Sofia Manning har ikke vejet sig i 10 år. I dag hylder hun et helt andet syn på sundhed
Som ung havde coach Sofia Manning et anstrengt forhold til sin krop, og motion var noget, hun dyrkede af pligt frem for lyst. Med årene er hun blevet bedre til at mærke efter og invitere det ind, som hun har brug for. Det kan være en lang gåtur, en løbetur – eller en lur.
For mig handler sundhed om at leve i overensstemmelse med mine værdier og prioritere at tilbringe tid sammen med de mennesker, som betyder mest for mig.
Jeg har altid haft en tendens til at arbejde for meget, så for ti år siden satte jeg nogle rammer for, hvornår jeg arbejder, og hvornår jeg har fri med fuldt fokus på familien og mig selv.
En gang om året laver jeg en afklaringsproces over mine tre vigtigste værdier. Lige nu er de kærlighed, udvikling og nærvær. For mig er det en god måde til at holde øje med, om jeg er sund, for lige så snart jeg kommer til at prioritere noget andet højere, føler jeg mig usund med det samme.
Mit forhold til sundhed har ændret sig rigtigt meget gennem mit voksne liv.
I mine teenageår og starten af 20’erne havde jeg et meget usundt forhold til min krop. Jeg havde et kompliceret forhold til mad og var helt vildt fokuseret på kalorier, vægt og træning.
Efter flere års intensiv coaching har jeg nu lært at acceptere min krop i stedet for at kritisere den og hver dag glæde mig over, hvad den kan. Min vægt er heller ikke længere noget, der fylder – faktisk har jeg ikke vejet mig i de sidste ti år.
I dag har jeg fået healet mit forhold til både mad og motion. Hvor jeg tidligere havde et meget sort/hvidt forhold til mad, er jeg efterhånden blevet god til at mærke mine behov og spise, når jeg er sulten. Jeg spiser stort set, hvad jeg har lyst til og forsager ikke noget.
I Spanien, hvor vi bor, har vi en stor køkkenhave og holder også høns, så vi spiser fortrinsvis mad lavet fra bunden og fra dyr, der har haft det godt, og vi prøver at undgå glutamin og andre tilsætningsstoffer, der stresser kroppen.
Naturen giver mig rigtigt meget. At betragte et gammelt træ eller mærke solen og regnen i ansigtet er bare super healende. Hver dag går jeg en times tid i kuperet terræn, og hvis jeg har lyst og overskud, løber jeg.
Men i modsætning til tidligere, hvor jeg var drevet af at skulle eller burde, og hvor motion var en pligt, så handler det i dag mere om at mærke efter og spørge mig selv: Hvad har jeg brug for at ”invitere ind” i dag for at føle, at jeg passer på mig selv? At gå en lang tur og tilbringe tid med mig selv er selvomsorg på lige fod med en ansigtsbehandling eller massage. Det giver mig straks energi og udløser masser af endorfiner og glædeshormoner.
