Lider du af søvnapnø? Bliv klogere på symptomerne og få nattesøvnen tilbage
Søvnapnø er meget udbredt blandt både mænd og kvinder, og da sygdommen ikke kun forstyrrer nattesøvnen, men på sigt kan medføre alvorlig sygdom, er det vigtigt, at du gør noget ved det. Bliv klogere på årsagerne til søvnapnø – og hvad du kan gøre ved det.
Føler du dig ofte træt og uoplagt, og har du tendens til at falde i søvn til møder, i biografen eller i trafikken? Eller får du ofte at vide, at du snorker, sover uroligt og har tendens til natlige vejrtrækningspauser? Så kan forklaringen være, at du lider af søvnapnø også kaldet obstruktiv søvnapnø syndrom.
Man har ikke de nøjagtige tal for, hvor mange der lider af søvnapnø i Danmark, men det skønnes, at omkring 80.000 danskere har diagnosen, mens ca. 300.000 lever med obstruktiv søvnapnø uden, at de ved det.
Men hvordan stilles diagnosen søvnapnø? Og ikke mindst hvordan behandles søvnapnø? Det kan du blive klogere på i denne artikel.
Hvad er søvnapnø?
Søvnapnø (OSA) betyder, at de øvre luftveje er forsnævrede eller delvist lukket på grund af slappe muskler i svælget. Typisk for personer med søvnapnø er kraftig snorken. Når man taler om obstruktiv søvnapnøsyndrom (OSAS) hentyder det til, at der er mange vejtrækningspauser under den natlige søvn. Vejrtrækningspauserne varer typisk mellem 10 og 60 sekunder, og man kan have flere hundrede af dem i løbet af en enkelt nat.
Annonse
Da luftpassagen i svælget således er nedsat, hvilket resulterer i unormalt lange pauser i vejrtrækningen under søvn, vil mennesker med søvnapnø typisk vågne op mange gange i løbet af natten for at få luft, og dermed påvirkes deres naturlige søvnmønster, så de føler sig konstant trætte og energiforladte.
Hvem får søvnapnø?
Alle kan lide af søvnapnø, men sygdommen er mest udbredt blandt mænd. Det skønnes, at 10-20 pct. af mænd og 5-9 pct. af kvinder i alderen 30-60 år lider af søvnapnø, og risikoen for søvnapnø stiger med alderen.
Selvom det er sjældent, så kan børn også lide af søvnapnø. Her skyldes generne ofte problemer med polypper eller forstørrede mandler, der giver snorken og påvirker vejrtrækningen og nattesøvnen, så de i løbet af dagen kan have svært ved at koncentrere sig og tendens til hyperaktivitet.
Hvad er årsagen?
Der kan være mange årsager, men den hyppigste form for søvnapnø skyldes aflukning af den nederste del af svælget, som giver problmer med at trække vejret, og ses først og fremmest hos midaldrende overvægtige mænd. Andre årsager kan bl.a. være forsnævringer i næsen eller svælget eller forandringer i de øvre luftveje som fx forstørrede mandler og polypper, hvilket ses især hos børn.
Forskellige sygdomme i hjernen herunder slagtilfælde, skader på rygmarven eller sygdomme i musklerne (muskelsvind), dårlig hjertefunktion eller nedsat stofskifte kan også give søvnapnø. Endelig kan sygdommen forværres ved indtagelse af alkohol eller sovemedicin.
Annonse
Er søvnapnø farligt?
Da obstruktiv søvnapnø medfører fald i iltindholdet i blodet og ændringer i hjertets og hjernens blodtryksforhold, kan det være farligt, hvis man ikke kommer i behandling.
Foruden træthed kan ubehandlet apnø på sigt resultere i forskellige gener og sygdomme. Personer med ubehandlet søvnapnø har bl.a. en øget risiko for at falde i søvn, når de kører bil eller betjener maskiner. Man regner med, at en del af såkaldte solo-ulykker i trafikken skyldes, at føreren falder i søvn, og en del af disse trafikanter har OSAS.
Desuden har mennesker, der lider af apnø, en øget risiko for en række alvorlige sygdomme på lang sigt, fx diabetes, forhøjet blodtryk, hjerte kar sygdomme, blodpropper i hjernen og Alzheimers.
Annonse
Mere end 40 pct. af dem, der lider af diabetes og ca. 25 pct. af dem, der har KOL, lider også af søvnapnø. Undersøgelser viser desuden, at ubehandlede søvnapnøpatienter har et par års kortere levetid end velbehandlede patienter.
Hvad er symptomerne?
Sygdommen kan give mange symptomer både om natten og i løbet af dagen. Om natten er symptomerne typisk uregelmæssig snorken og vejrtrækningspauser, urolig søvn og nattesved, som til sammen giver dårlig søvnkvalitet. Og det kan samlet set medføre en dårlig søvnkvalitet.
I løbet af dagen har mange bl.a. følelsen af at være konstant træt og af aldrig at føle sig udhvilet. Nogle oplever også morgenhovedpine, problemer med at huske og koncentrere sig, irritabilitet, nedstemhed og nedsat eller manglende sexlyst.
Hvis du har mistanke om apnø
Hvis du har mistanke om, at du lider af apnø, bør du kontakte din læge, der kan henvise til videre undersøgelser på et søvnlaboratorium eller en speciallæge, som kan stille diagnosen. Her vil man foretage en såkaldt Cardio-Respiratorisk Monitorering (CRM), hvor man registrerer forskellige forhold omkring din vejrtrækning, mens du sover, herunder vejrtrækningsbevægelser, luftskifte gennem næse, mund og svælget, soveposition, iltmætning og hjerterytme. Undersøgelsen foretages ambulant.
Hvordan behandler man apnø
Den mest anvendte behandling af især voksne med obstruktiv søvnapnø er CPAP (continuous positive airway pressure), der er en overtryksbehandling med luft givet via en maske, som dækker næsen. Hvis du lider af let søvnapnø, kan en tandskinne i visse tilfælde have en positiv effekt.
Da cirka halvdelen af dem, der lider af søvnapnø også lider af overvægt, kan det hjælpe på symptomerne, hvis man taber sig. Hvis apnø skyldes en skæv næseskillevæg, voldsomt hævede slimhinder i næsen og store mandler, kan man eventuelt foretage operation. Børn, der lider af svær snorken eller søvnapnø, kan behandles med fjernelse af mandler eller polypper.
Kilder:
Søvnlæge Jes Ovesen
