”Hver gang vi ender i sengen, kan jeg ingenting mærke. Hvorfor?”
"Jeg er lesbisk, men hvorfor mærker jeg ingen seksuel lyst til min kæreste?" Læs med her, hvor parterapeut og sexolog Ditte Winkel svarer på en læsers spørgsmål.
Spørgsmål:
Min historie er virkelig lang, men jeg vil forsøge at skære den ned.
Jeg er en lesbisk kvinde, som altid har vidst, at jeg er til mit eget køn.
Dog i min barndom var det det værst tænkelige scenarie, så jeg gjorde alt i min magt for at fortrænge min seksuelle præference. Jeg har haft lange forhold med mænd, men selvfølgelig har de ikke kunne holde.
Nu har jeg mødt en kvinde, som jeg forsøger at opbygge et forhold til med alt, hvad det indebærer, men hver gang vi ender i sengen, kan jeg ingenting mærke. Ingen lyst, ingenting. Jeg forsøger alt muligt, men der sker til min store frustration ikke noget.
Hvorfor? Hvordan kommer jeg videre i det, jeg ved, er den rigtige vej for mig.
Svar:
Hvor gør det mig ondt på dine vegne at høre, at seksualiteten altid har været noget, som du har skulle føle dig forkert i. Jeg vil virkelig gerne forsøge at give dig nogle råd med på vejen.
Hvis dette nuværende forhold er det første af sin slags med en person af dit eget køn, så vil jeg foreslå jer at sætte tempoet ned.
Jeg forstår virkelig godt, hvis der efter mange år med benægtelse, er en utålmodighed i dig for at komme til at leve det liv, som er det rigtige for dig, men jeg tror, det lægger et unødigt forventningspres på jer begge, som I snubler under.
I stedet tænker jeg, at I skal starte med at være i jeres egen seksualitet sammen og så bygge bro derfra hen til hinandens verdener.
Det kunne fx være at skrive frækt med hinanden, hvor den ene begynder en fortælling, og hvor den anden bygger på. Det kunne være at læse erotiske noveller højt for hinanden. Det kunne være at dyrke solosex i hver sit rum, mens I taler i telefon sammen.
Brug jeres fantasi og kreativitet her. Det, jeg håber på, at dette temposkifte kan give jer, er muligheden for at være intime og sammen, men samtidig også forholde sig til sin egen krop, dens signaler og grænser, for dem har du i flere årtier gjort alt, hvad du kunne, for ikke at mærke.
Så det synes nærmest som en selvfølge, hvis du dags dato ikke bare kan fremtvinge den disse kompetencer. Det er en modningsproces, hvor du skal have tålmodighed og ikke mindst tilgivelse for dig selv og dine tidligere strategier.
Desuden håber jeg på, at din partner vil være nysgerrig og forstående med dig i den kommende tid.
Og du kan med fordel være så åben overfor hende, som du magter, så hun føler sig medinddraget i din proces, og ikke bare som et redskab for dig i at komme tilbage til den oprindelige lyst, som du var født til at udleve.