Vandring hitter: ”Der bliver løst mange problemer på sådan en tur”

"Jeg har altid brugt skoven som et frirum, og jeg får energi af at gå!"

Sådan siger Lis Hansen, der er 78 år og medlem af foreningen ”Naturvandrerne i Rebild”, der har base i Skørping ved Rold Skov. 

Læs også

Sådan får du dit nytårsforsæt til at holde, ifølge to eksperter - og det er helt enkelt

Der er efterhånden så mange medlemmer, at de har fordelt sig på tre ugentlige gåture, hvor længde og sværhedsgrad er forskellig. I dag er det mandag, og alle kan gå med på den længere og mere strabadserende tur i Rold Skov. Lis har været medlem af foreningen siden 2007, hvor hun gik på pension:

"Jeg arbejdede i Danske Bank i 40 år og har altid gået meget. Når mine kollegaer ville hjem og slappe af, så gik jeg en tur. En dag mødte jeg Bent på en af mine ture, og han sagde: ”Det er så hyggeligt at møde nogen i skoven. Måske jeg skulle tage nogen med”. Så grundlagde han foreningen her og sådan begyndte vores gå-klub. Siden har jeg fået mange kilometer i benene," fortæller Lis med et smil.

Bent Højgaard er død i mellemtiden, men hans initiativ lever i bedste velgående. Fra en ti stykker i begyndelsen til nu 240 medlemmer og en bestyrelse, hvor 83-årige Jørgen W. Johansen er formand:

"Da jeg blev pensionist, tænkte jeg: ”Så skal man gøre noget”, så jeg har gået med konen, og nu går hun på det lille hold, og jeg går på det store hold," fortæller han.

Det lille hold går kortere ture i langsommere tempo, mens det store hold er for dem der som Jørgen, klarer 8-10 kilometer. Om vinteren går de altid inde i Rold Skov, for her er læ for både vind og nedbør.

"Vi går også, når der er sne, for så er det skønt i skoven. Jeg løber også på ski, når der er sne," fortæller formanden.

Læs også

Ellen Hillingsø har ét godt råd til bedre nattesøvn – og det er både nemt og effektivt

Stifinder

En af klubbens yngste medlemmer er turleder i dag. Karina Laursen er 64 år og begyndte at gå med for 16 år siden:

"Fordi jeg havde lyst," som hun siger.

Karinas mand fik i år 2000 så svære rygproblemer, at han måtte stoppe med at arbejde, og så stoppede hun også, for at de kunne være sammen. I mange år tilbragte de vintrene på en campingplads i Spanien, og her begyndte Karina at vandre.

"Når vi var herhjemme, tænkte jeg:”Det må da også være en mulighed i Danmark”, og så kom jeg med her. Jeg bruger vandreapps til at finde nye ruter og ture, og jeg prøvegår altid de ture, jeg har opfundet," forklarer hun.

I dag tager hun et drej ind ad noget, der knap er en sti i skoven, men flokken følger hende - og kommer frem til det rette sted.

"Vi har prøvet at fare vild flere gange. Engang gik vi ved Arden og for simpelthen vild. Til sidst var der nogle, der gik ind til stationen i Arden og tog toget tilbage til Skørping," fortæller Jørgen W. Johansen med et grin.

92-årig vandrer

Mandagens alderspræsident er Ingo Uhrenholt, der er 92 år. Han begyndte at vandre for fem år siden:

"Det bliver man jo glad af," som han siger.

Det var mødet med Bente Lyndorff, der fik ham ud i skoven. De to mødtes til seniordans, og Bente siger:

"Vi kom til at danse sammen, og det har vi gjort siden."

Bente er 86 år og har været med i vandreforeningen i mange år, men erkender, at det kan være svært at tage sig sammen til at gå ud om vinteren, når man sidder hjemme i varmen:

"Man går ud til postkassen og tænker:”Åh, det er koldt”, men hvis man tager sig sammen og får tøj på og kommer herud, så er det jo så dejligt!"

Bente blev opereret i ryggen i sommer og har gået siden, fordi det hjælper. Den erfaring har flere gjort sig; at de får det bedre at at komme ud og røre sig:

"Når man sætter sig ned, går det galt," som formanden for vandrerne tørt konstaterer.

Jørgen W, Johansen har altid været aktiv, men ikke på gåben:

"Da jeg var helt ung, gad jeg ikke at gå. Jeg tror, at det var for langsomt for mig, så jeg cyklede en del. Det gør jeg stadig, men de senere år har jeg gået meget, og det er blevet min interesse, så jeg er kommet til at gå meget. Man ser tingene på en anden måde, når man vandrer, og jeg synes, det er hyggeligt. De fleste på turene går og snakker, og der bliver løst mange problemer på sådan en tur," fortæller han.

For Lis Hansen, som vi mødte i begyndelsen, er det både natur og nærvær, der driver hende afsted:

"Jeg går i snit syv kilometer om dagen, og jeg går næsten altid alene, men jeg kan ikke undvære det sociale, som vi har i foreningen. Her skaber vi venskaber og mødes efter gåturene til kaffe eller mad. Da jeg gik på pension, troede jeg, som mange andre, at min identitet ville forsvinde, men det passer ikke. 

Vi snakker så meget, når vi går her i skoven, og jeg aner for eksempel ikke, hvad mange af de andre vandrere har arbejdet med tidligere - det er noget andet, vi taler om. Det er så befriende," siger hun med et smil.

Om Naturvandrerne

Naturvandrerne i Rebild beskriver sig selv som ”en forening af glade vandrere, som et par gange om ugen mødes for at vandre en tur i samlet flok i den skønne, himmerlandske natur”. Foreningen er vokset fra 10 medlemmer til 240 medlemmer siden starten i 2006. Det koster 200 kroner i kontingent at være medlem. Medlemmerne har været på vandreture til både Harzen og Kreta og næste tur går til Læsø.

Se mere på naturvandrernerebild.dk.