Disse 10 spørgsmål kan afklare, om du lever længe
Journalist Thomas Breinholt har undersøgt sammenhængen mellem vores psyke og stress- og immunsystem og giver sit bud på, hvordan du kan styrke kroppen gennem sindet.
I starten af 00’erne rullede TV 2-programmet ”Åndernes Magt” over skærmen, og det blev lynhurtigt en kæmpe seersucces.
Som tilrettelægger og vært tog Thomas Breinholt danskerne med rundt i landet for at undersøge tilsyneladende uforklarlige hændelser. Særligt én episode satte sig fast i ham og fik ham til at bruge de næste mange år på at dykke ned i, hvordan kroppen og sindet er forbundet.
I 2000 hørte Thomas Breinholt om den nigerianskfødte Charles Ndifon – en kristen healer, der rejste verden rundt og helbredte folk i Jesu navn. Da Thomas Breinholt opdagede, at Charles Ndifon skulle afholde en healingseance i Ringkøbing, slog han til.
Han kontaktede Roger Pedersen, der siden en cykelulykke tre måneder tidligere havde været plaget af dobbeltsyn, hvilket betød, at han konstant så to billeder i stedet for ét.
Under seancen i Ringkøbing oplevede Roger, at personer tilsyneladende blev mirakuløst helbredt af Charles Ndifon.
En mand med sklerose kunne gå igen, en mand, der havde oplevet intense smerter og flere operationer i knæet, smed sine krykker for første gang i 10 år, og en kvinde med voldsomme mavesmerter fik med et voldsomt brøl uddrevet den dæmon, der ifølge Charles Ndifon var skyld i problemet.
Alle sammen tilfælde hvor læger og eksperter ikke havde kunnet hjælpe, men hvor Guds kraft nu tilsyneladende pludselig havde fordrevet dårligdommene
Til sidst lavede Charles Ndifon en fælles healing, hvor alle i lokalet skulle lægge en hånd på det sted, hvor de havde brug for at blive helbredt.
Roger lagde tøvende en hånd på sit øje, mens Charles Ndifon gentog bønner ud i lokalet. I Guds navn bad han om, at sygdommene forlod folks kroppe.
”Say: I believe”, råbte Ndifon ud i lokalet, og Roger gentog tøvende ordene. Efter healingen var Roger ikke længere i lokalet, og tv-holdet havde svært ved at finde ham.
Da de mødte ham på gangen, var Roger helt forvirret. Han var løbet rundt for at forsøge at få sit dobbeltsyn igen, fordi det virkede helt usandsynligt, at han nu igen så ét billede. Men det gjorde han.
Senere fik han det bekræftet med en undersøgelse på Rigshospitalet, hvor man kunne se, at de nerver, der efter ulykken var blevet lammet, igen fungerede.
Annonse
Magi eller biologi?
Det, der foregik den aften, startede det hele for Thomas Breinholt. Siden da har han undersøgt lignende fænomener i forskellige programmer, og senest har han udgivet bogen ”Kan man tænke sig rask?”. Han beskriver selv bogen som en videnskabelig opdagelsesrejse.
Thomas Breinholt
Journalist, foredragsholder, agronom og fakta- og dokumentarredaktør hos TV 2.
Han har bl.a. været tilrettelægger og vært på programmerne ”Åndernes Magt”, ”Fedt, Fup og Flæskesteg” og ”Sjæl og Videnskab”.
Aktuel med bogen ”Kan man tænke sig rask?”
"Jeg har set, at mennesker oplever overraskende helbredelser, eller i hvert fald lindringer af deres symptomer, gennem forskellige former for healing. Noget af det har været så spektakulært mærkværdigt, at jeg tænkte, at enten så tror man på, at der findes mirakler, eller også må der være en forklaring," uddyber han.
Thomas Breinholt kommer fra en naturvidenskabelig baggrund, og derfor var det nærliggende for ham at tro på, at der lå en biologisk forklaring bag de ”uforklarlige” hændelser.
I bogen har han interviewet en lang række af verdens førende eksperter for at finde frem til, hvad den forklaring kan være.
"Den er et forsøg på at finde en biologisk forklaring på overraskende helbredelser. Jeg tænkte: ”Der må ske noget inde i kroppen, for ellers kan det jo ikke lade sig gøre? Og hvis der er en særlig helbredende kraft, er det så en kraft, vi alle kan lære at bruge?”
Ifølge Thomas Breinholt skal vi først og fremmest forstå vores stress-system, hvis vi vil forbedre vores immunsystem. Og det er noget, der er kommet bag på ham:
"Jeg troede, at stress-systemet var en mere simpel anordning: Hvis der kommer en løve løbende hen mod dig, så bliver din krop mobiliseret til kamp eller flugt, men det er langt mere avanceret. Hvis jeg skal sige det helt simpelt, så scanner dit stress-system hele tiden dine omgivelser for potentielle trusler," begynder han.
"Engang var potentielle trusler primært fysiske trusler; det kunne for eksempel være kamp, angreb eller vilde dyr. Det er trusler, som vores krop i høj grad er designet til at håndtere med stress-systemet. Men i vores tid er de fysiske trusler erstattet af psykologiske og sociale trusler, og det er dem, din hjerne hele tiden forsøger at vurdere alvoren af. Noget af det foregår bevidst," forklarer Thomas Breinholt.
Hvis din chef fortæller, at der skal være en fyringsrunde, så bliver du helt bevidst stresset, fordi du er nervøs for, at det rammer dig. Men meget stress opstår, når du ubevidst opfanger signaler fra det miljø, du er i.
Altså dit arbejdsmiljø, dit hjem, din partner og dine venner bliver hele tiden scannet for signaler om potentielle farer af dit stress-system.
"Det kan for eksempel være, at du lever i et toksisk ægteskab, hvor du aldrig ved, hvornår din partner flipper ud. Så reagerer dit stress-system ved at gå nogle trin op ad aktivitetsstigen, og hvis det står på for længe – og du bliver kronisk stresset – så bliver dit immunsystem påvirket, fordi de to systemer hænger sammen," fortæller Thomas Breinholt og fortsætter:
"Dit immunsystem er designet sådan, at når dit stress-system råber alarm, så mobiliserer dit immunsystem immuncellerne fra deres barakker i kroppen og gør kroppen klar til kamp.
Hvis det står på for længe, så kan immunsystemet skifte over i en inflammationstilstand, og så har du pludselig øget risiko for både psykiske og fysiske sygdomme. Så nøglen til at regulere dit immunsystem går gennem at regulere dit stress-system.
Annonse
Der er især tre faktorer, der afgør, om dit stress- og dermed dit immunsystem bliver påvirket, og det er dem, du kan arbejde med. Det handler om, hvilken hjerne du har, hvilke mentale redskaber du er udstyret med, og hvilket miljø du befinder dig i."
Annonse
Hvilken hjerne har du?
Du tænker måske, at det handler om, hvorvidt du er er klog eller ej, men det er faktisk underordnet. Det afgørende er nemlig, om din hjerne har været udsat for traumer, der har ført til, at du har fået et hypersensibelt stress-system, forklarer Thomas Breinholt.
Et hypersensibelt stress-system reagerer mere opfarende både på reelle og indbildte farer, og derfor kommer hele dit system på overarbejde.
"Det betyder noget for din sundhed, hvordan din opvækst har været. Jeg kan stille dig 10 spørgsmål, og hvis du kan svare ja til seks eller flere af dem, så er din levetid forkortet med 20 år i forhold til andre, der kan svare nej til alle 10.
Svarene på de spørgsmål kan forudsige risikoen for mængden af sygdomme i din krop, fordi din hjerne er blevet påvirket til at have et oversensitivt stress-system," forklarer han.
Og hvad er det så for nogle spørgsmål, der kan afklare, om vi lever længe, eller om vores krop står af 20 år før tid? Det er ifølge Thomas Breinholt blandt andet, om du har oplevet fysisk vold, overgreb, truende adfærd og alkoholproblemer.
Spørgsmålene er blevet til på baggrund af omfattende studier lavet af amerikanske forskere i slutningen af 1990’erne, publiceret i tidsskriftet American Journal of Preventive Medicine og er sidenhen blevet udbygget.
Se listen med de 10 spørgsmål nederst på siden.
Hvilke mentale redskaber har du?
Den næste faktor er, hvilke værktøjer du har til rådighed til at håndtere de trusler, der kommer. I bogen skriver Thomas Breinholt om de tre C’er, som, baseret på et stort studie i USA, er nogle af de bedste kompetencer, du kan udvikle.
I studiet har man fulgt en arbejdsplads og undersøgt, hvem der bliver mest stresset, når der sker voldsomme omvæltninger, og hvem der er gode til at håndtere det. Her har man fundet frem til de tre C’er: Challenge, Commitment og Control. Altså udfordring, engagement og kontrol.
"Du kan lære en række strategier til at regulere din hjernes reaktion på stress. Du kan for eksempel lære at anse trusler som andet end trusler, eller du kan lade være med at se dig selv som et offer og i stedet tage kontrol over situationen," fortæller Thomas Breinholt.
Det kan være svært at finde ud af, hvordan man reelt omlægger sin tankegang, og derfor kommer Thomas Breinholt med et konkret eksempel:
"Du opdager, at din mand har en affære, og han har sagt, at han vil forlade dig. Det er meget stressende at blive forladt, fordi det aktiverer en meget naturlig frygt i os. Vi mister en nærtstående, og vi bliver socialt afvist, og de to ting forøger risikoen for depression markant.
I stedet for at se det som et tab kan du betragte det som en mulighed for ny vækst – altså en udfordring (Challenge). Derudover kan du lære en anden strategi end at flygte fra situationen med f.eks. alkohol, misbrug eller en række af nye partnere, men i stedet acceptere din nye virkelighed (Commitment) og engagere dig i situationen og se de dårlige følelser i øjnene.
Den tredje ting er at finde ud af, hvad du kan tage kontrol over. Du kan ikke kontrollere din partners adfærd, men du kan tage kontrol over en masse andre ting i dit liv.
Du kan begynde at dyrke motion, læne dig op ad støttende venner og familie, få en ny hobby eller opsøge nye fællesskaber. Det, at du tager kontrol over noget, nedsætter dit stress-systems aktivitet (Control).
Men er det noget, der er naturligt i nogle af os, eller er det noget, vi alle sammen kan lære? Thomas Breinholt fortæller, at man kan udvikle den robusthed, der skal til for at møde livets udfordringer uden at sende stress-systemet helt i selvsving.
"Det er noget, man kan lære gennem forskellige former for mental træning eller terapi. Det handler om at lære at se sine problemer på en anden måde. Vi bliver alle sammen mødt af noget, vi ikke kan kontrollere. Nogen dør, nogen forlader os, eller vi bliver fyret. Du kan kontrollere noget, men du kan ikke kontrollere alt.
Da jeg skrev bogen, lærte jeg, at det er meget svært at ændre dine konkrete tanker, men du kan ændre dit mindset, og det opfatter jeg som noget andet end dine tanker. Dit mindset er mere en slags styreprogram, som tillægger en særlig værdi til dine tanker, og det er koden til at styre, hvordan opfattelsen af trusler påvirker dit stress-system."
Thomas Breinholt forklarer, at man kanse sit mindset som et prisme, du ser dit liv gennem, og derfor er det afgørende, om du har et mindset, der siger:
”Alle problemer er interessante, og jeg kan altid gøre noget ved dem”, eller du tænker: ”Det er typisk, at det altid går ud over mig. Jeg er så uheldig i livet.”
Ved hjælp af de tre C’er kan du lære at ændre dit mindset, så du i stedet oplever modgang som en spændende mulighed for læring i stedet for en katastrofe.
Hvilket miljø befinder du dig i?
Den tredje faktor er, hvilket miljø du placerer dig i. Det er her, du vil møde den modgang, dit liv indeholder.
Hvis du befinder dig i et giftigt miljø, hvor dit stress-system hele tiden bliver aktiveret, er det en mulighed at udvikle de mentale redskaber, der skal til for at overleve, men du kan også vælge at fjerne dig fra det usunde miljø, fortæller Thomas Breinholt og uddyber:
"Du kan etablere dig selv i et andet miljø, hvor du ikke konstant får følelsen af, at der er nogen, der for eksempel prøver at manipulere dig, er jaloux, vil stikke dig i ryggen eller ikke er til at stole på. Der er mange forskellige miljøer, der kan føles truende for det moderne menneske.
Det er kombination af de tre faktorer – hjerne, redskaber og miljø – der afgør, hvor meget du bliver påvirket af den psykologiske stress, du oplever, og hvor meget dit immunsystem derigennem responderer.
Tøjl dine tanker
Hvad kan du så gøre for at mindske eller kontrollere de dårlige tanker?
Thomas Breinholt fortæller, at man kan visualisere strømmen af tanker som en flod. Du befinder dig midt ude i floden, og de dårlige tanker er som en strøm, der river dig med. ”Jeg duer ikke til noget”, ”jeg kan ingenting” – alle de tanker, vi går og slår os selv oveni hovedet med.
Men du kan lære at svømme ind til bredden, kravle op og blot betragte dine tanker. Du bliver ikke længere revet med af tankestrømmen, du observerer den bare.
"Der er et sted i din bevidsthed, hvor du kan tage afstand fra den tankegenererende del af din hjerne og stille dig et sted, hvor du kan betragte dine egne tanker," fortæller han.
Der er mange redskaber, du kan bruge for at komme til det sted. Det kan være metakognitiv terapi, meditation, visse former for yoga og andre meditative teknikker
"Ved at løsrive dig fra at tro, at du er dine tanker og i stedet opdage, at tanker er noget, du har, så kan du afmontere deres virkning på dit stress-system."
Thomas Breinholt beskriver en øvelse, hvor man kan tale til sine tanker for yderligere at distancere sig til dem.
"Man kan sige: ”Tak for den tanke, hjerne. Den kan jeg ikke bruge til noget i dag, men tak for den.” Så kan man afmontere effekten på dit stress-system, og du kan også gøre det med dårlige følelser.
Hvis du går rundt med ondt i maven, fordi du har en udefinerbar angst følelse, så kan du lære at betragte følelsen og bare være med den.
Du sætter dig simpelthen bare ned og accepterer, at den er der. Du kan give den en farve, et navn eller hvad som helst, bare du bliver okay med dens tilstedeværelse. Og så i nogle tilfælde går den væk. Du ændrer med andre ord dit forhold til tankerne eller følelsen, og det er noget, jeg selv har trænet, så her har jeg faktisk mærket det på egen krop."
Thomas Breinholt forklarer, at når du accepterer de dårlige ting, du oplever og forsøger at håndtere det i stedet for at gå i panik over det, så kan du betydeligt nedsætte, hvor meget det påvirker dit stress-system og derigennem din sundhed – og nok også dit daglige velbefindende.
Sociale relationer
Thomas Breinholt kalder vores sociale relationer for elefanten i rummet, når vi taler om sundhed. For der er tusind ting, vi kan gøre for at optimere vores sundhed både mentalt og fysisk, men ifølge ham er der mange, der leder efter sundhed alle de forkerte steder.
"Det er ikke, fordi der er noget galt med iskuren eller grødkuren eller alle mulige andre kure, hvor man skal gøre noget bestemt for at få et sundt, langt liv. Men alle leder efter et quickfix, og hvis der er en ting, jeg har lært, og som faktisk kom bag på mig, så er det betydningen af de varme sociale relationer.
De sociale relationer kan være til din ægtefælle, kæreste, terapeut, ven, kollega eller nabo. Uanset hvem du omgås, kan det have en positiv effekt på dit helbred."
I bogen omtaler Thomas Breinholt et amerikansk studie, der har fulgt en gruppe mænd gennem et helt liv, og det viser tydeligt relationernes betydning.
"Man kan se, at kvaliteten af mændenes sociale relationer, da de var 50, har afgørende betydning for deres fysiske og kognitive sundhed som 80-årige. Jeg kan slet ikke understrege nok, hvor enormt vigtigt det er at have og dyrke varme relationer."
Den positive effekt gælder personer, som du kan regne med, som har din ryg, og hvor du ikke er nødt til at agere på en bestemt måde eller spille et spil for at blive accepteret.
"Der, hvor du kan være dig selv, og hvor der er nogle tætte emotionelle bånd, lader til at have en markant sundhedseffekt. Og en teori for, hvorfor det har så gavnlige effekter, er, at de varme relationer hjælper dig med at dæmpe dit stress-system, når du er oprevet.
Jeg tror, at vi er hinandens bedste stressmanagementsystem baseret på al den forskning, jeg har kæmpet mig igennem," fortæller Thomas Breinholt.
I ”Kan man tænke sig rask” kan du læse om konkrete forsøg, øvelser, terapiformer og alt det andet, som Thomas Breinholt har fundet ud af i det næsten kvarte århundrede, han har interesseret sig for emnet.
Men særligt én ting håber han, at du får med dig, når du har læst bogen:
"Jeg håber, at folk får en aha-oplevelse, og at de tænker: ”Gud ja, det oplevede jeg også, var det mon derfor, at det skete?” Jeg håber, at folk vil begynde at anse deres liv som en plante, der vokser i noget bestemt jord, og at de så vil begynde at se på den jord eller tænke over, hvad det er for en plante."
Thomas Breinholt opsummerer selv bogen med tre ord: Tro, håb og kærlighed.
Hvis du tror på den behandler, du har, så betyder det noget i forhold til den behandling, du får i mange tilfælde. Hvis du sørger for at bevare håbet i dit liv, vil det have en positiv effekt på dig, og hvis du sørger for at passe godt på kærligheden og give den nogle forhold, hvor den kan vokse, så er du allerede godt på vej til at tænke sig sundere.
10 SPØRGSMÅL, DER KAN SPÅ OM DIN SUNDHED
Amerikanske forskere har fundet frem til 10 spørgsmål, som kan forudsige risikoen for mængden af sygdomme i din krop, fordi din hjerne er blevet påvirket til at have et oversensitivt stress-system.
Hvis du kan svare ja til seks eller flere af dem, så er din levetid ifølge eksperterne forkortet med 20 år i forhold til andre, der kan svare nej til alle 10.
- Skete det ofte eller meget ofte, at en forælder eller anden voksen i dit hjem bandede af dig, fornærmede dig eller talte ydmygende til dig? Eller opførte sig på en måde, som gjorde dig bange for, at du ville blive fysisk skadet?
- Skete det ofte eller meget ofte, at en forælder eller anden voksen i dit hjem skubbede til dig, greb hårdt fat i dig, hev i dig eller kastede noget efter dig? Eller slog dig så hårdt, at du havde blå mærker eller kom til skade af det?
- Skete det nogensinde, at en voksen eller en person, som var mindst fem år ældre end dig, rørte eller kælede med din krop på en seksuel måde. Eller fik dig til at røre ved deres krop på en seksuel måde. Eller forsøgte at have oralt, analt eller vaginalt samleje med dig? Eller rent faktisk havde oralt, analt eller vaginalt samleje med dig?
- Boede du sammen med nogen, som var alkoholikere eller drak for meget? Eller nogen, der tog stoffer?
- Var der nogen i dit hjem, som havde depression eller var psykisk syg? Forsøgte nogen i dit hjem at begå selvmord?
- Blev dine forældre separeret eller skilt?
- Følte du ofte eller meget ofte, at ingen i din familie elskede dig eller syntes, du var vigtig eller speciel? Eller at din familie ikke passede på hinanden, følte sig tæt på hinanden eller støttede hinanden?
- Følte du ofte eller meget ofte, at du ikke havde nok at spise, var nødt til at gå med beskidt tøj eller ikke havde nogen til at beskytte dig? Eller at dine forældre var for fulde eller påvirkede til at tage sig af dig eller køre dig til lægen, hvis du havde behov for det?
- Blev din mor eller stedmor nogle gange, ofte eller meget ofte skubbet, revet fat i, slået eller fik kastet noget efter sig? Eller sparket, bidt, slået med en hånd eller næve eller slået med noget hårdt? Blev din mor eller stedmor nogensinde gentagne gange slået i flere minutter. Eller nogensinde truet med eller såret af en kniv eller en pistol?
- Var der nogen i dit hjem, der røg i fængsel?
Kilder: American Journal of Preventive Medicine, The National Council of Juvenile and Family Court Judges og ”Kan man tænke sig rask” af Thomas Breinholt.
Sind og sundhed under lup
Læs bl.a. hvordan din psyke påvirker din sundhed, og hvordan du kan bruge dit mindset til at styrke dit immunsystem.
