masse brød. Jeg siger det bare."

Hvad sker der med din rytme i de perioder, hvor du spiller teater?

"Der sover jeg jo pissedårligt, fordi jeg er helt opkørt efter en forestilling og kommer for sent i seng. Så når jeg spiller teater, passer jeg ekstra meget på, hvad jeg spiser for at undgå at blive udmattet."

Hvad gør du for at pleje dine sociale relationer?

"Jeg er taknemmelig for, at jeg stadig har begge mine forældre, og fordi de bor lige overfor, er det nemt at ses i hverdagen. 

Jeg nyder også virkelig at være sammen med mine børn på en ny måde, nu hvor de ikke længere bor hjemme. Man kan bare glæde sig til, at ens børn flytter hjemmefra, for så møder man dem som mennesker og taler med dem om verden og livet på en helt ny måde.

Det er meget inspirerende. Jeg nyder også, at jeg har meget mere tid til bare at sidde og ævle løs med mine veninder. 

Pludselig kan vi jo mødes og se en udstilling sammen, fordi ingen skal hente eller bringe børn. Vi kan også sætte os og se på en sø eller et træ og bare nyde. Og så ævle lidt igen. Helt ærligt, jeg synes, livet er ret skønt.