Kan bøf og bønner få kiloene til at rasle af?

Atkins, Dukan-kuren og stenalderkost. Alle tre kommer med hver deres bud på en diæt, hvor kød er i højsædet, mens brød, sukker og pasta er sat i skammekrogen. Kurene skal efter sigende få kiloene til at rasle af og efterlade os med et betragteligt højere velvære, takket være masser af proteiner, få kulhydrater og et stabiliseret blodsukker. Og de tre proteinkure er langtfra de eneste, vi er blevet præsenteret for i det seneste årti. For proteiner skal der til, når det gælder om at smide de ekstra kilo. Eller hvad?

På Institut for Human Ernæring på Københavns Universitet forsker Thomas Meinert Larsen i fedme og appetitregulering. Han har været en del af holdet bag det store EU-forskningsprojekt Diogenes, der bl.a. undersøgte, hvilken rolle et højt proteinindhold i kosten spiller for vægttab. Og konklusionen var klar: Proteiner er vigtige, hvis man vil tabe sig.

− Forskningen har vist, at hvis vi spiser en kost, der indeholder lidt mere protein end det anbefalede, så føler vi os mere mætte og reducerer vores vægt, siger Thomas Meinert Larsen og forklarer, hvad det betyder i praksis.

− De nordiske anbefalinger siger, at 15 procent af energien fra kosten skal komme fra protein. Vores resultater viste, at hvis man indtager lidt mere − omkring 18-20 procent − har det en gavnlig effekt, hvis man vil tabe sig. Det svarer til, at man spiser op til en tredjedel mere protein, end man plejer, siger han.

Ud over at proteinerne mætter bedre, og vi derfor spiser mindre, er grunden til, at vi har lettere ved at tabe os med mere protein. De har også en gunstig effekt på vores forbrænding.

− Når du spiser fedt og sukker, kan kroppen let omdanne energien til fedt, mens det kræver mere energi, når det drejer sig om proteiner, siger Thomas Meinert Larsen men påpeger, at protein ikke bare er protein. Noget protein er formodentlig bedre for kroppen end andet.

− Spiser man masser af proteiner og taber sig på den måde, betyder det, at man nedsætter risikoen for hjerte-kar-sygdomme og type 2-diabetes på grund af vægttabet. Til gengæld viser andre studier, at folk, der har spist særligt mange proteiner fra kød, har en øget forekomst af kræft − især tyktarmskræft. Så hvis du går på en proteinkur, synes jeg godt, at du kan tage det forbehold, at du ikke spiser for meget animalsk eller forarbejdet kød, som du finder i f.eks. pølser eller bacon.

Bønner er bedre

Men netop det at få den rigtige slags proteiner er et af problemerne ved at være på en proteinkur, mener overlæge i Kræftens Bekæmpelse, Anne Tjønneland, der forsker i kost og helbred.

− Det, der reelt sker, når folk er på en proteinkur, er, at de ender med at få deres proteiner fra kød i stedet for fra planter, fordi det er nemmere i hverdagen. Og hvis man spiser for meget kød, viser undersøgelser, at dødeligheden øges, siger hun og forklarer, at hvis man skal spise animalsk protein, er fisk og fjerkræ at foretrække frem for kød fra firbenede dyr som svin, kalv, lam og okse.

Maks. to måneder på protein

Men hvad så med alle os, der bare gerne vil bruge proteinkurene som en slankekur og få smidt de famøse tre-fire kilo på sidebenene?

− Hvis der er noget, videnskaben har bevist, er det, at slankekure ikke virker. Det kan godt være, at man taber sig, men det er et spørgsmål om tid, før man tager på igen. Der er bl.a. lavet en finsk undersøgelse, hvor man fulgte enæggede tvillinger, fra de var 16 til 25 år. I den periode havde den ene været på en eller flere slankekure, mens den anden ikke havde, og det viste sig faktisk, at den, der havde været på slankekur, vejede mere end den anden, siger Per Brændgaard.

Anne Tjønneland mener dog godt, at man kan gå på en proteinkur, hvis man vil have et hurtigt vægttab, men mener også, at der skal en mindre ekstrem kostomlægning til, hvis man ønsker at være sund og slank på længere sigt.

− Det er da muligt, at en proteinkur kan kickstarte et vægttab, men jeg vil ikke anbefale nogen at være på en proteinrig kur i mere end en til to måneder. For det første er det en belastning for kroppen, da nyrerne har sværere ved at nedbryde protein, og for det andet risikerer man, at man ikke får nok fuldkorn og alt det andet, der er gavnligt for kroppen. Jeg oplever f.eks., at nogle af de kvinder, der er på de her kure, helt holder op med at spise kulhydrater − de differentierer slet ikke mellem typerne af kulhydrater og tør ikke engang spise rugbrød, og det giver altså helbredsproblemer på længere sigt.

Skær det usunde fra

Thomas Meinert Larsen vil heller ikke anbefale nogen at gå på en decideret proteinkur.

− Man ved ikke, hvad konsekvenserne er ved at eksperimentere med sådan en form for kost. Men jeg vil ikke råde nogen til at kaste sig over en af de her kure i længere tid, før det er dokumenteret, om de er skadelige eller ej. Ifølge ham kan vi desværre vente længe på veldokumenteret forskning, når det kommer til, hvordan vi nemmest kommer af med de sidste par kilo.

− Som forsker er vi jo ikke så interesserede i, hvordan man bliver klar til bikinisæsonen. Vi er interesserede i, hvordan man får et varigt vægttab ved kostomlægninger, siger han.

Men hvad skal vi så gøre – alle os, der lige vil tabe os lidt og være sunde?

− Skær det usunde fra, og hvis du stadig ikke taber dig af det, så udskift de meget stivelsesholdige fødevarer som pasta, ris, hvidt brød og kartofler med bønner, ærter og linser, lyder anbefalingen fra Thomas Meinert Larsen. Anne Tjønneland råder til, at vi tænker kvalitet frem for kvantitet.

− I stedet for at spise nogle grupper af fødevarer og udelukke andre, bør vi gå op i kvaliteten af de kulhydrater, proteiner og fedtstoffer, vi spiser. Og så handler det altså også om at spise mindre og motionere.

Det indebærer en proteinkur

Der findes adskillige proteinkure, der alle har det fælles mål at holde vores blodsukker under kontrol ved at skære ned på de hurtige kulhydrater og sætte forbrændingen op ved at skrue op for proteinerne.

Kurene kan groft sagt deles op i to typer: Dem, hvor du skærer ned på både fedt og kulhydrat, og dem, hvor du kun skærer ned på kulhydrat. Derudover varierer kurene i forhold til, hvor meget de tillader dig at spise af kulhydrater og fedt. De mest kendte proteinrige kure er:

Atkinskuren, der blev lanceret i allerede i 1971, og som er en af de mere ekstreme proteinkure. Du må gerne spise masser af protein og fedt − også det animalske af slagsen, og næsten ingen kulhydrat. Kuren var populær i 70’erne, men gik i glemslen i de næste fedtforskrækkede årtier, hvorefter den blev populær igen for snart 10 år siden og banede vejen for en række andre proteinkure.

Stenalderkuren, der kort sagt går ud på, at du skal spise som i stenalderen. Det vil sige, at din kost hovedsageligt skal bestå af fødevarer, der kan jages, fiskes eller samles. Du skal undgå forarbejdede fødevarer af alle slags, kornprodukter, bønner og salt.

Zone-diæten er også en af de mindre ekstreme kure, hvor der ligeledes fokuseres på kvaliteten af kulhydrater. Kuren går kort sagt ud på, at din tallerken skal inddeles, sådan at en tredjedel er fyldt med magert protein, og to tredjedele består af kulhydrat fra frugt eller grønsager. Derudover skal du også have en smule fedt.

Dukan-kuren er udtænkt af den franske ernæringsekspert Pierre Dukan for over 30 år siden. Den er inddelt i fire faser, hvor den første er den mest ekstreme. Her må du i en periode på 1 til 10 dage udelukkende indtage bestemte proteiner, næste fase er mindre ekstrem, da der her introduceres grønsager, senere må du igen spise f.eks. brød, men i mindre mængder og grovere versioner.

Kilder: Wikipedia, netdoktor.dk, zonediet. com, dukandiet.co.uk.

SE OGSÅ: De bedste genveje til en tårnhøj forbrænding

SE OGSÅ: Thomas Rode Andersen: Jeg er blevet en meget bedre mand

SE OGSÅ: Slank nu: Så let er det at tabe 5 kilo