Sådan finder du den rigtige sportsbh
21 cm. Så meget kan dine bryster bevæge sig, når du løber, og derfor øges risikoen for hængebryster, hvis du spæner af sted uden den rette sports-bh. Se her, hvad du skal kigge efter, når du shopper sports-bh, så brysterne bliver, hvor de skal.
Kroppens bevægelse under løb kan være en stor belastning for barmen. IIfølge et britisk forskerhold fra Portsmouth Universitetet bevæger et kvindebryst sig gennemsnitligt 9 cm for hvert skridt hun tager på sin løbetur.
Store bryster bevæger sig mere end små, men for alle størrelser gælder det, at løb er en belastning. Det betyder øget risiko for, at brysterne bliver slappe og aflange. Men fat mod den britiske undersøgelse viser nemlig, at en almindelig bh kan reducere brystets bevægelser med 38 procent, mens en sports-bh, derimod, kunne formindske bevægelserne med hele 78 procent.
Se her, hvordan du vælger den allerbedste sportsbh...
1| Vælg en bh, der har et separat rum til hvert bryst, da de generelt støtter bedre end bh’er med ´Et rum.
2| Gå efter A80, B75 og D85 frem for S, M, L. Jo mere præcis størrelsen på din sports-bh er, jo bedre
sidder den!
3| Hold øje med irriterende og gnavende syninger. De bliver kun værre, når du sveder!
4| Vælg svedtransporterende materialer, så undgår du, at bh’en begynder at gnave.
5| I tvivl om størrelsen? Spørg en professionel! Du kan blive målt i de fleste undertøjsforretninger.
6| Hoppe-prøven! Før du køber, skal der hoppes igennem. Hvis bh’en glider, drejer eller gør det svært at trække vejret, skal den tilbage på hylden.
7| Sørg for, at stropperne ikke er helt spændt fra starten. Du skal have mulighed for at stramme op, når elasticiteten falder efter et stykke tid.