42-årige Øyvind Svenkerud voksede op i en familie med et
normalt forhold til alkohol. Da han var 15 år gammel, begyndte han at indtage
alkohol i små mængder. Han kæmpede med dårlig selvtillid, lavt selvværd og et
svækket selvbillede.
”Jeg følte mig som supermand, når jeg drak. De dårlige
tanker forsvandt lidt. Jeg kunne se de gode sider af mig selv,” fortæller han.
Øyvind var altid smilende og havde et muntert gemyt. De
fleste omkring ham troede, at han altid var glad, men det var ikke tilfældet. Indeni
var det mørkt. Et mørke, som han forsøgte at skjule for alle omkring sig.
Hans teenageår startede godt. Øyvind var god til sport, og
til sidst begyndte han at dyrke styrkeløft. Han vandt både nationale mesterskaber
og nordisk guld. Hans karriere gik opad, men så stagnerede den.
”Alkohol, som i lang tid gav mig bedre selvtillid og et
slags boost, blev min faldgrube. Jeg ødelagde en masse forhold. Jeg drak mit
første år på universitetet væk og ødelagde min sportskarriere, fortæller han.
Øyvind blev mere og mere suget ind i mørket. Han kæmpede med
psykiske problemer og fik selvmordstanker. Ingen opdagede, at Øyvind havde det
så dårligt. Han holdt facaden både på arbejdet og derhjemme.
Har du eller nogen, du kender, brug for hjælp?
Hvis du er i krise eller har tanker om selvmord, så sig det til nogen eller kontakt Livslinien.
- Du kan ringe på 70 201 201 alle årets dage fra kl. 11-05
- Du kan skrive til Livsliniens netrådgivning skrivdet.dk
- Du kan kontakte Livsliniens chatrådgivning mandag og torsdag kl. 17-21 samt lørdag kl. 13-17
- Du kan benytte Livsliniens selvhjælpsprogram, SOS, der er rettet mod at hjælpe personer med selvmordstanker
Til sidst besluttede han sig for at flytte til Sydnorge,
hvor hans bror bor. Han håbede, at han kunne slippe væk fra mørket.
Men sådan gik det ikke. Øyvind forsøgte stadig at holde
facaden og leve et normalt, lykkeligt liv. Han arbejdede, som han plejede, og
hans alkoholforbrug var under kontrol, troede han i hvert fald.
Kunne ikke komme ud
I 2008 mødte Øyvind sin nuværende partner, Nina, og han
håbede, at det ville blive bedre. I begyndelsen festede han ofte en gang om
ugen. Så var det to dage med fest og druk. Så tre. Og sådan fortsatte det.
”Fra 2010 til 2021 drak jeg i gennemsnit fire til fem gange
om ugen. Det mærkelige er, at jeg blev far i 2013. Man tænker ofte: ’Nu skal
jeg virkelig tage mig sammen’, men det skete ikke.”
Øyvind var så dybt nede i sit alkoholmisbrug. Han kunne ikke
komme ud af det.
”Jeg drak begge mine fædreorlover væk. Jeg ødelagde mange
ture og øjeblikke, som jeg kunne have haft med mine børn. Ikke fordi jeg var
ondskabsfuld over for dem eller voldelig, men jeg var der simpelthen ikke.
Øyvind tænkte på arbejde og alkohol. Familielivet havde ikke
megen plads i hans hverdag.
”Jeg blev en egoistisk person. Det er utroligt, at det
lykkedes mig at holde facaden på arbejdet og holde det hemmeligt. Det var 37,5
timers arbejdsuge med manipulation, løgne og planlægning. Jeg er overrasket
over, at ingen opdagede det, eller at ingen turde konfrontere mig, hvis de
havde mistanke om det.”
Kun Øyvinds nærmeste venner og familie kendte til hans
hemmelighed. De forsøgte hele tiden at få ham til at søge hjælp, men i lang tid
var det nytteløst.
”Jeg kunne drikke omkring 100 øl om ugen, en flaske spiritus
eller masser af vin. Fra 2013 gik jeg næsten aldrig ud og drak. Jeg ville helst
sidde hjemme i kælderstuen, mens familien var ovenpå. Jeg var dybt inde i det,
og det var svært for dem at trænge igennem. Jeg kunne reagere med vrede,
forsvar, angreb og endda bagatellisere det. Jeg måtte selv ønske at holde op
med at drikke. Der er meget skam og skyld i det, og når man indrømmer det over
for sig selv, er det sårende og smertefuldt.”
Søgte hjælp
Så kom vendepunktet.
”Jeg var så træt og udmattet. Jeg tænkte, at jeg ikke kunne klare
det mere. Jeg var nødt til at vælge alkohol eller familie. Jeg kommer til at
miste alt, hvis jeg ikke får hjælp.”
Øyvind besluttede sig for at søge hjælp og komme i
behandling for sin alkoholisme.
”Hvis jeg ikke havde søgt hjælp, havde jeg nok ikke været i
live i dag. Mine børn ville være vokset op uden en far. Det er hjerteskærende
at tænke på. Jeg er glad for, at jeg fik hjælp, og at jeg havde modet til at
søge hjælp.”
Øyvind har i dag været alkoholfri i tre år og syv måneder. I
dag lever han et godt og tilfredsstillende liv med sin familie.
”Jeg kan ikke kompensere for det, jeg har mistet. Jeg har
arbejdet hårdt for at fjerne den skyld og skam, jeg havde,” siger han og
fortsætter:
”Siden jeg blev clean, har jeg haft en masse gode oplevelser
med mine børn, og vi vil få mange flere minder. Nu er jeg en nærværende far, og
jeg er taknemmelig for at have mine to døtre og min partner ved min side. Min
familie har virkelig opmuntret mig og støttet mig gennem det her. Uden dem
ville jeg ikke have klaret det.”
Øyvind arbejder som frivillig erfaringskonsulent i
misbrugsbehandling hos en Blå Kors-klinik og studerer misbrugs- og
psykiatriarbejde ved siden af.
”Jeg brænder virkelig for at hjælpe andre. Jeg vil gerne
hjælpe andre med at skabe det liv, jeg har formået at skabe – uden misbrug.
Øyvind opfordrer andre til at tale om alkohol, hvis det er
nødvendigt.
”Hvis du er bekymret for, at nogen kommer til at drikke for
meget alkohol til en fest, så tal med dem. Tag samtalen i god tid, og gør det
ikke, når personen er godt i gang med flasken. Så kommer du ingen vegne. Spil
gerne på, hvordan personen opfører sig, når han eller hun er fuld,” anbefaler
Øyvind.
”Mange mennesker føler, at nogen i et nært forhold drikker
for meget, især i højtider og til fest. Der drikkes ofte for meget i nærheden
af børn, hvilket kan ødelægge festen for dem og skabe et skræmmende sted at
være,” tilføjer han.
Øyvind mener ikke, at alkohol og børn hører sammen.
”Der bør ikke drikkes i nærheden af børnene. De, der drikker
alkohol, bliver ofte mere påvirkede, end de selv er klar over. Der skal ikke
meget til, før børn ser adfærdsændringer.”
Svært at tale om
Alkohol kan påvirke mange relationer.
”Alkohol påvirker mange relationer. Og det er vigtigt at
huske, at det ikke behøver at være et stort alkoholproblem, for at forholdet
påvirkes,” forklarer Ragnhild Kaski, der er generalsekretær i den norske
alkoholorganisation ’Av-og-til’.
”Det kan være partnere, der er uenige om, hvor mange glas
man må drikke foran børnene, eller venner, der altid bliver lidt mere fulde end
andre. Alkohol - og forskellige syn på alkohol - kan føre til skænderier og
uoverensstemmelser.”
Mange vil gerne tale om deres alkoholproblem med den, det
går ud over, men der er flere faktorer, som forhindrer dem i at gøre det.
”Nogle er bange for de reaktioner, der vil komme, og de
følelser, der vil dukke op. Vil den anden person blive vred, meget ked af det
eller forsøge at latterliggøre dig? Andre kan være usikre på, om de er den
rette til at tage emnet op, og om en anden, der er tættere på dem, bør gøre
det, eller synes, det er dobbeltmoralsk at tage det op, fordi man selv drikker.
Men andre igen kan være meget usikre på, hvordan de overhovedet skal tale om
noget som dette.”
Hvorfor er det en god idé at tage samtalen om et
alkoholmisbrug?
”Vi synes, det er vigtigt at sige, at hvis du har en
bekymring, stor eller lille, har du ret til at tage den bekymring alvorligt.
Det er ubehageligt at bære på en bekymring. Du ejer din bekymring, og i bedste
fald kan det at lufte den også bidrage til noget positivt for den berørte
person,” svarer Ragnhild Kaski.
3 generelle råd til samtalen
- Det er vigtigt at vælge et tidspunkt, hvor begge parter
er ædru. Det øger sandsynligheden for en god snak.
- Start med dine egne bekymringer og erfaringer. Det kan
være let at gå direkte til ’du skal ændre det’, eller ’du gør altid sådan’. Men
det kan være mere effektivt at starte med sig selv og sige ’jeg er bekymret,
fordi...’ eller ’jeg oplever dette, fordi...’.
- Tænk over, hvad du vil sige, hvad du oplever, og hvordan
du vil gribe samtalen an. Forbered dig simpelthen på, hvad du vil sige, og
hvordan den anden person potentielt vil reagere.
”Som omsorgsperson kan du aldrig tvinge nogen til at ændre
deres vaner. Det er kun den, der drikker, som kan ændre sine vaner. Det kan
være smertefuldt i de tilfælde, hvor man ikke føler, at man kan trænge igennem
til den person, man er bekymret for,” siger Ragnhild Kaski, og fortsætter:
”Samtidig har du taget affære og gjort noget ved din egen
bekymring. Det har en værdi. Og vi ved, at mange af dem, der søger hjælp, har
haft nogen, der har talt med dem om alkohol.”