Hvad sker der i kroppen, hvis du udsættes for stress?

”Stress koster Danmark 14 milliarder kroner om året. Stress betyder en million fraværsdage, 30.000 hospitalsindlæggelser, en halv million henvendelser i almen praksis hvert år i Danmark og 3.000 førtidspensioner. Mellem 250.000-300.000 danskere lider alvorligt af stress, og hvert år dør 1.400 som følge af arbejdsrelateret stress.”

Pyha, tallene er dystre, og det er da heller ikke uden grund, at stress benævnes af eksperter som vor tids største sundhedsproblem.

Stress kan inddeles i to, nemlig den kortvarige og den langvarige. Kortvarigt stress er faktisk en hensigtsmæssig og ganske naturlig reaktion på en given belastning. De mekanismer, der sættes i gang, gør kroppen klar til at præstere optimalt fysisk såvel som psykisk. Kroppen kommer så at sige i alarmberedskab og bliver klar til at flygte eller kæmpe. Stress er med andre ord en slags overlevelsesmekanisme.

Problemet opstår, når vi udsættes for langvarigt stress, og stressbelastningen ikke forsvinder.

Men hvad sker der egentlig i kroppen, hvis den udsættes for stress?

… hvis du stresser for at nå på job

Den slags stress, du oplever, når du har travlt for eksempel om morgenen, kaldes akut opstået stress. Den er ikke rar, mens den står på, men den er ikke farlig og påvirker dig ikke ud over det, du føler her og nu. Stress er først farlig og sygdomsfremkaldende, hvis du bliver udsat for den over flere måneder.

… med dit velvære

Stress kan give spændinger, blandt andet i nakke, skuldre, kæbe og ansigt. Har du i forvejen smerter og spændinger i bevægeapparatet, kan de blive forværret. Hovedpine og migræne, ondt i maven og problemer med fordøjelsen og kvalme er også klassiske følger af stress, ligesom umotiverede svedeture eller kulderystelser. Lider du af astma eller diabetes, kan stress også have en negativ effekt.

… med din søvn

Stress øger kroppens adrenalinniveau. Det sætter den i alarmberedskab og gør det svært for dig at falde i søvn og at sove ordentligt om natten. Er du stresset, sover du let. Du vågner hyppigere i løbet af natten, og selv i søvnen er dit hoved på overarbejde med at bearbejde de udfordringer, du oplever. Måske har du også tendens til at gå sent i seng, for at nå det, du føler dig bagud med. Du drikker måske mere kaffe og spiser flere søde sager. Alt sammen er det med til at gøre dig uoplagt og mindre klar i hovedet. Gå i stedet tidligere i seng, senest klokken 22, og få ekstra søvn. Det har kroppen og hovedet hårdt brug for, når den er udsat for stress.

… med dit humør

Din sindstilstand lider voldsomt under stress. Måske opdager du ikke selv, hvor meget den ændrer sig, før det står meget skidt til, men dine omgivelser vil sikkert bemærke, at dit humør svinger og kan være i bund igennem længere tid uden en umiddelbar forklaring. De vil undre sig over, at du er mere

irritabel, utålmodig og brokkende. De oplever, at du uden varsel kan hidse dig op over både stort og småt. Måske er det også sværere for dig at håndtere kritik, og der skal mindre til, at du knækker sammen og græder.

… med appetit og vægt

Stress kan forstyrre produktionen af de appetitregulerende hormoner og stofskiftet. Stress påvirker for eksempel fedtcellernes produktion af det appetithæmmende hormon leptin. Personer med en vis fedtpolstring kan derfor opleve, at de spiser mere og tager på under en stresset periode. Denne slags

’stress-fedt’ har tendens til især at sætte sig omkring maven, hvilket er skadeligt for de indre organer.

… med dine kostvaner

Typisk bliver dine måltider mere uregelmæssige og usunde, når du har travlt og mangler overskud til at planlægge dem, og det kan i sig selv være med til at hive vægten opad. 

… med din mulighed for at blive gravid

Stress nedsætter produktionen af kønshormoner. Det kan derfor skabe rod i din cyklus og påvirke din fertilitet negativt. Arbejder du på at blive gravid, er det derfor en god idé at få bugt med permanent eller længerevarende stress.

… med din sexlyst

Når du er stresset, bliver produktionen af kønshormoner nedsat. Og de er med til at styre din sexlyst, så den bliver mindre eller forsvinder helt.

… med dit sociale liv

Stress betyder, at du kan have svært ved at finde tid og overskud til at være sammen med dine venner og familie. Det sociale samvær, der ellers giver dig energi og glæde, nedprioriterer du – selv om det i praksis måske gør dig endnu mere modløs. Dine omgivelser vil ofte være de første, der ser, at du er stresset. Lyt derfor til dem.

... med dit helbred på lang sigt

På langt sigt kan stress være meget skadeligt. Blandt andet øger det risikoen for udvikling af hjerte-kar-sygdomme, blodprop i hjertet og forhøjet blodtryk samt for blodprop og blødning i hjernen. Har du en kronisk sygdom, for eksempel diabetes, kan den også forværres, ligesom stress kan udløse sygdomme, du er disponeret for. Om der også er en sammenhæng mellem stress og visse kræftformer, Parkinson og Alzheimers undersøges fortsat.

… hvis andre omkring mig er stressede

Stress smitter. En stresset chef kan gøre sine medarbejdere stressede. Stressede kolleger kan øge din egen stress. Forældres stress og travlhed påvirker børnene. Så oplever du stress i dine hverdagsomgivelser – på job eller i privatlivet – bør du være ekstra opmærksom på din egen situation og tage de relevante forholdsregler, før I hiver hinanden ned i en negativ stressspiral.

… hvis du dulmer stress med cigaretter eller alkohol

Både alkohol og cigaretter kan virke dulmende på stress – men det svarer til at tisse i bukserne for at holde varmen. Nikotinen i tobakken gør mange dårlige ting ved din krop, blandt andet øger den adrenalinniveauet, hjertets slagfrekvens og blodtrykket. Alkohol i moderate mængder kan have en

beroligende effekt. Det kan hjælpe dig til at falde i søvn, men det skader til gengæld den søvn, du får. Du når ikke den dybe søvn, vågner flere gange og sover kortere tid. Alkohol forstærker dermed stressens skadelige virkning på din søvns kvalitet. 

… med dit stressniveau, hvis du dyrker motion

Motion er godt både til at bekæmpe stress og til at holde det fra døren. Regelmæssig træning vil i sig selv give dig et øget fysisk velvære og få dig til at sove bedre om natten, hvilket gavner dig i kampen mod stress. Motion sænker også dit kolesterolniveau, regulerer dit blodsukker og er med til at få

kroppen i balance og gøre den mere modstandsdygtig. Det er dog individuelt, om motion er det rette for netop dig og dit stressforløb. Nogle kan have brug for ikke at stresse over også at skulle træne i et sådan forløb. Vurderer du, at du vil have gavn af motion, kan du med fordel dyrke blide motionsformer

som pilates og yoga.

… med risikoen for stress, hvis du er i god form

Er du i god fysisk form, vil din krop ikke reagere så voldsomt på stress som en fysisk svagere krop. Du vil producere færre stresshormoner, og din puls og dit blodtryk vil stige mindre, når du bliver udsat for stress. De gavnlige effekter får du primært af dynamisk træning, der forbedrer din kondition. Det kræver, at du træner tre til fire timer ugentligt, hvor du arbejder omkring 70 procent af din maksimale puls. 

… hvis du træner for meget, når du er stresset

Motion har en gavnlig effekt på stress, men du skal ikke overdrive med flere timers hård træning hver dag, hvis du er stresset. Det vil have den stik modsatte effekt på kroppen, dit velbefindende og stressen. 

… med dit stressniveau, hvis du mediterer

I gennemsnit kommer halvdelen af den stress, du oplever, fra dine tanker. Den anden halvdel kommer fra ydre ting. Mindfulness handler om at få styr på sine tanker. Får du det, kan du fjerne halvdelen af din stress. Den sidste del kan du derefter lettere håndtere.