Det sidste, Henry sagde, var: "Jeg dør ikke fra dig." Så mistede han bevidstheden

Det sidste, Henry sagde til Pia, var: "Jamen skat, jeg dør ikke fra dig". Så mistede han bevidstheden og fik hjertestop.

I de minutter blev Pia Busk, 52 år, og Henry Toft Andersen, 58, på en måde et nyt par. 

Læs også

Hanne blev født med sjælden sygdom: ”Jeg gjorde det så godt, jeg kunne, men så blev jeg ramt af det ene slag efter det andet”

For der skete noget helt inde i kernen af deres forhold den aften i juni 2022, da Henry faldt om i køkkenet med hjertestop, og Pia med egne ord "fandt noget frem, hun ikke vidste, hun havde". I 11 minutter var hun alene om at give ham hjertemassage, og han havde flere bukkede ribben, da ambulancen nåede frem.

"Jeg kunne slet ikke se et liv uden ham, så jeg gav den bare maks. gas," siger hun.

Henry er ikke i tvivl om, at det er Pias fortjeneste, at han overlevede, og i dag er i god forfatning.

Vi besøger Pia og Henry i deres fælles hjem i Thise i Salling knap to år senere. Mens vi drikker kaffe ved spisebordet, bliver blikkene varme, hver gang de to kigger på hinanden, og de smiler og griner sammen på en måde, der stråler af kærlighed.

"Vi har bare altid haft det godt sammen," medgiver de.

Pia og Henry blev kærester i 2012. Dengang var Henry en garvet Falck-redder, mens Pia gjorde rent på Falck-stationen i Skive.

"Henry lå og sov efter en vagt, mens jeg var i gang med støvsugeren, og jeg kom til at brase ind ad døren og vække ham," mindes hun med et smil.

På det tidspunkt var de begge skilt og havde hver sine børn, og de fik et godt øje til hinanden. I 2017 flyttede de sammen. Og alt var egentlig godt.

Pia havde taget et kursus og kørte nu liggende sygetransporter hos Falck. Parret oplevede endda at køre ud på en enkelt vagt sammen. Så de har begge prøvet at stå i overraskende situationer med syge mennesker, har arbejdet imellem liv og død, og de er begge uddannet i hjerte-lunge-redning. Men Pia havde ikke drømt om, at hun en dag skulle bruge det på Henry.

Et forvarsel

I 2021 fik de et forvarsel for det, der skete året efter. Henry var ude at køre med mælk på sit nuværende arbejde på Thise Mejeri, men fik det mere og mere dårligt. Da han til sidst have ordnet tankbilen, var der ikke mere energi.

"Jeg troede, jeg havde corona, for jeg havde smerter ved halsen, som kom og gik. Jeg ringede til Pia og sagde, at hun måtte komme og hente mig, for jeg kunne ikke mere," fortæller Henry.

"Han var helt grå, da jeg kom derhen," husker Pia.

Det var første gang, Henry blev så dårlig, at han måtte hentes i helikopter. Det viste sig, at han havde haft en blodprop i hjertet, og på Skejby Sygehus fik han indopereret en stent. Det tog en halv time, han blev udskrevet få dage efter, og parret regnede så egentlig med, at det var dét.

"Første gang var jeg ikke så langt ude, at jeg kunne dø af det, men det var jeg anden gang," konstaterer Henry.

Læs også

Anne Louise Hassing: "Jeg er ikke til restriktioner eller typen, der tæller kalorier"

Da Henry den 14. juni 2022 fik de samme symptomer, var de hurtige til at ringe 112.

"Du gør ikke det her imod mig igen", sagde Pia til ham, før han forsvandt.

"Det værste var det øjeblik, hvor Henry var kommet ind i helikopteren, og læger og reddere trak sig helt tilbage og sagde, at nu skulle jeg gå ind og have et øjeblik med ham alene, før de fløj ham ned til Skejby Sygehus. De vidste jo ikke, om han overlevede."

"Jeg gik ind til ham og sagde "gør alt hvad du kan" – jeg elsker dig, og jeg skal nok være der", og så fløj de med ham," fortæller Pia og holder en pause.

"Det rammer mig stadig hver gang, jeg skal fortælle det," siger hun.

Henry kom i kunstigt koma og respirator, og Pia fik at vide, der var 50 procent chance. Da sygeplejersken næste eftermiddag prøvede at vække ham, kom der ingen reaktion. Men så gik Pia hen og sagde: "Jeg er her, skat" – og så slog han øjnene op.

Så sig dog ja

Mens Henry lå på intensivafdeling, havde han tid til at tænke over tingene.

"For første gang i mit liv sendte han blomster til mig," beretter Pia.

Et kort øjeblik bliver Henry stille ved tanken, og en mand af få ord:

"Hun reddede mig."

"Ja, på kortet stod der "Tak for livet – jeg elsker dig"," fortæller Pia.

Da hun kom på besøg, sagde Henry fra sygesengen: "Jeg bliver nok nødt til at gøre det ordentligt". Og så kom det vigtige spørgsmål: "Vil du ikke gifte dig med mig?". Sygeplejersken i hjørnet begyndte at græde, mens Pia var mundlam.

""Så sig dog ja!", udbrød sygeplejersken."

Fjorten dage efter blev Henry og Pia gift på rådhuset i Skive, og livet bliver aldrig helt det samme som før.

Pia kan blive ramt af angst for adskillelse, mens Henry føler, han blev ti år ældre, den dag han fik blodprop nummer to. Han døjer med bivirkninger fra medicin og med træthed. Alligevel er livet bare virkelig godt.

"Når vi endelig har fri, så nyder vi det bare. Vi behøver ikke lave det vilde. Vi kan rigtig godt lide at være herhjemme. Og jeg elsker bare at køre en tur på lossepladsen," siger Pia med et smil.

Parret er begge hjerteløbere i lokalområdet – det giver mening for dem og ligger dem på sinde.

"En ting er en hjertestarter. Men det allervigtigste er et andet menneske, som gør noget, når nogen får hjertestop. Man kan ikke gøre noget forkert – man skal bare gøre noget."

Parret indså desuden, hvor vigtigt det er at have styr på forsikring og testamente, så ingen står alene tilbage uden noget. Det kommer ikke til at ske for dem.

"Man ved aldrig, hvad der sker. Det lever vi efter. Og vi husker, at hver dag er en god dag."