Anitas diagnose gør hverdagen svær: ”Det er hårdt, når jeg skuffer mine børn”
Anita Fomsgaard fik diagnosen ADHD, da hun fyldte 40, og det har sat hendes moderskab i et helt nyt perspektiv. Nu forstår hun, hvorfor hverdagen i familien kan virke uoverskuelig og energitappende.
”Mor, jeg har ikke flere rene underbukser eller strømper.”
Det er en sætning, Anita Fomsgaards 14-årige søn sagde til hende forleden.
Først da sønnen pointerede manglen af rent tøj, kom hun i tanke om, at hun ikke havde ordnet vasketøjet i over en uge.
Sådan en situation opstår ofte hjemme hos 44-årige Anita Fomsgaard.
Da hun var 40 år, fik hun diagnosen ADHD, og pludselig gav det mening for hende, hvorfor hun har problemer med hukommelsen, hurtigt bliver tappet for energi og har svært ved at bevare overblikket i familiens hverdag.
”Jeg har altid gået meget op i at være en god og nærværende mor. Men i al den tid, jeg har været mor, har jeg haft svært ved at klare alle de opgaver, der følger med, fordi jeg simpelthen ikke har haft energien. Det har virkelig været hårdt."
Frygter at skuffe sine børn
En af de mest almindelige udfordringer ved ADHD er, at man hurtigt mister sin energi og sit overskud. Det er også en af de ting, der påvirker Anita Fomsgaard mest i hverdagen.
Især én ting er svært i forbindelse med energimangel.
”Det, der kan være svært, er, når man får en masse idéer den ene dag, men ikke kan overskue det på dagen, hvor planen skal ske. En dag, hvor jeg har rigtig meget energi, kan jeg måske love mine børn, at vi skal bage på onsdag, men når vi kommer til onsdag, så er jeg tappet for energi. Det er hårdt, for der skuffer jeg mine børn.”
Hun har nu lært en ting, der hjælper hende.
”Jeg forsøger at lade være med at love ting, der sker andre dage. Men det er også svært at lade være med. Jeg har sagt til min datter, at i år skal vi have pyntet hele huset op til jul, for det har vi ikke nået de andre år. Men der siger hun også, at "nu må vi se". Det er hårdt, at mine børn ikke føler, at jeg kan holde, hvad jeg lover. Fødselsdag og fester for børnene har dog høj prioritet, så dem holder vi altid, men det betyder også, at jeg betaler prisen ugen efter med meget lav energi hele ugen.”
Svært at danne overblik
Anita Fomsgaards børn er i dag 14 og 18 år, så med alderen er de blevet mere selvstændige. Hun behøver derfor ikke at holde det store overblik, som hun skulle, da børnene var små.
Det er på sin vis en lettelse for Anita, for før i tiden var det altafgørende, at Anitas mand skabte rammerne og strukturen i familielivet.
”Min mand har altid sørget for, at børnene kom i seng på de rigtige tidspunkter, for sådan noget tænker jeg ikke over. Hvis vi har siddet og hygget os eller set en god film, så kunne jeg godt glemme, at de burde gå i seng. Det samme gjaldt, hvis min søn ikke havde lyst til at tage til fodbold. Der var min mand god til at sige, at det skulle han, fordi han havde meldt sig til. Men der var jeg mere tilbøjelig til at lade ham blive hjemme.”
En af grundene til, at Anita ofte lader børnene gøre, hvad de vil derhjemme, er hendes manglende energi til at håndtere konflikter. Et eksempel fra hverdagen kan være, at hun vælger at tømme opvaskemaskinen selv for at undgå konflikten, der kan opstå, hvis børnene ikke vil.
”Jeg er virkelig taknemmelig for min mand og de ting, han har haft styr på gennem tiden. Jeg tør slet ikke tænke på, hvordan vores familieliv kunne have set ud, hvis jeg stod med det fulde ansvar. Det havde nok været kaos. Han er den, der tager konflikterne og får tingene til at hænge sammen.”
Tre timer til aftensmaden
Mange forældre nyder at involvere deres børn i de daglige gøremål, såsom at have børnene med i køkkenet. Men det er en af de ting, som Anita Fomsgaard aldrig har set fordelen ved. Hun har nemlig i forvejen svært ved at bevare overblikket over opskrifter.
”I går tog det mig tre timer at lave aftensmad, og vi skulle bare have fyldte pandekager i ovnen. Der stod på opskriften, at det ville tage en time og alligevel brugte jeg tre. Jeg kan slet ikke danne mig overblik over opskrifter, så min mand spurgte også på et tidspunkt, om der ikke var mange løg. Der havde jeg pillet og snittet to kilo løg, hvor der stod i opskriften, at der skulle bruges to deciliter,” griner hun og fortsætter:
”Så hvis jeg også skulle inkludere mine børn, ville det gå helt galt.”
Generelt er der mange ting i hverdagen, som tager længere tid for hende, end det måske ville gøre for andre.
”Det kan være svært for mig at komme i gang med ting, der er ganske normale. Og det gør desværre, at tingene vælter sammen og det hele bliver for meget.”
Sin egen værste kritiker
Når tingene hober sig op for Anita Fomsgaard, kan hun blive irritabel, og det kan gå ud over omgivelserne. Oftest er det hendes mand, der må lægge øre til hendes frustrationer, men nogle gange kan hendes ord også ramme børnene.
”Jeg kan nemt blive irritabel og sur, og det går desværre ud over min familie. Så taler jeg ret hårdt til dem, men det er, fordi det hele bliver for meget i mit hoved og skal ud. Og når jeg så er faldet til ro, får jeg enormt dårlig samvittighed og kan slå mig selv oveni hovedet længe efter, for det er jo ikke retfærdigt, at det går ud over dem.”
Men det er ikke familien, hun er værst imod. Det er hende selv.
”Jeg kan være enormt hård ved mig selv og vender det ofte indad. Jeg siger det ikke højt, når jeg har dumme tanker, men går i stedet og er ond mod mig selv. Jeg er heldigvis blevet bedre til at tale pænt til mig selv, men nogle gange kan det være svært. Det er nemlig så frustrerende og hårdt, når jeg ikke bare kan gøre ting på samme måde, som mange andre kan.”