Dansk græsrodsbevægelse startede som en lille Facebookside. Nu er de klar til at indtage verden.

For 8 år siden troede alle, de var skraldere. Nu har de royal støtte og bliver ringet op af BBC

Dansk græsrodsbevægelse startede som en lille Facebookside. Nu er de klar til at indtage verden.

- Jeg kan næsten ikke selv følge med, siger en glad Selina Juul over telefonen.

Hendes livsværk, der i disse dage fylder otte år, har nu vokset sig så stort, at hun hver uge bliver ringet op af udenlandske medier eller aktivister fra hele verden, der vil høre mere om, hvordan de kan føre hendes arbejde videre.

Og selvom hun er lykkelig over opmærksomheden kan det nogle gange være svært at fatte, når hun eksempelvis bliver ringet op fra Sydkorera eller Canada. Hun kan se, at der er sket en kæmpe udvikling i den tid, hvor hendes græsrodsbevægelse har eksisteret:

- Kampen mod madspild er blevet mainstream. Alle detailkæder skilter med datoservice. De kan lugte, at det er noget, folk går op i, og derfor er kampen mod madspild nærmest gåen hen og blevet en industri. Butikker markedsfører datovarer og har gode råd mod madspild i deres brochurer. Det er virkelig kommet for at blive. En forsker sagde på Folkemødet, at det er den nye bølge ligesom økologi, som også er startet af græsrødder. Jeg vil sige, at kampen er blevet folkeeje. Det havde jeg godt nok ikke regnet med for 8 år siden med en lille protestgruppe på Facebook.

LÆS OGSÅ: Sådan vil Selina Juul stoppe madspild i hele verden

Interessen er eksploderet

BBC World News, The Huffington Post, The China Times, ARTE Tyskland, EL PAÍS Spanien, La Repubblica Italien, Bons Fluidos Brasilien, Grist, National Geographic og National Public Radio USA er nogle af de hundredevis af udenlandske medier, der de seneste otte år har skrevet om Danmarks største frivillige forbrugerbevægelse.

Selv Kongehuset har fået øje på Danmarks kamp mod madspild, og Prinsesse Marie roser initiativer mod madspild:

- Jeg har fulgt den danske indsats mod madspild, og jeg glæder mig over de mange initiativer og resultater som er med til at sætte fokus på forbruget af madvarer. Som protektor for Folkekirkens Nødhjælp har jeg på rejser i bl.a. Afrika talt med børn, kvinder og mænd, som ikke har mulighed for at spise sig mætte eller slet ikke får mad dagligt. Derfor skal vi i Danmark være taknemmelige for, at vi hver dag har mad på bordet - og behandle mad med omtanke.

LÆS OGSÅ: "Madaktivist" får ALT for damernes Kvindepris 2013

Vi er alle blevet aktivister

Herhjemme kan resultaterne ses overalt i samfundet, hvor tal fra Landbrug og Fødevarer viser, at Danmarks madspil er blevet mindsket med 25 % over de sidste fem år. Hver anden danskere siger i en Gallupundersøgelse, at de er bevidste om madspild.

Der er kommet restekogebøger, madspilds-apps, madspildssupermarkeder og reste-restauranter. Successen er altså til at tage og føle på. Selina Juul mener selv, at deres budskab om madspild er kommet på det rette tidspunkt. Både finanskrisen og fokus på klimaforandringer har været med til at åbne danskernes øjne for madspild:

- Pludselig er folk blevet meget opmærksomme på, at det vi gør i hverdagen er med til at forandre verden. Vi oplever klimaforandringer og verdens resurser er knappe. Derfor kan vi ikke blive ved med at producere 1/3 af verdens mad til skraldespanden. Det handler om vores overlevelse.

Udover timing tror Sellina Juul også, at bevægelsens succes handler om den måde, de er gået til problemet. Hvor mange andre skælder ud og hænger industrien ud, har Stop Spild af Mad gjort det anderledes:

- Vores tilgang er, at vi alle er end del af problemet. Der findes ikke skurke. Vi skal arbejde sammen mod fælles løsning i stedet for at pege fingre. Måske fungerede de anden tilgang i 70'erne – men vi tror på, at vejen frem i dag er partnerskaber.

Sådan kan du selv være med

Selina Juul har fire hurtige hverdagsråd til, hvordan vi mindsker madspild – og samtidig sparer penge på madbudgettet:

1. Flyt resterne frem

Seneste undersøgelser fra Miljøstyrelsen viser, at der hvor folk smider mest mad ud er fra, er køleskabet. Vi skal være bedre til at udnytte den mad, der ligger i køleskabet. Det kan man gøre ved at have en restehylde, ligesom datohylden i butikkerne. Få det frem i gennemsigtige beholder, så man kan se, hvad det er – vi har en tendens til at glemme de madvarer, vi ikke lige kan se.

2. Få styr på dine UFO'er

De fleste kender de uidentificerbare objekter i fryseren. Frosne poser med mad, vi ikke aner, hvad er eller hvornår, vi har lagt det i fryseren. Skriv ned, hvad det er, og hvornår du har frosset det ned. Frys gerne ned i mindre portioner, så det bliver nemmere at få brugt.

3. Termopose eller hurtigt i køleskab

Om sommeren skal man være mere opmærksom på at få sine varer i køleskab hurtigt, så de ikke når at stå fremme og tage skade af varmen. Man kan også have en termopose med ud og handle, så varerne kan komme på køl, men det bedste er at få dem i køleskabet så hurtigt som muligt.

4. Lad være med at fylde grill-bordet

Når vi skal grille, tager vi typisk al maden med ud og lader den stå i varmen i lang tid. Men ofte bliver al maden ikke spist, og så er den lige til skraldespanden. Stil i stedet kun halvdelen på bordet og så hent resten, hvis I kan spise mere.