Søs Egelind: Jeg er gået hen og blevet meget, meget stolt af at sige, hvor gammel jeg er

Bag Søs Egelinds gård bølger den ene mark efter end den anden. 

Som et enormt afslappende kram omkranser det grønne landskab den hvide firlængede gård, der består af hovedhuset samt en række landbrugslænger og en tidligere skurvogn. 

Læs også

Anja blev blind, fik sit drømmejob og lærte at ro kajak: "Det er en frihed uden lige"

Den har Søs selv bygget om til et misundelsesværdigt gæstehus med hems på toppen. Ved siden af græsser to store, smukke islandske heste, som er dem, der er tilbage ud af en flok på tidligere otte styk. Søs rider nemlig, når et skadet knæ ikke driller for meget.

Markerne kranser op til et stykke skov, hvor Søs’ hund, Daimi, bevæger sig lige så hjemmevant som sin ejer. 

På den højeste marktop står en bænk af træ, hvor udsigten over vidderne med Arresø i forgrunden indbyder til pause og eftertænksomhed. Og det er lige netop, hvad Søs bruger den til. 

På sine daglige gåture rundt på de mange tønder land tager hun et stop ved bænken, trækker vejret dybt ind og giver sig selv lov til bare at være. Et stille øjeblik i en hverdag, der for skuespilleren oftest er lig med en fyldt kalender.

"I godt og vel 23 år har jeg gået den samme tur hver dag, hvor jeg sætter mig på bænken, og det hjælper mig til at rense hovedet. 

Jeg skal ikke forholde mig til noget, mens jeg går eller sidder der. Ikke andet end insekter, dyreliv, faunabælterne og de skiftende årstider. Forfatteren Tor Nørretranders har sagt det så smukt, at når han går sin faste rute, så trumfer han sit indre parlament. 

Det er så præcist, fordi du ofte kan forfalde til at diskutere med dig selv om alverdens ligegyldigheder, nogen sagde eller gjorde, men det kan du tømme dig for, og det ændres af det ”nu”, der kommer, når du tager en pause eller går en tur. 

Det tomme kommer til dig som en gave," siger Søs.

En bevidsthedsudvidende rejse

For otte år siden blev Søs ramt af først lymfeknudekræft og dernæst modermærkekræft. To meget hårde forløb, som har efterladt en bevidsthed om, at det er nu, hun er her. Og en enorm taknemmelighed over at have overlevet.

"Det er jo ikke fordi, det er superfedt at få kræft to gange, men jeg kunne jo ikke lave om på det, og jeg så derfor ingen mening i at spørge "hvorfor lige mig", for hvem skal komme med svaret? 

Det skete, og jeg kunne ikke bruge min energi på det spørgsmål. Nu vil jeg i stedet være taknemmelighed, ikke tage livet for givet og så tilgive tilfældet.

Læs også

Kvinder har større risiko for at blive ramt af senfølger fra en hjernerystelse: Her er eksperternes opråb

Selvom det er en floskel, så blev det en rejse for mig. En bevidsthedsudvidende rejse, som har gjort det så klart for mig, at det er NU, vi er her. Vi skal ikke udsætte noget. 

Jeg er meget lys af sind, men det her har kun givet mig endnu mere grund til at være lykkelig, positiv og taknemmelig," siger Søs, der kalder sygdommen for en opmærksomhedsskygge, der følger hende hele tiden, fordi hun på grund af den mærker endnu mere efter og lytter endnu mere til sin krop end tidligere.

"Men det er faktisk også en tid, jeg ser tilbage på med stor kærlighed, fordi den lod mig overleve."

At dåbsattesten viser 65, er ikke noget, Søs går synderligt op i. Hun er alt andet end på vej mod titlen som folkepensionist.

"Jeg er gået hen og blevet meget, meget stolt af at sige, hvor gammel jeg er, og jeg er taknemmelig for at leve i en tid, hvor det faktisk er blevet cool at være gammel. 

Jeg oplever, at vi gerne må have en mening, selvom vi er passeret de 40, og det giver vel meget god mening, for man lærer jo en ting eller to undervejs, så jeg har det faktisk rigtig godt med min alder.

Jeg skal vænne mig til, at jeg ikke har de samme kræfter rent fysisk," siger Søs, der går og venter på at genoptage den reformertræning, som hun har måtte sætte på pause på grund af en operation i knæet.

Positiv effekt på immunforsvaret

Træningen er særligt god til at styrke hendes ryg, så den skal tilbage på programmet. 

Den mentale sundhed styrker Søs hver dag ved at være sammen med mennesker, der inspirerer hende, læse bøger, løse sudoku, skrive noveller og indgå i nye projekter, der tager hende ind i en boble af kreativitet, som Søs føler, også styrker hende mentalt. 

Og så har hun fået et af de bedste sundhedstips længe af sin gamle nabo på 85 år: At spise K2-vitamin sammen med D3-vitamin.

"Det er godt for en vifte af alvorlige ting. Hjertekarsygdomme, diabetes, demens, Alzheimers. Jeg tager det i dobbelt dosis og har gjort det siden sidste sommer. 

Hvor jeg efter bogen ville have været ramt af sygdom fire til fem gange i den periode, har jeg ikke fejlet noget andet end en nylig lungebetændelse. Jeg kan virkelig mærke, at det har en positiv effekt på mit immunforsvar, så det har jeg været meget glad for at opdage."

Adspurgt hvad sundhed overordnet er for Søs, kalder hun det en holistisk pakke. Hun lytter meget til sin krop. Træner det, den har brug for, og spiser det, den efterspørger:

"Jeg tænker ikke over, om det jeg har lyst til at spise, er godt eller dårligt for mig, fordi jeg tror på, at når min krop beder om noget, så er det fordi, den har godt af det. 

Heldigvis beder min krop meget om fisk og store salater med sprøde grøntsager. Jeg elsker at lave mad, og jeg laver også mad, når jeg kun er mig selv. Jeg forsøger at lytte til min krop og agerer ud fra det, og lige nu er jeg ikke så vild med at spise kød. 

Det er ikke nogen form for religion, det er bare en fornemmelse, jeg har."

I lyset og mørket

På gården har Søs tidligere været selvforsynende, men arbejdet blev for omfattende, så i dag, er der drivhuse med grønt, have med frugter, urter og bær samt en flok høns, som giver den daglige ration af æg. 

Sammen med sit økologisk dyrkede landbrug på markerne er de små tobenede fjerpragter også med til at præge hendes syn på, hvilke produkter, hun vælger at spise.

"Da jeg var barn, fik vi lørdagskylling, som blev et begreb der i 60’erne. Så delte man en halv kylling, når bølgerne gik højt, og det var noget rigtig fornuftigt i. 

Læs også

Overlæge Henriette Svarre Nielsen: Dét er nøglen til at forhindre og lindre kvindesygdomme

Nu går du ind i Føtex og får sådan et tons kyllingelår i en kasse for 120 kroner eller en meter flæskesteg for 100 kroner. Det kan simpelthen ikke lade sig gøre at producere kød ud fra dyrevelfærd til den pris.

Der er noget galt med den måde, vi generelt spiser på. Jeg er selvfølgelig præget af at leve herude omgivet af dyr, og det er nok også derfor, jeg spiser så lidt kød, som jeg gør. 

Jeg ved godt, det kan lyde privilegeret, men jeg spiser kun, hvis jeg kan få fat i noget, som har gået ude i en skov eller et andet sted i frihed. Så hellere spise det mindre. Desuden produceres der alt for meget, der ender som affald, og vi er det hele taget nødt til at skrue gevaldigt ned, hvis kloden skal overleve," siger Søs.

Med to voksne døtre, der ofte kærligt prikker til deres mor for at flytte adresse fra landet nærmere til dem i København, har tanken strejfet Søs, om hun skulle forlade sit sted, men svaret er altid det samme.

"Jeg har svært ved at forestille mig ikke at være herude. Her er lys og mørke. Og stilhed. Og det er fantastisk at leve med vidderne og at arbejde med jorden. 

Glæden ved at se den der lille ting, jeg plantede for længe siden, komme op ad jorden, og at være omkring dyrene er så stor, at der ville gå noget af mig, hvis ikke jeg boede her. Så lige nu er det svært at forestille mig at skulle ændre noget ved postnummeret."