I Kenya kan et hygiejnebind ændre livet for en kvinde

I et af slumkvartererne i Mombasa sidder en gruppe kvinder i en rundkreds. 

De sludrer, griner og fniser. 

Klædt i farverige kjoler og tørklæder syr de alle koncentreret på hver deres lille stykke stof, som kan gøre en stor forskel i deres liv.

Slumkvarteret er et af Kenyas mange uformelle bosættelser, hvor de fattigste og mest udsatte har bosat sig under nogle ret kummerlige forhold. I disse bosættelser har over 90% kvinder i alle aldre været udsat for kønsbaseret vold, som bl.a. dækker over voldtægt, misbrug, overfald og børneporno. 

En vold, som har store fysiske og psykiske konsekvenser for kvinderne. Det kan være seksuelt overførte sygdomme, traumatiske skader ved underlivet eller endetarmen, PTSD, depression og angst.

I bosættelserne er der stor fattigdom, så selv helt basale fornødenheder er der ikke råd til. Og det bliver udnyttet af mænd. 

Det sker blandt andet ved at tilbyde at køre de unge piger til skolen, som ligger flere kilometer væk eller at give dem hygiejneprodukter. Betalingen er seksuelle ydelser.

"De unge kvinder søger, hvorhen de kan, for at få de mest basale nødvendigheder. Så de går til mændene, der udnytter dem seksuelt. Vi forsøger at oplyse og udstyre kvinderne med færdigheder til at opretholde et bæredygtigt liv," fortæller Fatma.

Hun er 28 år gammel, sygeplejerske og underviser i kvindelig menstruel hygiejne og sanitet i Tudor, som er en uformel bosættelse i Mombasa.

Overgrebene kan også ske fra partneren, manden i nabohuset eller på gaden. Kønsbaseret vold er blevet så almindeligt, så når du spørger de kvinder, der sidder og syr, om de kender nogen, der har været udsat for overgreb, trækker de alle på skuldrene og svarer ”ja selvfølgelig”.

"Da vi sidder i rundkredsen, vil jeg ikke begynde med at spørge direkte ind til, hvad de selv har oplevet, så jeg spørger, hvor mange der kender nogen, som har været udsat for kønsbaseret vold. 

De kigger overbærende på mig og udveksler blikke. Og så griner de og trækker lidt på skuldrene," fortæller Lisa Haunstrup Jensen. Hun er sygeplejerske og frivillig i Røde Kors. 

Hun besøgte i oktober 2024 nogle af de mest sårbare grupper i Kenya sammen med Røde Kors.

Voldtaget for et bind

Det, som kvinderne laver i rundkredsen, er deres egne genanvendelige hygiejnebind, som viser sig at have en stor betydning for kvinderne. 

De syr dem af gamle tekstiler som f.eks. tøj, der er gået i stykker. Så det er stort set omkostningsfrit for dem at producere, fordi de kan bruge materialer, som de allerede har.

Bag den hyggelige stemning ligger der en mere alvorlig historie.

"I boligområder som dette i Tudor kan der være 10 km til en skole. 

Nogle mænd har motorcykler. De kalder dem boda boda-mænd, og de tilbyder unge piger og kvinder at køre dem i skole eller at købe hygiejneprodukter til dem, og så sker der en udveksling af seksuelle ydelser fra kvinderne for at få produkterne, fordi de ikke har nogen penge. 

Mit indtryk er, at kvinderne ofte bliver narret til det og ender med at blive voldtaget for at få de her produkter," fortæller Lisa og fortsætter:

"Det overraskede mig, at kønsbaseret vold og seksuelle overgreb er så udbredt. Normalitetsbegrebet er slet ikke, hvad vi kender. 

Vi er vokset op med kvindekamp, og vi har kendt vores rettigheder, siden vi var helt små. Kvinderne er berørte og frustrerede, fordi de ved, at det er forkert, men de kender ikke en udvej lige nu og her."

Fanget i vold

25-årige Cynthia Nyakangi bor i slumkvarteret Tudor, som hun for omkring to år siden flyttede til for at overleve, da hun ikke havde råd til at bo andre steder. 

Hun har to børn, Brannah på fire år og Bryvian på tre år, og Cynthia håber, at hendes børn får en uddannelse og bliver læge og lærer.

Caroline Stage stod pludselig midt i stor krise: ”Jeg er stadig ikke færdig med at bearbejde det”

Livet går ikke altid som man planlægger, og det ved ingen bedre end Danmarks digitaliseringsminister, for både job og kærlighed kom fuldstændig bag på hende.

Cynthias drøm er derfor at få råd til en symaskine for at kunne sy rigtig mange bind, så hun både kan hjælpe unge piger i nød og betale for sine børns uddannelse.

I Kenya kan du som kvinde være fanget i en dårlig social situation, fordi der ikke er nogen, som kan hjælpe dig ud af den, fortæller Lisa Haunstrup Jensen.

"Jeg mødte en ung kvinde, Salma, der fortalte om sin veninde, som jævnligt blev udsat for overgreb af sin mand. Hun var gravid og havde tre børn, men hun kunne ikke gå fra ham, fordi han var forsørgeren i familien."

Når kvinderne begynder at blive undervist i deres rettigheder, betyder det ifølge Lisa Haunstrup Jensen, at de opdager, at det er forkert alt det, som sker mod dem. 

De føler sig empowered, men samtidig føler de sig enormt magtesløse.

De bliver bevidste om, at de har rettigheder, men de ved ikke, hvordan de skal håndhæve dem. Så veninden er fanget i et voldeligt forhold, men fordi han er forsørgeren, kan hun ikke gå fra ham, fordi hun så ikke kan give sine børn mad, siger hun.

I Kenya er der også tradition for, at du går til de ældre, hvis du er i problemer. Men fordi kønsbaseret vold har været så udbredt, at over 90% af kvinder har været udsat for det, betyder det, at når du går til en ældre kvinde, har hun sandsynligvis også været det. 

Hvis en ung pige er blevet voldtaget, kan moren altså normalisere hændelsen – nogle gange fordi hun selv har været udsat for det samme, andre gange fordi pigen aldrig vil kunne blive gift, hvis de lokale får det at vide. 

Og således starter en uendelig kæde af årsager til kollektiv tavshed og en ond cirkel af livsvilkår som arbejdsløshed, manglende skolegang og så videre, som fastholder dem i deres elendighed.

"Det er et virkeligt langt sej træk, der skal tages. I dag er kvinderne begyndt at få øjnene op for, hvad der kan ske, og hvad de kan få, men de kan også godt se, at der er virkelig langt derhen.

Jeg mødte en ældre kvinde, der fortalte, at når en nabo har forgrebet sig på dig, og du går hjem til din mor og fortæller, hvad der er sket, svarer moren, at det sker for os alle sammen, og det skal vi lære at komme videre med.

Kvinderne mangler et sted at gå hen med deres oplevelser. Og i disse samfund er det en norm, at du går til de ældre i stedet for politiet."

I de udsatte boligområder er der åbnet sundhedscentre på hospitalerne, hvor kvinderne kan få hjælp og blive undersøgt, hvis de er blevet voldtaget eller har været ude for et overgreb. Og de kan også hjælpe med at få lavet en politianmeldelse.

"En sundhedsprofessionel fra et center fortalte, at kvinderne ikke bruger det, for de tør ikke tage derhen.

Få plakaten og støt kampen

Forsiden af denne uges ALT for damerne er et maleri af kunstneren Kimia Bahari, som har iransk baggrund. 

Vi har ud fra maleriet skabt en plakat, og hvis du kunne tænke dig at få et eksemplar og samtidig bakke op om arbejdet for kvinders vilkår ude i verden, kan du gøre det igennem disse to organisationer:

Sex & Samfund

PlanBørneFonden

Størstedelen af sagerne bliver droppet, fordi mændene og de ældre holder hånden over hinanden og truer kvinderne, hvis de fortsætter sagen. Det er piger helt ned i en ung alder, som bliver udsat for overgreb. 

Flere af boligområderne kæmper med teenagegraviditeter, som er én af konsekvenserne af, at motorcykelfyrene forgriber sig på dem."

Mette Kirstine så en dokumentar på Netflix – og det fik hende til at gentænke måden, hun ser tv på

Det er menneskeligt at hyggedømme folk, som klarer sig dårligere end en selv. Men er det rigtig rart?

"Og det er jo en helt ny problemstilling, for udover at det kan være risikabelt at være meget ung og gravid, er der det sociale aspekt, at hvis du får et barn, og det er uden for ægteskab og som enlig mor, bliver du ekstra sårbar, og så er det svært at bryde den sociale arv."

Håbet gror

Lisa fortæller, at selvom de kvinder, som hun møder, kan føle sig magtesløse, er der stadig håb – og det holder de fast i, selv om det på nogle punkter kan have lange udsigter. 

De har et særligt håb om, at hvis de får en uddannelse, skal de nok klare sig godt, og deres børns fremtid vil blive bedre.

"Jeg taler med 23-årige Mupa, der syr menstruationsbind, og som snart er færdig med sin uddannelse. 

Hun er storesøster, og hun underviser sine små søskende i at lave menstruationsbind. Mupa har store forhåbninger til fremtiden. Hun vil gerne være bager og skal have Kenyas største bagerforretning. 

Og når hun lærer sine yngre søstre at sy bind, lærer hun dem at passe på sig selv og hinanden. Det er vigtigt for hende, at hendes søstre undgår en uønsket graviditet, der giver dem dårlige forudsætninger for fremtiden."

"Når vi spørger kvinderne, hvad det betyder for dem at kunne sy deres hygiejnebind selv, svarer de, at det tillader dem at skabe deres egen værdi, og det giver dem magt over deres eget liv – og det er en enorm stor betydning at lægge i et hygiejneprodukt. 

Udover at det passer på dem sikkerhedsmæssigt, giver det dem en større frihedsfølelse under deres menstruation, hvor de føler sig mere sikre på ikke at bløde igennem, og de kan derfor have flere aktiviteter uden for hjemmet og deltage i samfundet under blødningen. 

Når de kan sy deres egne menstruationsbind, kan de undgå at sætte sig selv i disse situationer, hvor de er enormt udsatte, og derfor får de mere magt og kontrol over deres eget liv og sikkerhed."