”I hus til halsen”-vært Line Frank: ”Jeg er blevet bedre til at mærke efter, hvad der gør mig glad”
For ”I hus til halsen”-vært Line Franck handler sundhed ikke kun om at løbe en tur og spise sundt. For hende er det også arbejdsglæde, dybe snakke og at omgive sig med mennesker, der fylder hende med gejst og energi.
Jeg løber to-tre gange om ugen med min løbeklub. Vi er fire piger, der løber sammen, og jeg knuselsker vore ture – det er min yndlings ”ego-beskæftigelse”. Det giver mig en lykkefølelse af være sammen med dem om løb og dybe snakke.
Foruden det sociale er mine ugentlige løbeture også med til at holde mig slank og i god form, så jeg forhåbentligt kan være en stærk og sund mor for mine børn i mange år.
Og så har de også den vildeste mentale indflydelse. Når jeg løber, får jeg tømt hovedet for tanker, og samtidig får jeg energi og overskud. Løb giver simpelthen SÅ meget på sundhedskontoen – på alle måder. Det er meget vigtigt, at jeg har det godt både fysisk og mentalt.
For mig handler sundhed i høj grad om at fylde mit liv ud med ting, der giver mig energi i stedet for at dræne mig. Det gælder både de mennesker, som jeg omgås, men i høj grad også på det arbejdsmæssige plan. Når man som jeg bruger så meget tid på at arbejde, er det vigtigt, at det er noget, der er sjovt og fylder mig med gejst og glæde. Jeg nægter at have et arbejde, der dræner mig – det er bare ikke det værd.
Jeg føler mig allermest sund på dage, hvor jeg ikke kører på pumperne – hvor jeg har tid og overskud til at spise sundt, løbe en tur, få talt ordentligt med min mand og være der for mine børn.
Det giver en kæmpe lykkefølelse at bruge tid med familien, og jeg elsker at gå en tur i skoven eller ned til vandet med mine børn. Min mand og jeg prioriterer også at gå sammen ned og hente vores børn i skole og institution et par gange om ugen. På den måde får vi frisk luft samtidig med, at vi får snakket sammen.
Jeg er ikke fanatisk med, hvad jeg spiser, men jeg tror på ”alt med måde og sund fornuft”. Hvis jeg har lyst til chips og chokolade, så gør jeg det – bare ikke hver dag.
Jeg ved jo godt, at hvis jeg har spist fastelavnsboller to dage i træk, så skal jeg nok ikke have en i dag, men samtidig har jeg det også sådan, at hvis jeg har lyst til at spise en kage, så spiser jeg en kage. Min søster vil sige, at jeg spiser kage hver dag – og det gør jeg nok også i perioder.
Egentlig kunne jeg godt undvære kød. Jeg har ikke brug for en stor bøf med bearnaise og kan sagtens spise mig mæt i pasta og grøntsagsstænger, men min mand er glad for kød. Med alderen er jeg blevet mere tro mod mig selv.
Jeg er blevet mere skarp på, hvad jeg bruger mit liv på og bedre til at mærke efter, hvad der gør mig glad og gøre de ting, som jeg har lyst til. Det gælder om at få det maksimale ud af livet – for der er jo ingen, der ved, hvad dagen i morgen bringer.
