Lauren var ved at dø, men lægerne kunne intet gøre: ”Jeg var ikke dødssyg nok til at få hjælp”

Lauren og Jason Miller fra Dallas, Texas havde været til et rutinemæssigt 1-års tjek med deres søn, Logan, og var vej var på hjem i bilen, da Lauren begyndte at bøvse – og ikke bare en lille smule. 

"Det var den slags bøvser, som man forestiller sig, at kun unge mænd er i stand til at frembringe. Den slags, som kommer dybt nede fra maven. Jeg havde kun bøvset på den måde én gang tidligere – da jeg var gravid første gang," husker Lauren om den dag i juli 2022, som hurtigt udviklede sig til én af de dage, hun aldrig vil glemme. 

Razan blev giftet væk som 13-årig og fik et barn som 14-årig: ”Traumet følger mig stadig”

Da Razan Haugaard var 13 år gammel, blev hun giftet væk til en mand, der var over dobbelt så gammel som hende selv. Ægteskabet har givet hende traumer, der er svære at hele, og hendes historie bliver snart en virkelighed for langt flere piger i Irak, efter regeringen har sænket den seksuelle lavalder til 9 år.

Senere samme dag afslørede en graviditetstest nemlig, at de store bøvser ganske rigtigt var et tegn på, at en familieforøgelse var på vej.

 ”Jeg er lykkelig, men kan næsten ikke tro det!” skrev Lauren i den dagbog, hun med det samme begyndte at føre over sin graviditet. 

Hun havde ikke forestillet sig, at det allerede var lykkedes at lave en søskende til Logan, for de havde kun prøvet i kort tid. Men i samme dagbogsnotat blev forventningens glæde erstattet af en bekymrende tanke: ”Jeg håber, især med tanke på faldet af Roe versus Wade, at denne graviditet er lige så ukompliceret og normal, som min graviditet med Logan. Hvis ikke, vil jeg være i stand til at dele, hvad jeg gennemgår.” 

En måned før dagen hvor Lauren stod med en positiv graviditetstest i hånden, var omstødelsen af den ikoniske abortlov Roe vs. Wade blevet en realitet, og det har siden juni 2022 været op til hver enkelt af de 50 amerikanske stater at lovgive om abort. 

I Laurens hjemstat, Texas, blev der indført nogle af USA’s skrappeste restriktioner med fuldt forbud mod abort med kun én undtagelse – hvis kvindens er i akut livsfare på grund af graviditeten. End ikke i tilfælde af incest eller voldtægt vil abort være en mulighed. 

"Jeg har altid været tilhænger af fri abort, så jeg havde fulgt med i nyhederne. Som et underligt skæbnetilfælde blev min graviditet dateret af lægen til at være undfanget den 24. juni; samme dag, hvor Roe vs. Wade blev omstødt," fortæller Lauren, som helt fra begyndelsen har været involveret i støttegrupper, der hjælper kvinder med lav indkomst med at få adgang til abort i en anden stat end Texas.

Imens var hun lykkeligt uvidende om, at hun selv ville få brug for akut hjælp ikke længe efter.

Lotte Freddie fortryder især én ting, når det gælder børnebørnene

Journalist Lotte Tegner Freddie har altid haft travlt i sin karriere. Hun er mor til to og bedstemor til fire børnebørn. I et interview med ugebladet Hendes Verden ser hun tilbage på både karriere og moderskab.

Baby A og baby B i maven

I tiden efter blev Laurens mange bøvser erstattet af en insisterende kvalme, som kun blev værre og værre, som dagene gik. 

Til sidst kastede Lauren så meget op, at hun blev dehydreret og måtte forbi skadestuen. Her lød den uventede besked, at hendes kvalmeniveau var normalt i hendes tilstand – fordi hun faktisk ventede tvillinger!

En chokeret, men glad Lauren skrev samme dag i sin dagbog: ”Jason og jeg havde en lang række forskellige reaktioner, og én af dem var, at vi ville få brug for en større bil.”

Parret begyndte at glæde sig til at få ikke bare ét, men to spædbørn i huset igen, og værelset til tvillingerne blev indrettet ikke længe efter. 

Men da Lauren var tretten uger henne, viste en scanning, at alt ikke var, som det skulle være. Det ene af fostrene, som blev kaldt baby B, havde kromosomfejlen Edwards syndrom, som blandt andet betød, at halvdelen af hjernen bestod af væske. 

Lauren og Jason fik også at vide, at begge fostre var drenge, men for dem var det en nyhed uden bundklang. De var knuste, og Lauren husker, at lægerne var det samme. 

"De var så kede af det på vores vegne, og det var tydeligt, at de var frustrerede over ikke at kunne tale frit og fremlægge mulighederne for os."

"Vi har været til flere møder, hvor lægen eller sygeplejersken stoppede midt i en sætning, fordi de tydeligvis var bange for at sige noget, som var ulovligt. Så vi undskyldte for at sætte dem i den situation, og de undskyldte for ikke at kunne hjælpe mere. Vi havde fået den værste besked i vores liv, og kunne ikke en gang tale frit med lægerne om det," husker Lauren. 

I Texas er det strafbart med op til livstid i fængsel for sundhedspersonale at opfordre til eller foretage en abort, medmindre den gravide kvinde er i akut livsfare. 

Men en genetisk vejleder fortalte Lauren, at for hver dag, baby B udviklede sig yderligere, steg risikoen for alvorlige komplikationer for både hende og det raske foster, baby A, som med stor sandsynlighed ville dø, hvis ikke Lauren fik en abort. 

De ville først kunne hjælpe hende, hvis baby B’s hjerte stoppede af sig selv, eller hvis hun kom i akut livsfare. ”Men mere information kunne lægen ikke give os,” skrev Lauren i sin dagbog den dag. 

Kort efter, mens han endnu var i hendes mave, fik baby B sit navn. Thomas, som betyder tvilling.

Det giver mig kvalme

Lauren og Jason var ikke i tvivl om, at hun blev nødt til at få en fosterreduktion. Ligesom cirka 1500 kvinder hver måned måtte Lauren, der blev tiltagende dårligere for hver dag og ikke kunne holde hverken mad eller væske i sig, flyve fra Texas til en anden stat for at få hjælp. 

Valget faldt på Colorado, og mens deres lille søn blev passet derhjemme, tog Lauren og Jason afsted.

I Texas bliver indbyggerne opfordret af staten til at anmelde deres medborgere, hvis de mistænker dem for at få, udføre eller hjælpe i forbindelse med aborter, og en sådan anmeldelse kan blive belønnet med 10.000 dollars som dusør. 

Af frygt for at blive retsforfulgt ved hjemkomsten fra Colorado fortalte Lauren og Jason derfor ingen om, hvorfor de pludselig skulle rejse. Da Lauren sad på flyet, var hun kvalmeramt og ked af det, men heller ikke blind for sit eget privilegie: 

"Vi er heldige, fordi vi kunne bruge tusindvis af dollars med et øjebliks varsel på rejsen, og jeg ved, at rigtig mange amerikanere ikke har den mulighed. Samtidig følte jeg mig som en flygtning, der gjorde noget ulovligt, selvom jeg bare prøvede at passe på mig selv og den raske tvilling."

"Det giver mig kvalme, at geografi skal afgøre, hvorvidt vores regering må slå os ihjel. Udover ressourcer til at rejse er det også et privilegie, at jeg var i stand til at tage af sted rent fysisk. Hvis man er for syg til at rejse, så må man vente, til man bliver dårligere, og jeg var ikke dødssyg nok til at få en abort i min hjemstat," siger Lauren.

Jeg er et rigtigt menneske 

Fosterreduktionen var overstået efter 30 minutter. Undervejs strømmede tårerne ned ad Laurens ansigt, men hun ved, at det var det rigtige at gøre. 

En måned efter aborten skrev hun i sin dagbog: ”En dag vil jeg fortælle begge mine drenge, at de havde en bror i nogle få uger, og at han hed Thomas. Han fik aldrig et liv, men han vil være med os for altid. Jeg vil forklare dem, at barmhjertighed kan være hjerteskærende. Og jeg vil forklare dem, at aborten af deres bror blev gjort af kærlighed.”

Resten af Laurens graviditet var præget af stress og bekymring for baby A’s ve og vel i maven, ligesom hun frygtede for, om hendes valg kunne få juridiske konsekvenser. 

Men tæt på sin termin besluttede hun, at frygt og stilhed ikke var en mulighed. I stedet valgte hun sammen med Center for Reproductive Rights og 19 andre kvinder at stå frem med et offentligt sagsanlæg mod staten Texas for at have nægtet dem livsnødvendige aborter. 

Afgørelsen lød, at staten ikke ville redegøre for, hvorfor kvinderne ikke kunne få hjælp, selvom deres liv var i fare, som ellers er undtagelsen for abortloven i Texas. 

Det er snart to år siden, og tre uger efter sagsanlæggets start kunne Lauren og Jason byde velkommen til verden til baby A, som har fået navnet Henry. Mens familien trives, arbejder Lauren fortsat for, at hendes historie bliver hørt af de mennesker, der har magten til at forandre noget.

Støt og få plakaten

Forsiden af denne uges ALT for damerne er et maleri af kunstneren Kimia Bahari, som har iransk baggrund. 

Vi har ud fra maleriet skabt en plakat, og hvis du kunne tænke dig at få et eksemplar og samtidig bakke op om arbejdet for kvinders vilkår ude i verden, kan du gøre det igennem disse to organisationer:

Få plakaten hos Sex og Samfund her

Få plakaten hos Plan Børnefonden her

 "Det vigtigste, jeg kan gøre, er at fortælle, at jeg er et rigtigt menneske, hvis liv er blevet påvirket enormt af den her lov. Min eneste agenda er at åbne folks øjne for, hvad loven har af konsekvenser. Jeg var heldig. Det er der andre, der ikke er. Og i værste fald er det med døden til følge."

"Jeg er en kvinde fra Texas hele vejen igennem – jeg er højlydt, jeg er stædig, og jeg vil blive ved med at lade min stemme blive hørt, indtil jeg ser den nødvendige forandring.