Da Lone stoppede med at drikke alkohol, opdagede hun noget interessant

I slutningen af maj 2022 stod forfatter Lone Hørslev en mandag morgen og kiggede i sin kalender. Foran sig kunne hun se en juni måned, som bugnede af hele 15 arrangementer.

Tre aftener i træk skulle hun stå i Glassalen i Tivoli foran 900 mennesker, og derudover skulle hun bl.a. til festival, til flere koncerter og til tre familiefester. Alt sammen arrangementer til langt ud på natten, og alt sammen arrangementer med fri bar.

Det var ikke usædvanligt, at Lones liv og kalender så sådan ud, men lige der kunne hun mærke, at hun var nødt til at tage en beslutning.

"Det var efter en weekend, hvor jeg havde været til fest og var vågnet op mandag morgen med følelsen: ÅH, jeg skal aldrig drikke mere! Det havde jeg prøvet mange, mange gange før, men det var som om, at lige den mandag morgen var der et eller andet, der var anderledes."

"Det var seriøst som om, at et rullegardin, der havde været rullet for i mange år, blev hevet op, og lyset væltede ind. Pludselig kunne jeg se klart. Og der slog det mig: Ja, selvfølgelig skal jeg med til alle de arrangementer, men det skal være uden alkohol!"

Læs også

Min vattede kæreste er i lommen på sin mor

"Der gik det op for mig, at jeg faktisk i rigtig lang tid havde forsøgt at kontrollere mit drikkeri, men for mig var der kun speeder og bremse. Det var som om, at koblingspunktet, som mange andre har så nemt ved at finde i forhold til alkohol, det kunne jeg bare ikke finde."

"At gå til en fest og drikke et par glas, eller gå til en middag og drikke et glas hvidvin til forretten, et glas rødvin til hovedretten og så en kop kaffe bagefter, det kunne jeg bare ikke finde ud af."

"Det gik også op for mig, at jeg ikke kunne huske, at jeg nogensinde havde kunnet finde det koblingspunkt, og at jeg nok heller aldrig ville lære at finde det. Og jeg kunne mærke, at jeg faktisk var bange for, at jeg ville komme til at trykke speederen helt i bund, hvis jeg blev ved med at drikke alkohol. Derfor tog jeg beslutningen om at trykke på bremsen én gang for alle."

En form for tør druk

Lone har ikke drukket alkohol siden den morgen i maj 2022, og nu er hun aktuel med romanen ”Svømmende, rygende, grædende”, der netop handler om en kvinde, der drikker.

Anna, hedder hun, og hun drikker gerne et lille glas for at fejre, at solen skinner, eller et glas, når dagen er grå. Men helt ærligt, hvem gør ikke det, tænker Anna, det gør hende vel ikke til alkoholiker. 

"Anna er 47 år og forfatter. Og hun er ikke mig. Men hun er en, som jeg kender vældig godt. Hun har en masse af de samme tanker og refleksioner, som jeg selv har og har haft, og dem har jeg så bare plantet hos hende."

"Hun er kommet i den fase, hvor hun er blevet ligeglad med, hvad andre tænker om hende, og det er simpelthen fordi, alkoholen har taget så meget over i hendes liv, at den faktisk er blevet hendes primære følgesvend. Alkoholen fylder så meget i hendes liv, at mange af de andre ting, der har været vigtige for hende, er blevet skubbet til side, uden hun har lagt mærke til det."

Læs også

Min hæslige svigermor driver mig til vanvid

Hvordan har det været at skrive bogen?

"Jamen, det har været en fest og meget lystfuldt, hvilket godt kan lyde paradoksalt set i forhold til det tunge emne. Men jeg er jo selv holdt op med at drikke, og måske har det at skrive bogen været sådan en form for tørdruk. En følelse af, at jeg i fantasien har kunnet drikke med Anna, mens jeg har skrevet."

Hun griner lidt.

"Eller man kan sige, måske skulle jeg selv stoppe med at drikke for at turde være tæt på alle de tanker, som hun har. Tanker, som jeg var meget på afstand af, dengang jeg selv drak alkohol."

Du har i et tidligere interview sagt, at du skriver for at skabe orden i kaos. I hvilket omfang kender du det kaos, som Anna oplever som følge af, at hun drikker for meget?

"Jeg kender en del til det uden at have været helt så langt ude, som Anna i min bog er. Men jeg har snuset til det. Jeg ved godt, hvad jeg snakker om, og jeg kender hendes tanker og følelser. Jeg forestiller mig, at Anna er en fremskrivning af, hvordan det kunne være gået med mig, hvis jeg var fortsat med at drikke."

"Historien skildrer min angst for, hvad der kunne være sket, hvis jeg ikke havde trådt på bremsen. Men det er ikke en-til-en min historie. Det er vigtigt at sige."

Læs også

Iben har tabt 31 kilo: "Intet er forbudt, og her er ingen løftede pegefingre"

Almindelig festdruk

Lone er vokset op i Vestjylland med forældre, der kun drak alkohol, når der var gæster, men det at drikke blev til gengæld en meget selvfølgelig og naturlig del af de fester, hun selv begyndte at gå til.

"Vi begyndte meget tidligt på fester og alkohol, jeg var 13 år første gang, men der var ingen, der talte om det. Det gjorde man bare. Og der var meget druk."

Var det noget med at drikke sig helt i hegnet eller hvordan?

"Ja, det synes jeg. Men vi var ligesom alle sammen helt i hegnet, det var bare sådan, det var. Jeg var nok det, man i dag vil kalde introvert. Forsigtig. Da jeg kom i puberteten, var jeg ekstremt genert, også i forhold til drenge, og der var alkohol jo bare et totalt vidundermiddel."

"Pludselig turde jeg gå direkte hen til Thomas fra B-klassen og snave ham til den første fest. Han må have syntes, det var virkelig underligt, for vi havde aldrig snakket sammen før, haha. Men den frihed til at turde gøre ting, jeg ellers aldrig havde turdet drømme om, var bare så fantastisk."

"Samtidig blev alkohol også kædet sammen med skam efter den oplevelse. For om mandagen i skolen var det jo helt forfærdeligt, jeg var så flov over, hvad jeg have gjort. Og jeg tror, at alkohol for mig lige siden har været en frihed forbundet med skam."

Lone fortsatte med det, hun egentlig opfattede som almindelig festdruk. Og der var aldrig nogen, der satte spørgsmålstegn ved det.

"Jeg tror ikke, der har været noget påfaldende i min måde at drikke på, for i alle de miljøer, jeg har været, har det været fuldstændig normalt at drikke. Da jeg kom på Forfatterskolen og siden kom ind i forfattermiljøet og blev en del af det københavnske kunstnermiljø, var der receptioner, premierer og middage hele tiden. Og det var fuldstændig naturligt, at folk drak. Og drak meget. Så jeg har aldrig tænkt særlig meget over mit forbrug af alkohol.

"Som forfatter indskriver man sig også i en tradition af heavy drinking. Vi stiller os jo på skuldrene af en masse forfattere, der har marineret sig i sprut og vin. Omvendt vil jeg heller ikke give de miljøer, jeg har været del af, skylden. For den, der er tørstig, vil altid finde en anledning til at drikke."

Læs også

Min mand og vores otteårige datter kan ikke sammen

Hæmmede det aldrig dit arbejde?

"Jeg opdagede tidligt, at jeg ikke kunne både skrive og drikke, det fungerede ikke. Og det har nok lagt en dæmper på drikkeriet, fordi jeg trods alt elskede så meget at skrive. Det har været min måde at være i verden på. En ventil, der var stærkere end alkoholen."

"Og så fik jeg også børn og drak selvfølgelig heller ikke i en lang periode af den grund. Så børn og det at skrive holdt helt klart mit alkoholforbrug på et tåleligt niveau."

Hvad er din definition af et tåleligt niveau? 

"Et tåleligt niveau er, når du kan nøjes med at drikke engang imellem. Til fester for eksempel. Det bliver jo først problematisk, når festerne bliver alt for mange, og et enkelt glas altid bliver til flere, og man drikker, selvom man egentlig havde lovet sig selv at lade være. Sådan blev det først senere. Men når det er sagt, så har jeg nok altid drukket mere, end hvad Sundhedsstyrelsen anbefaler. Men seriøst, jeg kender INGEN, der kun drikker ti genstande om ugen. Ingen."

"Jeg var engang til diætist, fordi jeg gerne ville tabe mig, og der skulle jeg udfylde et skema med oplysninger om, hvad jeg spiste og drak. Da diætisten spurgte, hvor mange genstande jeg drak om ugen, vidste jeg ikke helt, hvad jeg skulle svare. På den ene side ville jeg jo gerne sige sandheden, for jeg havde betalt i dyre domme for den kostplan og ville gerne tabe mig, men på anden side skammede jeg mig over det ærlige svar. Så jeg sagde, at jeg drak sådan en 20-30 genstande om ugen."

Læs også

Julia Lahme: Når vi skal score en mand i fremtiden, bliver ny kvalitet et kæmpe hit

Og det var lavt sat?

"Ja. Og diætisten var ved at falde ned af stolen. Det gav sådan et helt gib i hende. ”Det skal du lade være med”, sagde hun så."

Det er jo tankevækkende, at du var nødt til at tvinge dig selv ud i sådan en situation for at se i øjnene, hvor meget du egentlig drak – hvad gjorde du bagefter? 

"Ja, det var det. Jeg gik hjem og fortalte det til mine veninder, og de var flade af grin. Ingen kunne jo holde sig på de der ti genstande."

Så du ændrede ikke noget på det tidspunkt? 

"Nej. Men efter at jeg er holdt op med at drikke, har jeg tabt mig en masse, haha."

Kvinder, der drikker – og skammer sig

Lone blev skilt i 2009 og fik en 7-7-deleordning med børnene. Det blev begyndelsen på et to-delt liv med børn, madpakker og gymnastiktøj i den ene uge og fest og ballade i den anden.

"På et tidspunkt opdagede jeg, at festerne faktisk begyndte at fylde for meget – også på hverdage. Da jeg blev jeg bevidst om det, spurgte mig selv: ”Altså, er det okay?”. Og: ”Kan jeg egentlig lade være med at drikke, eller fylder det for meget?”

Og fyldte det for meget?

"Ja, det syntes jeg, det gjorde, men jeg kunne mærke, at alkoholen trak hårdere og hårdere i mig. Jeg begyndte at have sådan en dialog inde i mig selv, hvor jeg sagde, i dag vil jeg ikke drikke, men den beslutning blev sværere og sværere at tage."

"Som forfatter har man også bedre mulighed for at drikke lidt for meget, for vi skal jo ikke møde op på en arbejdsplads med en chef, der siger, hvad er det, du lugter af? Samtidig ligger der også noget i forventningen til, hvad en forfatter er. Jeg er f.eks. tit blevet betalt med vin, når jeg har været ude og læse op. Og det er fuldstændig normalt, at man lige drikker lidt vin både før og efter en optræden."

"Så kan man spørge, hvor meget der skal til, før det er for meget? Det, tror jeg, handler om, hvad du selv kan leve med. For hvordan drikker du? Drikker du, fordi du synes, det er hyggeligt? Eller drikker du for at blive fuld? Og drikker du, fordi du synes, det er dejligt, eller fordi du ikke kan lade være? Der er stor forskel. Også i forhold til, hvad det kommer til at koste."

"For nogle koster det deres arbejde, deres økonomi – ja, hele deres liv. Nogle dør af det. For mig var prisen, at jeg følte et vist selvhad og en skam. Jeg skammede mig over, at jeg ikke kunne lade være med at drikke, og den pris skal man også tage alvorligt."

Læs også

Forårets løgplanter kan købes billigt: Sådan kommer de til at ligne en million

I Lones roman har Anna mange lignende, nærmest rablende, monologer med sig selv. ”I dag drikker jeg ikke. Eller – jo, bare et enkelt glas, det skader da ikke. Og hvorfor skulle jeg da ikke ha’ lov. Jeg har jo styr på det”.

Og pludselig står hun så igen med et glas i hånden.

"Jeg tror egentlig, at der er mange, der genkender det med, at man beslutter sig for noget, men så bryder man alligevel aftalen med sig selv. Derefter kommer selvhadet og skammen. Og jeg tror, det er en mekanisme, der ofte knytter sig til kvinders måde at drikke på, hvis de drikker for meget."

Hvornår begyndte du at skamme dig på den måde?

"Jeg tror, det kom, da jeg opdagede, at det var rigtig svært for mig at holde de pauser, jeg gerne ville holde. Pludselig kunne jeg f.eks. ikke finde ud af at holde hvid januar. Der var hele tiden en anledning til at drikke, og jeg forhandlede konstant med mig selv om, om det var ok eller ej at tage et glas."

Når du siger ”kvinders måde at drikke på”, hvad mener du så?

"Groft sagt drikker mænd og kvinder forskelligt. Kulturelt har vi ofte set på mænds druk som noget maskulint og sejt. Mænd har altid haft mandefællesskaber, hvor de helt uden skam kunne drikke sammen. Og ser man tilbage i tiden, så opfattede man mænd, der valgte at være afholdende, som svage, lidt kvindagtige og som nogle, der valgte fællesskabet fra."

"Kvinder, der var afholdende, har man omvendt set som ansvarlige. De skulle jo holde sammen på familien og måske en drikfældig mand. Så kvinder, der drak, har man historisk set på som løsagtige. Uansvarlige. Og som nogle, der ”med vilje” satte sig i en sårbar position."

"Selvfølgelig er der meget, der har rykket sig i takt med, at vi som kvinder kan gøre mange af de samme ting, som mænd kan, men når det kommer druk og kønsroller, har vi stadig forskelligt syn på mænd og kvinder, der drikker. Mænd er stadig maskuline og seje, bare tænk på Bradley Cooper i ”A Star is Born”, mens der er noget usselt, sørgeligt, taberagtigt og kvinden-med-de-blå-tænder-agtigt over det, når kvinder drikker."

"et er ekstremt uattraktivt for en kvinde at være sådan en, der drikker. Af samme grund drikker kvinder, der ikke kan lade være med at drikke, ofte alene derhjemme. Mens de skammer sig. Og som forfatter kan jeg ikke lade være med at spørge: Hvor findes de romaner om kvinder, der drikker? Der er ikke mange af dem."

Læs også

7 ting, min teenager skal lære om alkohol

"Jeg læste bl.a. Jesper Steins bog ”Ædru”, og han kommer også kun kort ind på kvinder, der drikker. Men han skriver bl.a.: ”Den fulde mor findes selvfølgelig, men hun er den værste af alle, det ved vi jo”. Wow! Jeg kunne mærke, at der gik et gys ned gennem rygraden på mig, da jeg læste det, for hvis der er noget, vi som kvinder har en angst for, så er det at være en dårlig mor."

"Det gjorde i hvert fald, at jeg stillede mig selv spørgsmålet: Er jeg en dårlig mor? Er jeg en forfærdelig kvinde – et forfærdeligt menneske – fordi jeg drikker, som jeg gør? Det blev vigtigt for mig at skrive en bog om en kvindelig alkoholiker, for jeg synes, vi savner de historier og karakterer i litteraturen. Og jeg synes også, at vi savner samtalen."

"Alt for mange kvinder sidder alene derude og tror, de er de eneste i verden, der drikker for meget. Derfor har det også været vigtigt for mig, at bogen giver et håb om, at man kan komme ud af det ulidelige mønster og få et godt liv. Beslutningen om at stoppe skal komme fra en selv, men derefter er der hjælp at hente."

Impulsen kommer stadig

Det var altså sten på sten, der blev lagt på den vej, der til sidst førte til, at Lone fra den ene dag til den anden sagde farvel til alkohol. Hun fik hjælp til processen fra bl.a. Jesper Stein og en anden god ven, der begge har stillet alkohol på hylden.

Juni måned med de 15 arrangementer klarede hun uden slinger i valsen, og når det kunne lade sig gøre, var det bare om at holde fast. Og det sjove er, at de tanker, hun altid havde gjort sig om alkohol, blev gjort til skamme.

"Jeg havde altid haft to tanker om det at stoppe med at drikke. For det første at det ville blive kedeligt, og for det andet: Hvad ville andre dog ikke tænke om det, hvis jeg ikke drak. Og der må jeg bare sige, at det absolut ikke er kedeligt ikke at drikke, og desuden er andre mennesker helt ligeglade med, om man gør det eller ej. Seriøst."

"Der er ingen, der går op i det. Der er ingen, der opdager det. Det synes jeg er ret interessant, for som mange andre har jeg nok altid på sådan en overselvbevidst måde tænkt, at alle andre går op i, hvad jeg gør og ikke gør. Men det gør de overhovedet ikke."

Læs også

Elsker du et godt Ikea-hack? Se hvor flot Tinne Kier har forvandlet dette simple skab

Hvordan har det påvirket dig at holde op?

"Jeg har fået det så meget bedre. Både fysisk og psykisk. Og jeg sover bedre. Jeg har nok altid set mig selv som et ret sensibelt og oversensitivt menneske. Bare tanken om at skulle være sammen med mange mennesker har kunnet skræmme mig, og før i tiden tænkte jeg, at jeg kun kunne overvinde den sociale angst ved lige at drikke et par glas. Men jeg har fundet ud af, at min skrøbelighed og dirrende nervøsitet faktisk hang meget sammen med netop alkoholen."

"I første omgang kan det godt være, at den lagde en dæmper på mine nerver, men i virkeligheden gjorde alkohol mig mere sensibel, mere angst og mere skrøbelig. I dag er jeg meget bedre i kontakt med mine følelser, og hvis nervøsiteten opstår, kan jeg gøre op med mig selv, om jeg vil være i den, eller om jeg rent fysisk skal flytte mig fra den situation, der sætter den i gang. Før flygtede jeg ved hjælp af alkoholen, men jeg har indset, at jeg jo rent fysisk bare kan skride, hvis jeg ikke har lyst til at være til et eller andet arrangement."

Opstår lysten til et glas vin aldrig hos dig i dag?

"Jo, impulsen kan sagtens komme. Hvis solen skinner, og folk sidder udendørs og drikker hvidvin, kan jeg da godt tænke, at det kunne være dejligt. Men så husker jeg mig selv på, hvad der er fulgte med, og så forsvinder trangen hurtigt igen. Vi får jo alle impulser i forhold til ting, vi har lyst til, men man behøver ikke følge alle impulser. Og jeg synes, at mit liv er meget bedre uden alkohol. Heldigvis har jeg også stadig min kæreste, han holder ved."

Hvornår lærte du ham at kende?

"For syv-otte år siden."

Så han kendte også ”den anden Lone”?

"Ja, og vi har gået ekstremt meget i byen sammen. Vi har været på masser af restauranter og barer, og vi har været til mange fester."

Lader han være med at drikke, hvis I er ude sammen i dag?

"Han har ikke noget problem med alkohol. Han kan sagtens finde koblingspunktet. Så hvis vi er ude og spise på en god restaurant, så bestiller han et eller to glas vin, som han drikker, og så er det det."

Og det kan du godt se på?

"Ja, selvfølgelig. Jeg har ikke noget problem med andre mennesker, der drikker. Det skal de virkelig bare gøre, jeg er helt ligeglad."

Så det betyder ikke noget for jeres forhold?

"Jeg synes faktisk, at vores forhold er blevet bedre, for der er mange konflikter, man er fri for, når man ikke drikker for meget. Der er altid meget drama i forbindelse med alkohol, og jeg synes, det er en kæmpe lettelse at være fri for det. De der store følelser kommer ikke på samme måde, når der ikke er alkohol i blodet. Og det tror jeg, at vi begge to er ret lettede over."