ALT tester: Sukkerjunkie på afvænning

– Mine typiske klienter er kvinder, der har prøvet alt for at ændre deres dårlige madvaner og forsøgt at slanke sig. Nogle af dem har også tabt sig for bare at tage kiloene på igen. Når de kommer til mig, vil de et spadestik dybere. Finde ud af, hvorfor de ikke kan kontrollere sig selv, fortæller ernæringsekspert og coach Marie Steenberger. Spadestikket består i, at klienterne i løbet af 8 samtaler finder ind til, hvilke følelser og tanker, der ligger bag overforbruget af flødekager, chips eller for store og mange portioner. Det er derfor med håb og alligevel en vis skepsis, at jeg tjekker ind til første session hos Marie. Kan hun virkelig, ved at stille mig de rigtige spørgsmål, få mig til at indse, hvad der styrer min hang til lakridser og chokoladekiks? Og endnu vigtigere: få mig til at forkaste min last? Eller rettere give mig et fornuftigt forhold til sukker, for Marie opererer ikke med restriktioner og påbud.

Spiser på følelser

Første session kalder Marie for den afklarende fase. Her spørger hun ind til, hvad jeg gerne vil opnå ved at få et balanceret forhold til sukker?

Jeg svarer en mindre talje og at kunne mærke, at jeg kan generere energi af mig selv, uden at skulle dope mig til den med vingummi og lakrids. Dopingen foregår især, når jeg sidder foran computeren om dagen og senere igen om aftenen. Det er som om, en gigantisk magnet trækker mig ud i køkkenet, hvorefter jeg nærmest i trance åbner sukkerholdige skabe og skuffer. Skulle de en sjælden gang være tomme, tager det mig ingen tid at bikse havregrynskugler sammen. Eller snarere en havregrynskugleklump, for jeg spiser tit af dejen i stedet for at spilde tid på at trille kugler. 

Gennem årene har jeg forsøgt at sætte hælene i og vikle mig ud af sukkerets klistrede fangarme. Jeg prøver stadig i perioder at skifte Piratos ud med mandler og kun købe 85 procent chokolade, fordi jeg en gang læste, at sådan noget kan man maksimalt spise to små stykker af. Det passer så ikke. Engang gik jeg endda på en seriøst non-sukker kur, og på femtedagen led jeg af så grel migræne, at jeg måtte bunde et stort glas cola, hvorefter jeg skræmmende nok tyve minutter senere var helt okay. Så ja, resultatet er altid det samme. Trangen til søde sager vinder over de gode intentioner.

LÆS OGSÅ: To måneder uden sukker: Se resultatet

– Hvad forhindrer dig i din hverdag i at få den energi, som du mener, at du får ved at spise sukker, spørger Marie videre. Et spørgsmål, der kræver en del reflektion og giver mange svar. Måske er det min følsomhed overfor alt for få lysmængder i vinterhalvåret? Måske det er de til tider alt for mange kedelige arbejdsopgaver, der lander på mit bord. Måske jeg virkelig bare er energiforladt og træt efter tolv år med børn, der elsker at komme på nattebesøg i min seng? Måske slikket er en kortvarig glæde på de mange dage, hvor trummerummen har overtaget?

Marie skriver mine svar ned, men siger også, at det er vigtigt for mig at vide, at sukker rent fysiologisk nedsætter kroppens evne til at danne serotonin. Har vi for lidt af det, er vi tilbøjelige til at blive triste. Endog depressive. Skræmmende, for hvis sukkeret gør, at jeg tit ser livet gennem grå briller og dræner mig for energi, så har det jo præcis den modsatte effekt af, hvad min krop gik og troede. Det er også lidt skræmmende, at hvad jeg troede skulle være en snak om, hvorvidt jeg bedre kunne lide maltbolsjer end Dronningemandler, pludselig går tæt på. Går bag om mit spisemønster og helt ind i mit tanke- og livsmønster.

Jeg går derfra overbevist om, at sukker for mig er et quickfix, der trøster og giver kortvarig energi, fordi jeg tit ikke er oppe at køre over mit arbejde, er nede over vintermørket, sover for lidt, hader hverdagsrutiner og er alt for dygtig til at se halvtomme glas i stedet for halvfulde. Jeg går også derfra og synes lidt, jeg mangler en diæt at spise efter, men det udstyrer Marie mig ikke med. I stedet skal jeg den kommende uge være opmærksom på, hvad jeg tænker, hvordan jeg har det, når sukkertrangen kommer over mig.

Dybdepsykologi eller bare en dårlig vane

En uge senere er jeg på skiferie med familien. Masser af dagslys, alt andet end trummerum og en nattero, der er betydelig bedre end hjemme. Det skulle jo betyde, at jeg føler mig fuld af energi og derfor ikke vil få sukkertrang. Men, nej, det lykkes mig faktisk at spise så meget slik, at selv Karius og Baktus får det skidt.

Måske min spiseuvane slet ikke bunder så dybt, som Maries coaching fik mig til at tro. Måske der bare er tale om en dårlig vane. At min mund keder sig. At jeg simpelthen ikke synes, det er hyggeligt at spille yatzy eller surfe på nettet uden at have selskab af en skumbanan samtidig?

Hjemme igen ringer jeg straks til Marie og forelægger min teori. Jeg har intet dybereliggende spisemønster. Sukkeret er bare en dårlig vane. Marie giver igen med en serie nye spørgsmål:

– Ja, det kan sagtens være en vane, der er så indgroet, at den er svær at komme af med. At din trang bare bunder i, at sukker underholder din mund. Men prøv lige at mærke efter, hvis du undlader at underholde din mund, hvad sker der så indeni din krop? Hvad tænker du?

Jeg prøver og kender på forhånd svaret. Når jeg ikke forkæler mig selv med sukker, føler jeg mig rastløs, og det føles irriterende og ubehageligt. Men, Marie insisterer på, at jeg ikke skal flygte fra følelsen, men bryde tanken om rastløshed ved at tænke anderledes.

LÆS OGSÅ: Sådan styrer du sukkertrangen

– De fleste forsøger sig ved at erstatte de søde sager med noget sundt som f.eks. nødder, men efter et par døgn på nødder, falder man i. Hjernen ved godt, at nødder ikke er slik. Den bliver ikke tilfredsstillet på samme måde. Derfor er måden at bryde et dårligt spisemønster på, at bryde tanken, motivationen bag. Du skal ikke forvente at kunne komme af med din trang. En tørlagt alkoholiker eller eksryger føler stadig trang til alkohol og smøger, men de har lært ikke at handle på trangen. En teknik er at distancere sig fra trangen ved at distancere sig fra den eller de tanker, der ligger bag, for så bliver det lettere ikke at handle på den. Altså at bruge mindfulness.

Helt konkret er trin et, at jeg skal tænke: “Jeg er rastløs og har lyst til sukker.”

Andet trin er at tænke: “Jeg tænker, at jeg er rastløs og har lyst til sukker.”

Tredje trin er at tænke: “Jeg bemærker, at jeg tænker, at jeg er rastløs og har lyst til sukker.”

Marie forsikrer mig, at hvis jeg arbejder med en mindful tankegang i en uge, så sker der sager.

Og hun får ret. I starten er det lidt tidskrævende at tænke så meget over, at man tænker over noget andet og bare skal lade det blive ved tanken.

Men, ret hurtigt kan jeg droppe både trin to og tre og stadig holde mig fra slikskabet. Faktisk gør jeg det i fem fulde dage uden at få hverken migræne eller abstinenser. Lørdag ryger der en håndfuld lakridser ned, og med god samvittighed, for påbud har jeg jo ikke fået nogle af. To uger senere kan jeg konstatere, at der slet ikke er slik i slikskabet i løbet af ugen. Hvorfor købe det, når det nu ikke bliver spist?

Der er røget et par kilo og bukserne sidder løsere, hvilket er super fedt, men det bedste er, at jeg har det godt med ikke at fylde mig med sukker hver dag. Jeg oplever også, at jeg er blevet bedre til at kunne koncentrere mig i længere tid om arbejdsopgaver, for jeg skal ikke forstyrre mig selv med sukkeroverspringshandlinger. Det frigiver faktisk energi og tid til at lave en masse ting, der intet har med sukker at gøre. Det er fantastisk at finde ud af, at sukkeret ikke styrer mig. Jeg styrer, hvor meget sukker, jeg skal have. Og bedst af alt: det kan jeg faktisk godt styre.

Vil du gerne tabe dig? Tilmeld dig vores slankeklub i dag