Byt kagestykket ud med en flødebolle + andre gode tips til at spare kalorier
Bliv klogere på, hvad du kan spise af alternativer, hvis du vil spare kalorier.
MÆLKEPRODUKTERNE
Vælg minimælk eller skummetmælk i kaffen i stedet for sødmælk. Bruger du et par deciliter, er forskellen henholdsvis 75 eller 128 kalorier.
Spis en portion kaloriefattig (for eksempel Cheasy eller anden letmælks-) yoghurt i stedet for den almindelige udgave med tre procent fedtindhold. For en portion på 200 gram går du så fra 181 til 76 kalorier.
LÆS OGSÅ: 5 madvarer, der booster din sundhed
BRØDET
Byt to kiks ud med et stykke fuldkornsknækbrød. Så går du fra 138 kalorier til 50.
Snup en skive rugbrød på 50 gram (100 kalorier) i stedet for en stor bolle på 85-90 gram (cirka 200 kalorier).
Vælg en halv grovbolle (cirka 95 kalorier) i stedet for croissanten (226 kalorier i en mellemstørrelse på 55 gram), og spar 131 kalorier.
FRUGTEN
Vær bevidst om, hvor store mængder frugt du spiser i løbet af en dag. For selv om frugt er sundt, indeholder det også kalorier. Skærer du ned fra fire til to-tre stykker, sparer du nemt 100 kalorier om dagen. En banan eller to ringe ananas rummer for eksempel 100 kalorier.
Udskift din tørrede frugt, for eksempel en håndfuld rosiner (60 gram 200 kalorier) med en håndfuld vindruer (150 gram/93 kalorier).
LÆS OGSÅ: Healthy Skinny Bitch: 10 tips til at slippe af med sukkertrangen
DRIKKEVARERNE
Byt et glas sodavand eller juice (100 kalorier per 200 gram) ud med et glas vand (0 kalorier). Per 200 gram sparer du 100 kalorier. Kalorieregnestykket er det samme, hvis du går fra almindelig sodavand til Cola Zero eller danskvand.
Skær ned på sukkeret i kaffen og teen. Bruger du for eksempel to teskefulde sukker, ryger der 40 kalorier ekstra med i koppen. Skærer du dem helt væk eller halverer mængden, når du efter nogle kopper op på en besparelse på omkring de 100 kalorier.
En almindelig øl (33 centiliter) indeholder 125 kalorier. En guldøl i samme størrelse 149 kalorier. Tager du i stedet en kølig (næsten) alkoholfri øl, som en Nordic, der kun indeholder 66 kalorier, sparer du enten 59 eller 83 kalorier.
DET GRØNNE
En avocado er ret kalorietung. En mellemstor på 145 gram indeholder 264 kalorier. Nøjes du med en halv, sparer du 132 kalorier.
Udskift 150 gram kogt pasta med 150 gram kartofler. Så går du fra 204 kalorier til 115.
DET SØDE
Du sparer 90 kalorier ved at skifte 40 gram chokolade (200 kalorier) ud med en myslibar (110 kalorier).
Spis en æske Gajol uden sukker (25 kalorier) i stedet for en lille håndfuld lakrids eller vingummi på 35 gram, som trods sin lille mængde indeholder 125 kalorier.
Del din chokoladebar med veninden. En hel rummer cirka 330 kalorier − den halve 165.
Tak nej til chokoladekagestykket (428 kalorier per 100 gram), og beløn dig selv med en mellemstørrelse flødebolle på 20 gram (85 kalorier) eller tre tern mørk chokolade på 15 gram (80 kalorier) − og spar godt 200 kalorier.
Spis 100 gram sorbetis (120 kalorier) i stedet for 100 gram flødeis (275 kalorier). Det sparer dig for 155 kalorier.
LÆS OGSÅ: 6 sunde snacks i en fart
SNACKENE
Snup 10-12 mandler eller nødder i stedet for en lille håndfuld chips (40 gram). Det bringer dig fra 209 til 60 kalorier.
Spis grøntsagsstave
50 gram gulerødder, 50 gram agurk og 50 gram rød peberfrugt med en dip lavet på 50 gram skyr og favoritkrydderierne. Det løber op i 70 kalorier i alt, hvor 40 gram chips giver 209 kalorier til regnskabet.
LÆS OGSÅ: Spis dig til en bedre søvn med disse 5 fødevarer
LÆS OGSÅ: Spis chili og 9 andre tip til at undgå forkølelse