Sådan får du en sund tarmflora – og en meget bedre følelse i kroppen

"Jeg lå bare der og så det ene klamme stads efter det andet glide ud igennem røret og havde mest af alt lyst til at glemme, at det på noget tidspunkt havde været inde i min mave."

LÆS OGSÅ: "Jeg droppede at tabe de evige '5 kilo'"

Jeg husker tydeligt, da min veninde for nogle år tilbage fortalte om den tarmskylning, hun netop havde fået lavet, fordi hun døjede med forstoppelse. Dengang var fænomenet ret eksotisk, og jeg lyttede med en blanding af væmmelse og fascination. Siden er der kommet langt mere fokus på vores mave og tarmsystem, og vi detoxer, faster, juicer og går på alverdens diæter som aldrig før for at holde det sundt og stærkt og afhjælpe alverdens gener. Og med bestselleren 'Tarme med charme – alt om et undervurderet organ', der udkom sidste år, er det sågar blevet hverdagskost at snakke om bakterier, lort og tarme, der rumsterer og regerer.

Den tyske forsker Giulia Enders hylder med humor og indsigt tarmen som det fantastiske organ, den er, og forklarer fra ende – helt bogstaveligt – til anden, hvorfor vi skal tage den alvorligt. "Hvad sker der, når vi skal skide?" blev Giulia Enders spurgt af sin ven, og det fik hende til at dykke ned i dybet. Hun prikker bl.a. til vores – o.k., nok især kvinders – dårlige vane med at holde os. Skal man, så skal man. Alt andet kan give forstoppelse. Og det kan det også, hvis ikke vi læner os forover, når vi endelig giver efter. Det er nemlig langt sundere for tarmen at forrette sin nødtørft siddende på hug end oprejst. Og noget kunne tyde på, at vi har hungret efter den viden.

LÆS OGSÅ: Sådan får du et afbalanceret forhold til kost, træning og sundhed

Bogen blev revet ned ad hylderne over hele verden, for er der noget, vi kæmper med, er det vores maver. Det er mere reglen end undtagelsen, at mine veninder brokker sig over mavesmerter, oppustet mave eller forstoppelse, og tendensen er den samme på Eurowomans redaktion. En kollega følger en bestemt diæt for at opklare, hvad der præcis trigger hans irriterede tarme, mens en anden gerne hopper på en tredages juicekur for at udrense kroppen, når systemet er ude af balance.

Selv har jeg ikke tal på de gange, jeg har klaget over forbigående mavesmerter uden at have nogen idé om, hvor de stammer fra. Så måske er det på tide, at jeg begynder at tage mine tarmes råb (om hjælp?) lidt mere alvorligt. Alternative behandlere har længe gisnet om, hvad der egentlig foregår i mavens dyb, og også lægevidenskaben har dissekeret tarmen. Der forskes i tarmflora som aldrig før, og selv om samspillet mellem de over 500 forskellige bakteriearter, der indtil nu er kortlagt i vores tarme, er så komplekst, at ingen endnu nøjagtig ved, hvordan det hele fungerer, er der ikke nogen tvivl om, at tarmfloraen spiller en afgørende rolle for vores helbred.

LÆS OGSÅ: 6 ting vi ubevidst gør, der ødelægger vores forhold 

"Hvis man tænker på vores krop som et land, har vores tarme den største grænse med omverdenen. Hvis man glattede dem helt ud, er overfladen på vores tarme 400 kvadratmeter, mens vores lungers til sammenligning blot er mellem 30 og 100 kvadratmeter og hudens mellem halvanden og to. Der er ca. 10 gange flere levende bakterier i mave-tarm-systemet, end vi har celler i hele kroppen, så tarmen har en kæmpe indflydelse på, hvad der sker i vores krop," forklarer Oscar Umahro, der er ernæringsekspert med speciale i biokemi og forfatter til en række sundhedsbøger og kogebøger med fokus på mad, som styrker din sundhed, bl.a. Køkkenrevolution på høje hæle og den kommende Alle kvinders sundhedsbibel. Sammenlagt har vi over hundrede trillioner bakterier i vores tarm, ligesom ca. 70 af vores immunforsvar er knyttet til tarmen.

– Fordi immunforvaret bliver påvirket af, hvilke tarmbakterier der er dernede, er det, der sker i mave-tarm-systemet, det der påvirker vores helbred mest, siger Oscar Umahro.

På med24.dk finder du et stort udvalg af probiotika - produkter med mælkesyrebakterier (sponsoreret)

Bakteriernes livretter

Men hvordan er det nu lige med den tarmflora? Kort fortalt er den fællesbetegnelsen for alle de bakterier, vi har i tarmene. Som udgangspunkt har vi ikke nogen indflydelse på, hvordan den er sammensat, da det bl.a. afhænger af, hvordan vi kom til verden. Fødes et barn vaginalt, overføres bakterier primært fra moderen under fødslen, mens børn, der fødes ved kejsersnit, opsuger bakterier fra omgivelserne og dermed fra start får nogle helt andre påvirkninger udefra, der er med til at danne tarmfloraen. Til gengæld kan vi gennem livet påvirke tarmene med vores kost og vaner, da alt det, vi spiser og gør, har en effekt på vores tarmbakterier. Klinisk diætist Mia Schomacker fra klinikken Et liv i balance er specialiseret i mave-tarm-problemer og har sammen med kollegaen Camilla Thrysøe netop udgivet bogen Sund mave med fokus på tarmlidelsen irritabel tyktarm.

– Bakterierne lever af den mad, vi spiser, og for at trives bedst muligt foretrækker de noget frem for andet. Allerbedst er det at spise en varieret og sund kost med masser af frugt og grønt, fuldkorn og kostfibre og undgå forarbejdede fødevarer. De fødevarer, der fremmer ændringen i tarmfloraen bedst, populært sagt den mad, som bakterierne i tarmene helst vil leve af, kaldes præbiotika, forklarer Mia Schomacker og påpeger, at man ikke skal tænke på sine tarmbakterier som et onde. Rigtig mange af de bakterier, vi har i tarmene, er gavnlige og nødvendige for os.

– Vi har naturligt bakterier til stede i tarmene, primært i tyktarmen. Nogle af de ting, vi spiser, kan vi ikke selv fordøje, så her tager bakterierne i tyktarmen, som er nødvendige for at nedbryde det sidste mad, over.

Det anslås, at op imod hver femte kvinde på et tidspunkt vil lide af irritabel tyktarm, og det er blot en ud af mange mave-tarm-diagnoser, der er sat navn på. Mia Schomacker er daglig i kontakt med kvinder, der døjer med alt fra glutenallergi og laktoseintolerance til kronisk tarmbetændelse og fødevareoverfølsomhed.

LÆS OGSÅ: Sandie: ”Jeg droppede P-piller, og nu anbefaler jeg hormonspiral til alle mine veninder”

– En af årsagerne til mave-tarm-sygdomme kan være, at man har en uhensigtsmæssig sammensætning af tarmbakterier. Undersøger man syge personer, kan man se, at de har en anden og ringere sammensætning af tarmbakterier i form at et lavere indhold af gavnlige bakterier, siger Mia Schomacker.

Guld i lorten

Ud over vores kost er der en lang række andre faktorer, der spiller ind på tarmfloraen. Vi bør fx tænke os om, inden vi fester med cigaretter og store mængder alkohol, og inden vi tager medicin til at stoppe hovedpinen dagen efter. Alt fra håndkøbsmedicin til antibiotika kan ifølge Oscar Umahro gå ind og pille ved tarmfloraen. Og han ved, hvad han taler om. Efter en lang årrække med bl.a. kronisk tarmbetændelse kom han sine symptomer til livs ved at ændre sin kost til at bestå af reelle og uspolerede fødevarer som frugter, grøntsager, fisk, bær, krydderurter, kød, nødder, kerner og uraffinerede olier. En række test viste, at hans egen sygdom hang sammen med en stærk antibiotikakur for en kraftig lungebetændelse samt efterfølgende kure mod formodede parasitter, som han fik som teenager, hvor han boede i Kina.

– Lige efter antibiotikakuren begyndte jeg at få tiltagende mave-tarm-problemer. Jeg fik det kortvarigt bedre af parasitkurene, men når effekten ophørte, begyndte balladen. Min tarmflora blev fuldstændig ødelagt over flere år, og den deraf følgende kroniske tarmbetændelse endte med også at påvirke muskler, mit nervesystem og min lever, siger han og fortsætter:

– Skal man sætte et billede på, hvad der sker nede i tarmene, kan man sige, at tarmoverfladen skal være i stand til at plukke guld fra strømmen af lort. Hvis den her selektive evne bliver forstyrret af negative elementer, begynder vi at optage alle mulige dårlige ting, som påvirker immunforvaret, og så kommer den negative effekt.

I løbet af de sidste 10 år har lægevidenskaben for alvor set nærmere på vores tarmflora, og forsøg har vist, at sammensætningen af bakterier kan have indflydelse på vores risiko for at blive overvægtige samt på vores psykiske velbefindende, da de nerver, der går direkte fra tarmen til hjernen, påvirkes, hvis miljøet i tarmen ændres. Der forskes også i sammenhængen mellem ubalance i vores tarmbakterier og sygdomme som sklerose og tarmkræft. Og ved sygdomme som leddegigt, kronisk tarmbetændelse og lupus (betændelse i bindevævet, red.) kan man se, at der er link til tarmfloraen, ligesom sammensætningen af den sættes i forbindelse med astma, nældefeber og allergier. Nye teknikker har gjort det nemmere at identificere bakterierne, hvilket har resulteret i, at lægerne nu kan navngive en lang række bakterier, som de ikke kunne genkende før. Peter Bytzer er overlæge og klinisk professor ved Institut for Klinisk Medicin på Køge Sygehus og en af landets førende forskere i mave-tarm-sygdomme. Ifølge ham er forskningen ekstremt vigtig for vores viden om sygdomme.

LÆS OGSÅ: Her er nøgenbillederne, du ikke må se 

– Der er stadig en masse, vi ikke ved i forhold til bakterierne i vores tarme, men jo mere vi lærer om tarmfloraen, jo nemmere vil det blive at finde ud af, hvad folk fejler. Nogle tarmsygdomme er forbundet med, at man har for lidt diversitet i tarmfloraen, så noget tyder på, at det er godt med en varieret tarmflora med mange forskellige bakterier. Om 10 år tror jeg, at det vil være rutine, at man laver en undersøgelse af tarmfloraen, når folk kommer med maveproblemer, siger han.

Hans 30 år lange erfaring siger ham dog, at trods hypen omkring bestselleren Tarme med charme – alt om et undervurderet organ er tarme og deres tilhørende dårligdomme ikke det, vi finder allermest sexet.

– For den generelle befolkning er det stadig lidt tabubelagt, og det er ikke noget, vi underholder med ved middagsbordet. Men vi skal til at opfatte vores tarmflora som en del af os. Det kan godt være, at vi synes, at det, der er forbundet med vores tarme, er ulækkert og lugter, men det er vigtigt for vores helbred og vores velbefindende, at det fungerer godt, fastslår han. Og han er glad for, at Giulia Enders skrev sin bog.

– Den er med til at afmystificere en masse ting. Jeg kan ofte blive forbløffet over, hvor lidt patienter ved om, hvordan vi er indrettet. Der er nogen, der tror, at når vi sætter os ned og spiser, og de så skal på toilettet en halv time efter, så er det det, der kommer ud i tønden. Lad os få mere fokus og mere oplysning, for det er så enormt vigtigt for vores velbefindende.

Boost din tarm

Men hvad nu hvis du allerede lever relativt sundt? Kan du så gøre meget mere end at krydse fingre for, at dine tarmbakterier kan mærke din kærlighed? Måske. Der kommer hele tiden nye ting, vi kan afprøve for at gavne tarmsystemet, og med et område, der er så relativt uudforsket, er det bare at prøve sig frem.

– Der er ikke videnskabeligt belæg for, at fx en juicekur hjælper på oppustet mave, men min holdning er, at hvis man finder noget, som man føler afhjælper ens problem, skal man endelig kaste sig ud i det. Hvis man har en tarmlidelse, forsvinder den ikke, uanset hvad man spiser, men man kan fjerne symptomerne ved lidelsen ved at finde frem til en gavnlig kost, siger Mia Schomacker.

Seneste buzzword inden for gavnlig kost for tarmene er fermenteret mad, som er gærede fødevarer.

– Mælkesyregærede grøntsager som fx surkål og pickles er ikke noget, vi spiser længere, men det er ærgerligt, for det er en god kilde til gavnlige mikroorganismer, som har en positiv indvirkning på vores tarmflora, siger Oscar Umahro.

Ud over sund kost er det muligt at give tarmfloraen et positivt boost ved at tage kosttilskud som probiotika, en række gode bakterier, der hjælper med at holde maven sund ved at skabe en optimal sammensætning af bakterier i tarmene. Probiotika er bl.a. mælkesyrebakterier, som også findes i både naturlig og tilsat form i yoghurtprodukter.

–Desværre er der en meget lille dosis i yoghurt og lignende produkter, så effekten ved at spise det vil ikke være så stor. Ofte bliver både de naturlige og de tilsatte mælkesyrebakterier ødelagt i maven, inden de når at komme derned, hvor de rent faktisk har en effekt. Tager man i stedet et decideret kosttilskud, får man millioner af bakterier, og de kan godt nå ned i tarmen uden at blive ødelagt, siger Mia Schomacker.

Og hvad så med den famøse tarmskylning, der var så hip for år tilbage? Er den stadig værd at satse på? Ikke hvis du spørger Peter Bytzer.

–Jeg har svært ved at se fidusen ved det. Du får skyllet en masse bakterier ud, men det er ud fra forestillingen om, at de er dårlige for os. Vores tarmflora er god for os, og der er en grund til, at den er der. Vi skal omstille vores hjerner til at tænke, at det, der foregår nede i tarmen, ikke nødvendigvis er forbundet med affald. Det er vigtigt for os på mange flere måder, end vi forstår i dag.