styrketræning

Styrketræning: Sådan får du en flot krop

Få Michelle Kristensens bedste tips til styrketræning for kvinder, så du får en krop, der udstråler både styrke og elegance på den lækre måde.

Hvis du vil have en stærk og flot krop, er styrkeøvelser et vigtigt element i din træning. Og det er faktisk ret ligetil – du behøver hverken at tage i træningscenteret, løfte tonstunge vægte eller bruge timevis på din workout. Her er mine bedste tips: 

1. Find dit træningsmål

Du har nok hørt det en del gange efterhånden: at kvinder overhovedet ikke bliver store og bøffede af at styrketræne. Det er jeg altså ikke helt enig i. For jeg kan hurtigt se på mine i forvejen ret brede crawlskuldre, at de bliver endnu større i de perioder, jeg styrketræner meget med tunge vægte, og så føler altså, at min feminine side forsvinder. Så sæt et klart mål med din træning, og hold lidt igen med kiloene, hvis du vil undgå det alt for markerede look.

LÆS OGSÅ: Sig farvel til fedtet: 10 gode grunde til at styrketræne

2. Træn hele kroppen

For de fleste er 2-3 ganges træning ugentligt både passende og realistisk. Tænk over ved hver eneste træningspas at komme hele kroppen rundt. Når jeg styrketræner, er jeg altid obs på, at jeg skal træne disse fire muskelgrupper:

- Ryg – den træner du, når du rykker i ting.

- Bryst – det træner du, når du presser ting væk, f.eks. din egen kropsvægt, når du laver en push-up.

- Ben og balder – dem træner du, når du f.eks. træder op på en høj kasse og sænker dig roligt ned igen.

- Mave – den træner du med klassikeren ”planken”, som er led men god for mavens muskler, hvis den laves korrekt.

3. Tag tid

Hvis du hader at tælle gentagelser, når du træner, så kør hver styrkeøvelse i 30 sekunder. Sørg for at have seks til otte styrkeøvelser pr. træningspas, og gentag dem tre runder i alt. Hvis du efter to runder er helt færdig, så drop den sidste. Det er vigtigt, at din teknik er god – og det er den ikke, hvis kræfterne og overskuddet er væk.

LÆS OGSÅ: Det sker der i kroppen, når du styrketræner

4. Brug nettet

Hvis du er helt lost på, hvilke styrkeøvelser du skal lave, så glæd dig over, at nettet boomer med inspiration til din træning. Prøv f.eks. programmerne fra Freeletics.com, de er i den grad effektive og hårde, så du får fuld valuta for hvert minut, du bruger!

FIT MED EN KARKLUD

Hvis du har et glat gulv derhjemme, så brug et par karklude som træningsudstyr. Når du står i planken, så sæt karkludene under dine tåspidser, og kør skiftevis fødderne frem og tilbage, så de kommer tættere på brystet en af gangen. Så bliver øvelsen endnu mere effektiv.

LÆS OGSÅ: 3 fitte kendisser deler træningstips & øvelser

LÆS OGSÅ: Den nye suppekur: Bliv sund & stærk med souping

LÆS OGSÅ: 3 eksperter: Så meget koster vores sundhed