Er det okay, at min kæreste taler med sine venner om, hvad vi laver i sengen?
Vi har vidunderlig sex, men min udfordring er, at jeg tror, at min kæreste taler med sine kammerater om, hvad vi laver i sengen. Og det ved jeg ikke, hvordan jeg har det med. Kan jeg godt tillade mig at bestemme, hvad han må tale med sine venner om?
Spørgsmål om at tale om sex med venner
Jeg er en kvinde i sidst 40’erne, som aldrig har været særlig seksuel aktiv, eventyrlysten eller udfoldende. Min eksmand sagde faktisk ofte, at han kedede sig, når vi dyrkede sex.
Nu har jeg fundet en ny kæreste, som jeg har været sammen med i ni måneder, og jeg er så tryg med ham. Vi har vidunderlig sex, og jeg synes, at jeg er mere udforskende.
Men nu kommer min udfordring, for jeg tror at min kæreste taler med sine kammerater om, hvad vi laver i sengen. Nogle gange kan de i festligt lag finde på at sige: ”Jeg hører, at du kan nogle tricks” eller ”Søren får ikke meget nattesøvn i disse måneder”.
Jeg opfatter det på ingen måder stødende eller klamt, men mere som en indikation om, at vores seksualliv er et samtaleemne. Og det ved jeg ikke, hvordan jeg har det med.
Kan jeg godt tillade mig at bestemme, hvad han må tale med sine venner om?
Ditte råder til at tale med kæresten
Jeg tænker ikke, at du kan bestemme, hvad han taler med sine kammerater om, men jeg tænker bestemt, at du gerne må mærke og italesætte dine grænser.
Vi mennesker er dygtige til at opfatte verden og hinanden gennem historier og narrativer. Og har vi i en relation kendt hinanden længe, har vi ofte rigtig mange historier at fortælle om den anden. F.eks. når din eksmand tidligere fortalte historien om, at du var sådan en, man kedede sig med i sengen, hvilket gør mig så utrolig ondt på dine vegne, at du skulle lægge øre til.
Men disse fortællinger om os kan gå hen og blive selvopfyldende profetier, så hvis vi bliver kigget på med et bestemt blik, bliver vi fastlåst i det narrativ, og så kan det være så utrolig svært at skrive en ny historie om os selv. Så kan det pludselig føles som sandheden om mig.
Men nu mærker du, at du selvfølgelig også er andet og mere. Og gennem din nuværende partners blik, som ser dig som værende legesyg og fræk og smuk, kan du begynde at skrive en ny fortælling om dig selv. Hvem du også er. Og nogle gange tager det lidt tid, før den måde omverden (i dette tilfælde din partner) ser dig på, også stemmer overens med det, du føler indeni. Især hvis det er noget traumatisk, der skal have tid til at hele.
Når så hans kammerater møder dig med et narrativ, som du ikke nødvendigvis er klar til at fortælle om dig selv endnu, så mærker du formodentlig modstand, hvilket giver rigtig god mening. Og hvis din partner ikke allerede ved dette, så synes jeg helt sikkert, at du skal lukke ham ind.
For på den måde angriber du ham ikke eller gør hans jargon med sine venner forkert, du giver ham blot en dybere forståelse for, hvad det rammer i dig, når du nogle gange skal gribe de friske kommentarer, der kan falde fra kammeraternes side. Og så kan I sammen finde frem til rimelige afgrænsninger ift. hvad, der skal forblive mellem jer.
Og gør du det ikke, forsvinder den tryghed mellem jer, som ellers er opbygget. For hvis du fremadrettet befinder dig i en intim situation, vil du måske begynde at kunne høre en lille stemme i baghovedet, der spørger, om det, der udspiller sig mellem jer i det sekund, vil blive overleveret til baglandet. Med den konsekvens at du ikke længere vil kunne være fri på samme måde i det seksuelle, og det vil være utrolig ærgerligt for jer begge.