Anita Fomsgaard med sin datter.

Anitas diagnose gør hverdagen svær: ”Det er hårdt, når jeg skuffer mine børn”

Anita Fomsgaard fik diagnosen ADHD, da hun fyldte 40, og det har sat hendes moderskab i et helt nyt perspektiv. Nu forstår hun, hvorfor hverdagen i familien kan virke uoverskuelig og energitappende.

”Mor, jeg har ikke flere rene underbukser eller strømper.”

Det er en sætning, Anita Fomsgaards 14-årige søn sagde til hende forleden. 

Først da sønnen pointerede manglen af rent tøj, kom hun i tanke om, at hun ikke havde ordnet vasketøjet i over en uge.

Sådan en situation opstår ofte hjemme hos 44-årige Anita Fomsgaard.

Da hun var 40 år, fik hun diagnosen ADHD, og pludselig gav det mening for hende, hvorfor hun har problemer med hukommelsen, hurtigt bliver tappet for energi og har svært ved at bevare overblikket i familiens hverdag.

”Jeg har altid gået meget op i at være en god og nærværende mor. Men i al den tid, jeg har været mor, har jeg haft svært ved at klare alle de opgaver, der følger med, fordi jeg simpelthen ikke har haft energien. Det har virkelig været hårdt."

Frygter at skuffe sine børn

En af de mest almindelige udfordringer ved ADHD er, at man hurtigt mister sin energi og sit overskud. Det er også en af de ting, der påvirker Anita Fomsgaard mest i hverdagen.

Især én ting er svært i forbindelse med energimangel.

”Det, der kan være svært, er, når man får en masse idéer den ene dag, men ikke kan overskue det på dagen, hvor planen skal ske. En dag, hvor jeg har rigtig meget energi, kan jeg måske love mine børn, at vi skal bage på onsdag, men når vi kommer til onsdag, så er jeg tappet for energi. Det er hårdt, for der skuffer jeg mine børn.”

Hun har nu lært en ting, der hjælper hende.

”Jeg forsøger at lade være med at love ting, der sker andre dage. Men det er også svært at lade være med. Jeg har sagt til min datter, at i år skal vi have pyntet hele huset op til jul, for det har vi ikke nået de andre år. Men der siger hun også, at "nu må vi se". Det er hårdt, at mine børn ikke føler, at jeg kan holde, hvad jeg lover. Fødselsdag og fester for børnene har dog høj prioritet, så dem holder vi altid, men det betyder også, at jeg betaler prisen ugen efter med meget lav energi hele ugen.”

Mor med ADHD

Trish Nymark er formand i ADHD-foreningen. Hun er uddannet sygeplejerske og psykoterapeut og har arbejdet med mennesker med ADHD de sidste 22 år.

Ifølge hende kan der opstå flere udfordringer, når man har diagnosen som forælder.

”Du kan sagtens være en god mor med en ADHD-diagnose, men det kræver mere energi, fordi der er mange ting, du skal kunne som forælder: Du skal holde orden i hjemmet, tilgodese dine børns behov og organisere hverdagen i familien. Og der tapper mødre med ADHD hurtigt sig selv for energi og overskud, når de skal leve op til de forventninger, de har til sig selv.”

Det kan ende med at gå ud over deres mentale helbred.

”Når man har ADHD, kræver det mere energi at holde styr på, hvornår børnene skal til gymnastik, hvornår de skal bage kage til skolen og hvornår der skal laves lektier. Som kvinde med ADHD kommer man ofte til at overkompensere, fordi man ikke har lyst til at blive stemplet som en dårlig mor. Så opper man sig, så man viser, at man kan klare alt, men af den grund går mange ned med flaget. Fordi det simpelthen bliver for intenst og de glemmer sig selv.”

Svært at danne overblik

Anita Fomsgaards børn er i dag 14 og 18 år, så med alderen er de blevet mere selvstændige. Hun behøver derfor ikke at holde det store overblik, som hun skulle, da børnene var små.

Det er på sin vis en lettelse for Anita, for før i tiden var det altafgørende, at Anitas mand skabte rammerne og strukturen i familielivet.

”Min mand har altid sørget for, at børnene kom i seng på de rigtige tidspunkter, for sådan noget tænker jeg ikke over. Hvis vi har siddet og hygget os eller set en god film, så kunne jeg godt glemme, at de burde gå i seng. Det samme gjaldt, hvis min søn ikke havde lyst til at tage til fodbold. Der var min mand god til at sige, at det skulle han, fordi han havde meldt sig til. Men der var jeg mere tilbøjelig til at lade ham blive hjemme.”

En af grundene til, at Anita ofte lader børnene gøre, hvad de vil derhjemme, er hendes manglende energi til at håndtere konflikter. Et eksempel fra hverdagen kan være, at hun vælger at tømme opvaskemaskinen selv for at undgå konflikten, der kan opstå, hvis børnene ikke vil.

”Jeg er virkelig taknemmelig for min mand og de ting, han har haft styr på gennem tiden. Jeg tør slet ikke tænke på, hvordan vores familieliv kunne have set ud, hvis jeg stod med det fulde ansvar. Det havde nok været kaos. Han er den, der tager konflikterne og får tingene til at hænge sammen.”

Symptomer på ADHD hos voksne

  • Har let ved at blive distraheret og har svært ved at fastholde opmærksomheden.
  • Ofte undgår opgaver, der kræver vedvarende opmærksomhed eller stillesiddende opgaver.
  • Impulsivitet og rastløshed.
  • Ofte er dårlige til at planlægge og organisere, som giver problemer med overblik.
  • Kan have humørsvingninger og vredesudbrud.
  • Har stor risiko for at udvikle andre psykiske lidelser såsom angst og depression.
  • Kan virke fraværende, dagdrømmende og som om de ikke hører efter.
  • Har problemer med tidsfornemmelse og problemer med at falde i søvn eller en forskudt døgnrytme.

Kilde: Medicin.dk

Tre timer til aftensmaden

Mange forældre nyder at involvere deres børn i de daglige gøremål, såsom at have børnene med i køkkenet. Men det er en af de ting, som Anita Fomsgaard aldrig har set fordelen ved. Hun har nemlig i forvejen svært ved at bevare overblikket over opskrifter.

”I går tog det mig tre timer at lave aftensmad, og vi skulle bare have fyldte pandekager i ovnen. Der stod på opskriften, at det ville tage en time og alligevel brugte jeg tre. Jeg kan slet ikke danne mig overblik over opskrifter, så min mand spurgte også på et tidspunkt, om der ikke var mange løg. Der havde jeg pillet og snittet to kilo løg, hvor der stod i opskriften, at der skulle bruges to deciliter,” griner hun og fortsætter:

”Så hvis jeg også skulle inkludere mine børn, ville det gå helt galt.”

Generelt er der mange ting i hverdagen, som tager længere tid for hende, end det måske ville gøre for andre.

”Det kan være svært for mig at komme i gang med ting, der er ganske normale. Og det gør desværre, at tingene vælter sammen og det hele bliver for meget.”

Selvkritik er normalt

Når Trish Nymark møder mødre med ADHD, lægger hun mærke til, at de ofte er ekstremt selvkritiske.

”De er ofte deres egne værste fjender. De har svært ved at sige pyt, og så investerer de deres energi i at have dårlig samvittighed.”

De kan slå sig selv i hovedet over selv små hverdagsting, der ikke betyder noget i det store billede.

”De kan f.eks. være tidsoptimistiske, så hvis de sidder en eftermiddag og leger med Lego med barnet, så kommer de måske i tanke om for sent, at de ikke har handlet ind og lavet aftensmad, selvom de burde spise snart. Eller så skal de lige ned og købe de sidste ingredienser, fordi de glemte oksekødet til lasagnen. Det kan blive meget kaotisk for dem, fordi de ofte halter efter med praktiske ting. De kommer altid over målstregen i sidste ende, men det bliver presset, og så bebrejder de sig selv i lang tid efter. Og de slipper det sjældent igen, hvilket kan være farligt for det mentale helbred.”

Sin egen værste kritiker

Når tingene hober sig op for Anita Fomsgaard, kan hun blive irritabel, og det kan gå ud over omgivelserne. Oftest er det hendes mand, der må lægge øre til hendes frustrationer, men nogle gange kan hendes ord også ramme børnene.

”Jeg kan nemt blive irritabel og sur, og det går desværre ud over min familie. Så taler jeg ret hårdt til dem, men det er, fordi det hele bliver for meget i mit hoved og skal ud. Og når jeg så er faldet til ro, får jeg enormt dårlig samvittighed og kan slå mig selv oveni hovedet længe efter, for det er jo ikke retfærdigt, at det går ud over dem.”

Men det er ikke familien, hun er værst imod. Det er hende selv.

”Jeg kan være enormt hård ved mig selv og vender det ofte indad. Jeg siger det ikke højt, når jeg har dumme tanker, men går i stedet og er ond mod mig selv. Jeg er heldigvis blevet bedre til at tale pænt til mig selv, men nogle gange kan det være svært. Det er nemlig så frustrerende og hårdt, når jeg ikke bare kan gøre ting på samme måde, som mange andre kan.”

Gode råd til mødre med ADHD

    1. Lær dig selv at kende. Hvad er du god til? Og hvad er du mindre god til? Indret din hverdag med de ting, du har styr på og søg hjælp til de ting, du er mindre god til. Det er aldrig nogen skam at bede om hjælp.
    2. Skab struktur i din hverdag og find rutiner, der fungerer for dig og dit energiniveau.
    3. Der vil være tider, hvor det hele er uoverskueligt og du føler, at du fejler, og sådan er det bare. Derfor skal du lære at tilgive dig selv, så du kan rykke videre. Det gør dig ikke til en dårlig mor at have en dårlig dag. Den perfekte mor findes ikke, så det skal du ikke bebrejde dig selv for.
    4. Snak med andre. De fleste med ADHD tænker, at de er dårligere mødre end andre, men hvis du fortæller andre om dine tanker og udfordringer, så finder du ud af, at alle mødre har deres udfordringer og usikkerheder.
    5. Pas på med at tage munden for fuld. Det er okay, at du ikke melder dig til forældrerådet eller til at vaske holdtrøjerne for dit barns fodboldhold. Mødre med ADHD kan være impulsive, men så kan du overbelaste dig selv, fordi du ikke har energi til de ting, du melder dig til.

Kilde: Trish Nymark