Kvinde ifør grøn skjorte står i kontor med sin bærbar computer i hånden

Den kvindelige iværksætter vil løse et problem - ikke kun tjene penge

Rigtig mange kvinder drømmer om at gøre en forskel, når de starter en virksomhed. Og der er et stort behov for de løsninger, kvinder er gode til at finde på sociale og sundhedsmæssige udfordringer.

Når Anne Stampe Olesen afholder pitchdage i sin virksomhed Nordic Female Founders, hvor iværksættere kan komme og præsentere deres ideer, har hun lagt mærke til, at kvinder generelt pitcher på en anden måde end mænd. 

Forstået på den måde at kvinders fokus for, hvorfor de har valgt at starte som iværksættere, og hvad de gerne vil med deres måske kommende virksomhed, ligger et andet sted end mænds. 

Et af de klareste eksempler var, da Anne Stampe Olesen havde to iværksættere, som lige efter hinanden begge kom med en idé til projekter med vækstpotentiale.

"Kvindens gik ud på at sælge strik lavet af kvinder i Afrika, og det første, hun fortalte, var, hvordan den her strikproduktion gav kvinderne et arbejde, så de fik deres egen økonomi og dermed en bedre hverdag. Hendes vigtigste budskab var, hvordan hun kunne hjælpe andre med sine produkter, og til sidst kom hun så ind på, hvordan det også kunne blive en god forretning for hende selv. 

Bagefter kom der en mand ind og pitchede sin idé, og hans første budskab var, hvor meget founderen ville tjene om dagen, og hvor godt den her virksomhed kunne vækste. Der er selvfølgelig en masse derimellem, men det viste så godt, hvor forskellige mænd og kvinder er. Kvinder er langt mere formålsdrevet, og de vil gerne starte virksomheder, der kan løse et problem eller redde verden," siger Anne Stampe Olesen.

Og netop det er måske grunden til, at vi ser så mange kvindelige iværksættere indenfor sundhedsbranchen og det, der med fagsprog kaldes femtech. Altså tjenester og software, der bruger teknologi skræddersyet til kvinders sundhed som for eksempel apps til at måle fertilitet, graviditet og overgangsalder. 

Her kan de kvindelige iværksættere nemlig være med til at gøre en forskel for andre. Mette Søgaard Nielsen er lektor og Ph.d. på Institut for Erhverv og Bæredygtighed på Syddansk Universitet, og de undersøgelser, hun har dykket ned i, bekræfter Anne Stampe Olesens tese.

"Forskellige studier omkring kvinders motivation til at blive iværksættere viser, at de har et stort ønske om at se en forandring i samfundet, og at de gerne vil gøre en forskel. Mange af de virksomheder, som de starter, ender med at have et socialt fokus, der tager udgangspunkt i personlige erfaringer. Det kan være noget, de selv har oplevet privat, eller det kan være nogen, de kender, som står overfor en udfordring og har et behov, der endnu ikke er dækket. 

De identificerer altså et problem, de gerne vil løse, og det handler ikke nødvendigvis om økonomi, men om at ville skabe en forandring," siger Mette Søgaard Nielsen, der også har set studier, der viser, at kvinder er særligt gode til at identificere de her sociale behov.

"Studier viser, at kvinder bliver motiveret af at inkludere socialt marginaliserede grupper i samfundet, og at de er gode til at identificere behovene i deres hverdag og komme med nogle innovative løsninger. 

Og studier viser faktisk, at indenfor socialt iværksætteri er kvinder ofte mere innovative end mænd, og det skyldes måske, at løsninger nogle gange tænkes anderledes, hvis man er drevet af behovet for at gøre en forskel fremfor at tjene penge."

5 facts om kvindelige iværksættere

  1. 27 % af danske iværksættere er kvinder.
  2. Der er tre nye kvindelige iværksættere pr. 10 nye mandlige iværksættere i Danmark i 2024.
  3. På programmet Startup Station på Syddansk Universitet var andelen af kvinder tæt på fire ud af 10 i 2023. Det var en stigning på 10 procent kvindelige deltagere fra året før.
  4. På talentprogrammet Below Zero med fokus på bæredygtigt iværksætteri på Syddansk Universitet var seks ud af 10 deltagere kvinder i 2023.
  5. Femtech er en fællesbetegnelse for teknologiske løsninger, der ofte er udviklet af kvinder og skræddersyet til kvinders sundhed, f.eks. apps til at måle fertilitet, graviditet og menopause.

Kilde: Dansk Erhverv og SDU

Kvinderne skal med

På Syddansk Universitet er der en særlig enhed, en såkaldt SDU Startup Station med fokus på iværksætteri og ideer og faglighed til at starte egen virksomhed. Samtidig findes der også talentprogrammet Below Zero, som giver værktøjer og kompetencer i forhold til at starte egen startup med særligt fokus på bæredygtighed.

"Below Zero har tiltrukket mange flere kvinder, end sådan nogle programmer normalt gør, fordi de har en social bæredygtighedsvinkel, og så vil kvinderne gerne være med," siger Mette Søgaard Nielsen og fremhæver virksomheden Mewalii, der har udviklet bind lavet af miljøvenlige materialer som hamp og biofolie i stedet for det traditionelle bomuld og plastic.

Mevalii, der stiftet af Simone Westergaard og Frederikke Dahl tilbage i 2019, og som nu har fået deres første bind i handlen, har i alle årene været en del af Syddansk Universitets iværksættermiljø.

"Tal viser, at kvinder er bedre repræsenteret indenfor det, man kalder socialt entreprenørskab end mænd, og det er så vigtigt at få kvinderne med, fordi de løser nogle andre opgaver end mændene, og de ser nogle andre muligheder, end de gør. Ikke nødvendigvis bedre, men vi har brug for begge dele," mener Mette Søgaard Nielsen, der ser et stort potentielt markedsbehov for netop de her sundhedsløsninger, som kvinder ofte byder ind med.

"Vi har en velfærdsstat, der bliver mere og mere presset økonomisk, og der er sandsynlighed for, at nogle af de roller, som nu ligger i det offentlige, i fremtiden vil blive varetaget af det private, og det åbner op for noget iværksætteri, som især kvinderne vil være gode til at handle på.

Der er mange flere kvinder ansat indenfor det sociale område, og hvis man så samtidig som kvinde også er i stand til at identificere udækkede behov, så er der en vej frem," siger hun, og påpeger, at vores kvindelige iværksætter-rate blandt andet er lavere i Danmark end i for eksempel USA, fordi en stor del af den sociale sektor indenfor blandt andet ældrepleje, sundhed og pædagogik er privatiseret.

"En lang række af de sociale opgaver og de jobs, som oftest varetages af kvinder i den sektor, ligger i det offentlige i Danmark, modsat USA, hvor de ligger i den private sektor. Og det er måske der, vi også er på vej hen herhjemme, og derfor tror jeg, at vi kommer til at se mere iværksætteri fra kvinder i netop den branche."

En anden form for iværksætteri, som ofte ses i den sociale sektor er offentlig-private innovationssamarbejder, der er, når en privat virksomhed arbejder sammen med det offentlige om at finde nye løsninger på nogle konkrete udfordringer.

"Et eksempel på det er sygehuse, der arbejder sammen med en virksomhed. Det kan være en sygeplejerske, der opdager et problem i hverdagen, hvor hun så er innovatoren bag. På den måde opstår der et entreprenørskab i en allerede eksisterende virksomhed. 

Det har vi faktisk meget af i Danmark, fordi vi har en frihed til, at medarbejderne kan komme til med nye ideer til at forbedre ting. Det er jo også en form for iværksætteri, uden at det nødvendigvis udmønter sig i et CVR-nummer," siger Mette Søgaard Nielsen.

Passioneret energi

At de kvindelige iværksættere, der har et CVR-nummer, ofte får ideer, der udspringer af udfordringer eller problemer, som kvinderne selv eller nogen i deres omgangskreds har oplevet, er også Anne Stampe Olesens erfaring. Og hun er selv en af dem med sin virksomhed Nordic Female Founders, der er sat i verden for at fremme kvindelige iværksættere.

"Vi er selv drevet af et formål, fordi vi gerne vil ændre noget, og uden at jeg helt kan sige hvorfor, er det måske noget, der ligger i kvinders gener. Jeg kan i hvert fald se, at de iværksættere, der kommer til os, kommer med formålsdrevne virksomheder, som ofte er bygget på en problemstilling, de selv eller andre, de kender, har stået overfor, siger hun og nævner blandt mange Cathrine Wichmand, der har stiftet Flow Intimates og udviklet en menstruationstrusse, der skal gøre det mere frit at have menstruation."

Der er også Melissa Hartelius, der står bag sexlegetøjsvirksomheden Klub Venus i håbet om at frigøre kvinders seksualitet.

"Alle de her kvinder har et formål med det, de gør, og jeg elsker selv at arbejde med med formålsdrevne virksomheder. Jeg vil 10 gange hellere arbejde med mennesker, der drømmer om at ændre noget, fremfor at de drømmer om at tjene penge, for sådan er jeg også selv. Energien omkring missionen om at gøre en forskel er så meget mere passioneret, og man ved også fra undersøgelser, at virksomheder, der har et formål, performer bedre," siger Anne Stampe Olesen, der dog også ser en stor udfordring ved at være så drevet af at gøre en forskel.

"Så går man ikke på kompromis, og det kan være en udfordring blandt andet i forhold til at vækste virksomheden, men det må man så arbejde rundt om for stadig at bevare sine værdier."

Om eksperterne

Mette Søgaard Nielsen

Lektor og Ph.d. på Institut for Erhverv og Bæredygtighed på Syddansk Universitet. Forsker indenfor områderne entreprenørskab, mental sundhed, sociale netværk og sociale færdigheder.

Anne Stampe Olesen

Medejer og stifter af virksomheden Nordic Female Founders og investor i programmet 'Løvens Hule'.