Thea var ked af sine store bryster – til sidst tog hun et drastisk valg

34-årige Thea Hveem Nygaard har de seneste måneder fortalt sine følgere på både TikTok og Instagram om, hvordan det er at leve med meget tunge bryster, og hvor befriende og dejligt det føles at få dem reduceret gennem en operation. 

”Det er så dejligt, at du fortæller os om det,” er reaktionen fra piger og kvinder, som giver hende en tommelfinger op.

Skyller eller spytter du efter tandbørstning? Tandlægen afslører, hvad der er bedst

Er du én af dem, der gurgler munden ren med vand, når du har børstet tænder? Og børster du egentlig tænder lige, når du vågner om morgenen, eller venter du til efter du har spist en omgang havregrød? Nu svarer tandlægen på, hvad der er bedst for dine bisser.

”Det er det dummeste, du nogensinde har gjort,” siger en mand, som tydeligvis synes, at store bryster er sexede. 

”Mænd har ikke forudsætningerne for at forstå, hvor krævende det er at have så store bryster, at det går ud over helbredet,” siger Thea og tilføjer, at langt de fleste kommentarer er positive. 

Siden hun stod frem, har hun modtaget mange og lange beskeder fra kvinder, der har udfordringer med en stor barm. 

”Det her er kvinders sundhed. Jeg fandt selv meget lidt information om mit problem, da jeg søgte efter det. Nu er jeg lettet og glad. Min nakke og mine skuldre gør ikke længere ondt,” siger hun med et smil. 

Der er gået fire uger, siden der blev fjernet et halvt kilo fra hvert bryst. Et kilo lettere sidder hun i sofaen og stråler. 

Lang vej til målet 

Thea har været på en lang rejse for at nå dertil, hvor hun er nu. Første gang, hun undersøgte muligheden for brystreduktion hos sin læge, var i 2018. 

Dengang blev hun rådet til at vente, til hun havde fået de børn, hun gerne ville have. For et år siden diskuterede hun det igen med sin læge og fik en konsultation med en kirurg. 

”Man må ikke veje for meget for at blive opereret. Jeg havde taget meget på under mine graviditeter og havde brug for at tabe mig. Efter to tætte graviditeter var jeg motiveret til at tabe mig,« siger hun. 

Allerede som teenager havde Thea problemer, fordi hendes bryster hurtigt blev store. 

”Jeg reagerede på, at de var større end alle andres. Det føltes også, som om de aldrig holdt op med at vokse. De har været i vejen, lige siden jeg kom i puberteten. Jeg gik til ridebanespringning og konkurrerede aktivt, og jeg hadede, at de var tunge og store,” husker hun. 

Heidi har kronisk migræne: "Under mine kraftige anfald fokuserer jeg bare på at overleve"

I 20 år har Heidi levet med migræne. Men gennem sin kærlighed til naturen har hun fundet vejen til bedre helbred og livskvalitet.

Hun havde en stram sports-bh på og en sikkerhedsvest udenpå for at forhindre, at hendes bryster hoppede for meget op og ned, når hun red. 

Alligevel var det synligt. Når hun spillede fodbold, var det også et problem. 

Hun følte, at hendes barm var alt for stor til både hendes krop og det liv, hun gerne ville leve. 

”Jeg er 1,71 meter høj og har lange lemmer. Mine store bryster passede ikke til min form,” siger hun. 

Thea fik ikke dårlige kommentarer om sin krop og indså, at hun blev set som smuk. Piger sagde til hende, at hun var heldig, men hun svarede: ”Nej, du er heldig, for der er ingen grund til at have så store bryster som mine.” 

”Mine bryster hang, og jeg havde ondt i nakken og skuldrene. Mine skuldre var konstant stive, og mine bryster var i vejen, når jeg trænede.

Jeg er en fysisk aktiv person med et stort konkurrenceinstinkt og ville gerne klare mig godt i gymnastiksalen i skolen.”

Da hun var 15 år, begyndte hun at tænke på at få sine bryster reduceret i størrelse. Tanken forlod hende aldrig og fulgte hende ind i voksenlivet. 

BH-skål F og G 

At købe toppe eller kjoler, som hun følte sig godt tilpas i, var et håbløst projekt. Med en størrelse 85 F eller G var hun nødt til at gå to størrelser op for at få plads til sine bryster i tøjet. 

”Det føltes umuligt at se godt ud. Når jeg havde trøjer på, skulle de have en V-hals, så mine bryster ikke så så store ud. Jeg drømte om at få et lille C,” fortæller Thea. 

Hun kunne heller ikke bære de samme kjoler som veninder. 

”Det klædte mig ikke, for der var stort set ikke noget, der klædte min tunge krop. Jeg gad ikke bruge tid på undertøj, det var et nødvendigt onde. 

Butikskæder har ikke bh'er i store størrelser, og jeg var nødt til at gå i specialbutikker. Jeg var fortvivlet mange gange på grund af det,” siger hun. 

På grund af brysternes vægt led hun også af nakke- og rygsmerter, og det var svært at sidde oprejst. 

”Jeg både sad og gik forkert, fordi jeg var tung foran. Da beslutningen blev taget om at gøre noget ved situationen, var æstetikken sekundær. Det handlede om min sundhed,” understreger hun. 

Hævede op 

Thea arbejder som art director på Teknisk og Naturvidenskabelige Universitet i Oslo, og hun er mor til Henry på fire og Tobias på tre. 

”Da jeg blev gravid med drengene, svulmede mine bryster op og blev endnu tungere at bære. Som jeg så det, blev de også vulgært store.

Efter fødslen, da jeg ammede dem, føltes det ubehageligt tungt. Jeg blev meget varm under brysterne og fik også udslæt,” siger hun. 

Thea havde fået nok. Hun søgte om en brystreduktion og fik den bevilget. 

Julie Nymann er ordblind: "Min overlevelsesstrategi var ikke at tænke for meget over, hvad jeg havde oplevet"

Vores forståelse af ordblindhed eller dysleksi er fyldt med misforståelser og fordomme, der skaber mistrivsel og dårligt selvværd blandt børn og unge. Det vil kunstner og stolt dyslektiker Julie Nymann, 37, lave om på. Vi har talt med hende om at vokse op som ordblind, om fordelene ved dysleksi og om at finde et sprog i kunsten.

”Jeg blev budt velkommen på operationsstuen af et helt team af højt kvalificerede mennesker. Bedøvelsen sendte mig direkte i søvn. Da jeg vågnede efter to og en halv time, kom kirurgen og gennemgik detaljerne. 

Jeg følte ren lykke. Og en enorm følelse af taknemmelighed. Det var allerede lettere for mig at trække vejret. Efter 24 timer kunne jeg tage hjem fra hospitalet med en medicinsk støttebøjle.” 

Hun er lettet over livet bagefter. 

”Da jeg vågnede fra narkosen og lænede mig frem for første gang, kunne jeg mærke, at det var nemmere at trække vejret. Og at bære min krop føles ikke længere som en opgave,” beskriver hun. 

Glæden var så stor, at hun følte sig euforisk. Mange års frustration kunne lægges til side. 

”Når jeg nu står foran spejlet, både med og uden tøj, tænker jeg: ’Her er den person, jeg har været i mit hoved!’ Jeg er så lykkelig.” 

For hendes helbred 

Fire uger efter operationen er Thea så langt fremme, at hun kan begynde at bevæge sin krop. Men hun er nødt til at være forsigtig for ikke at sætte resultatet over styr. 

”Bryster er seksualiserede, og de er private. Måske er det derfor, der ikke er så mange historier om kvinder, der har været igennem det samme som mig. Jeg vil gerne vise, at man kan få et bedre liv,” siger hun. 

Hun tør endelig at gå med stramme toppe, og hun behøver ikke længere at forsøge at skjule sin barm. 

”Jeg plejede at gå med store, brede toppe for at skjule mine bryster. Det er befriende ikke at skulle gøre det. 

Jeg ser frem til at kunne træne som normalt. I fremtiden vil jeg kunne cykle uden at være så tung, og jeg behøver ikke at bekymre mig om helbredsproblemer som følge af at have båret på for meget vægt i mange år. Det er plus, plus, plus.” 

Denne artikel er bragt første gang hos klikk.no. Dette er en redigeret udgave