Louise testede Tinder: "Jeg skal lige love for, at der er gang i den"

Af Louise Taarnhøj

Jeg er 34 år, har været single i fire år og vil egentlig gerne snart finde en ny kæreste at dele hverdagen med. Halvdelen af tiden har jeg det fint med mit singleliv, som er fyldt med spændende arbejdsopgaver, masser af sociale arrangementer og en stor gruppe venner og bekendte, der altid er klar på en koncert, en fest, en rejse eller en stille kop kaffe i eftermiddagssolen. Det er det egoistiske ungdomsliv, jeg lever – stort set uden andre at tage hensyn til end mig selv. Men når det kun er halvdelen af tiden, at jeg er tilfreds med dette, er det, fordi jeg også savner den nærhed og tryghed, jeg kun finder i en kæreste. Følelsen af, at der er én, der altid har min ryg, som altid er interesseret i at høre, hvordan min dag er gået, og ikke mindst én, som jeg kan lægge mig til at sove ved siden af – som også er der næste morgen. I løbet af de fire år, jeg har været single, har jeg haft fire korte, men betydningsfulde, bekendtskaber, af tre-syv måneders varighed. Ingen af disse korte forhold har dog givet mig det, jeg søger: kærligheden og trygheden. Og derfor er jeg hoppet på appdating – Tinder og Happn. Og jeg skal lige love for, at der er gang i den.

LÆS OGSÅ: Jeg er også lige blevet single… For jeg har slået op med samtlige dating apps, jeg havde på min smartphone

Lang tjekliste

Mit Tinder- og Happn-feed viser mange søde mænd, og de lyder også virkelig dejlige, når jeg chatter med dem. Jeg har sat mine søgekriterier til at vise mænd, der er inden for en radius af seks km, i en alder mellem 32 og 42 år. Til at starte med sorterer jeg dem fra, der har børn. Jeg kan lige så godt være kræsen, når nu jeg selv kan vælge. Jeg kigger også meget på, hvad han arbejder med, selvom jeg godt ved, at det ikke er, hvad man laver, men hvem man er, jeg burde gå op i. Hvis jeg skal være rigtig grov, kan jeg godt finde på at vælge dem fra, der har for mange træningsbilleder, og faktisk har jeg også valgt nogle fra, der var skaldede – hvilket jeg skammer mig over, for det er ikke noget, jeg har valgt fra i den virkelige verden, men nu kan jeg frit vælge, og så er jeg kræsen. Der er altså en lang tjekliste, som jeg ubevidst går gennem ved hvert billede. Jeg sorterer en masse fra, som potentielt kunne være interessante for mig, men jeg tænker ikke over det. Og hvor jeg i starten bruger et par minutter på hver person, kommer jeg hurtigt ned på to-tre sekunder, før jeg swiper videre.

LÆS OGSÅ: 7 tegn på at du giftede dig med den rigtige

Den næste, den bedste

Der kommer en del match, og efterhånden som tiden går, går der sport i det. Jeg liker ikke mange, men dem, jeg liker, skal helst også like mig. Ellers kan jeg mærke, at jeg bliver skuffet. Som om jeg er valgt fra og ikke er god nok. Der er ikke noget så godt som at få et match, og det er også meget sigende, at begge apps spørger mig, om jeg vil chatte eller swipe videre ved hvert match. Jeg swiper altid videre. Mange af dem, jeg har match med, er gode til at starte en samtale. Det er jeg ikke selv. På meget kort tid får jeg arrangeret en del dates – jeg synes, det tager for lang tid at skrive sammen, og jeg kan heller ikke vide, om kemien er der ved at skrive med nogen, så jeg vil gerne mødes med dem relativt hurtigt. Jeg er ude med vidt forskellige mænd: en reklamemand, en journalist, en revisor, en gallerist, en professionel danser, en brandmand, en grafiker, en skolelærer og en produktionsassistent. På en uge kan jeg arrangere op til fem dates, og mange af dem ser jeg en eller to gange mere. Derefter mister jeg interessen og bryder kontakten. Jeg føler aldrig, at kemien er der rigtigt, og indimellem gør det mig rigtig ked af det, for der er intet i vejen med de her mænd. Jeg kan ikke sætte fingeren på, hvad det er, men den er der bare ikke. Med nogen af dem. Og så kan jeg lige så godt gå tilbage til appen og vælge en ny date.

LÆS OGSÅ: 7 mænd, jeg under ingen omstændigheder vil date igen

Altid en dør på klem

Jeg var allerede på Tinder sidste år, hvor jeg mødte en mand, som jeg datede over en længere periode. Til at starte med var jeg ikke rigtig interesseret, men jeg gav ham en chance – mens jeg forsatte med at swipe. Efter en måned kom følelserne dog, og jeg aftalte med ham, at vi nu kun datede hinanden. Jeg blev rigtig glad for ham, men hvis han gjorde mig sur eller ked af det, gik jeg på Tinder og søgte nye match for at få bekræftet, at hvis det her gik i stykker, så var der jo altid en anden. En slags plaster på såret, selvom jeg var sammen med ham, jeg allerhelst ville være sammen med. Da vores forhold stoppede efter et halvt år, fortalte han, at han havde været aktiv på Tinder hele tiden, men at han ikke havde været på nogen dates – han havde bare svaret på beskeder. Og det fik mig til at tænke: Giver vi overhovedet hinanden en fair chance, når vi mødes på en datingapp? I dette tilfælde havde vi begge holdt både døre og vinduer på klem – hvis nu noget bedre skulle dukke op. Psykolog Mette Holm er ikke i tvivl:

– Det er ofte sådan i livet, at du får igen, hvad du investerer. Datingapps har gjort det umådeligt let at få en date – for let, faktisk. For det ender for de fleste med en overfladisk relation, og skal du møde kærligheden, er du nødt til at investere tid til at lære et andet menneske at kende.

Alvorligt for sjov

Mette Holm har haft mange klienter, primært kvinder, som har slået sig på Tinder, som hun siger. De synes alle sammen i starten, at Tinder er fantastisk, fordi det er så effektivt, men efter et år – og rigtig mange mænd – er de trætte og triste over, at ikke engang en app kan hjælpe dem. Et værktøj, der skulle gøre det så nemt at møde kærligheden.

– Så forklarer jeg dem, at det ikke er appen, der er noget galt med – det er kvindens tilgang til den, netop fordi hun dater på livet løs, og dermed bliver relationerne overfladiske, forklarer Mette.

– Den nemmeste måde at bruge dating-apps på er for sjov. Altså, tag det som en leg, og regn ikke med, at der kommer noget vedvarende ud af disse møder. Vil du gerne have en kæreste, er det ikke umuligt på Tinder og Happn, men du skal turde – fuldstændig ligesom i den virke-lige verden:

– Det er sundt at føle, at noget eller nogen bliver vigtige for dig, det hører med til at mærke livet. Kærlighed gør ondt, og det er pissefarligt for os alle sammen. Men vi bliver nødt til at turde at føle den, for ellers bliver vi overfladiske – og det holder ikke i længden. Det er de færreste mennesker, der kan leve et overfladisk liv og samtidig være lykkelige. Det er ligesom sukker – det giver et kick, men du kan jo ikke leve af det hele livet.

LÆS OGSÅ: Sådan gik min første fetish-fest

Opgivende og forpustet multidater

Dating i 30'erne er anderledes end i 20'erne, fornemmer jeg. Vores biologiske ur tikker lidt højere end i 20'erne. Jeg har aldrig været skruk og er det (desværre) heller ikke nu, selvom jeg burde være det, for et barn ligger helt klart i mine planer. Og sådan er det med det moderne liv – vi lægger planer og laver aftaler i vores fyldte kalender. Jeg finder også hurtigt ud af, at ugen har alt for få hverdagsaftener til dates. Én uge har jeg planlagt forskellige dates mandag, tirsdag, onsdag og torsdag, og da jeg kommer til fredag, er jeg fuldstændig færdig. Jeg kan næs-ten ikke adskille mændene fra hinanden, og ingen af dem har fået en ærlig chance. Jeg ser dem alle sammen én gang til og vælger til sidst én, som jeg gerne vil se en tredje gang. Men heller ikke på vores tredje date kan jeg give mig helt hen, og da han gerne vil vide, hvor vi er på vej hen, må jeg skuffe ham og sige, at vi ikke er et match i den virkelige verden. Videre. Jeg er også begyndt at aflyse dates en time før, vi skal mødes. Jeg gider simpelthen ikke. Nogle gange glemmer jeg også at svare på beskeder i appen – hvilket jeg aldrig gør normalt, det er bare dårlig stil. Og sådan fortsætter det hele sommeren, til jeg til sidst føler mig som en led kælling, der spilder alles tid, inklusive min egen. Er datingapps så bare ikke noget for mig? Jeg har ikke svært ved at møde mænd i den virkelige verden, men her er energien anderledes – mere afslappet og ikke som en eksamen, hvor vi skal imponere hinanden inden for 10 minutter. Jeg spørger Mette Holm, hvad hun vil anbefale sådan en som mig, som bare ikke kan finde roen på datingapp-dates:

– Prøv at investere noget ekstra – det kan du sagtens lære. Og så skal du lade være med at skabe for mange billeder oppe i hovedet af, hvordan det skal være. Det kan jo godt være, at ham, der var lidt underlig, faktisk er den, der får dig til at flyve – men han får ikke en chance, fordi han ikke lige passer ind i rammerne, og så er du allerede videre til den næste mand på Tinder. Prøv at være åben – og vær lidt vedholdende. Lad være med bare at gå videre til den næste med det samme. Husk på, at jo mere du investerer, jo større sandsynlighed er der for, at du kan falde dybt for et menneske.

Virker det eller ej?

Ifølge Katrine Phil-Andersen, som har skrevet speciale om Tinder, adskiller Tinder og Happn sig fra netdating ved at inkorporere spilelementet – og simpelthen distancere brugeren fra den person, der sidder i den anden ende, og vice versa. Datingapps bliver mere end noget andet en leg, hvor mange blot søger match for at få bekræftelse nu og her:

– Tinder er især populær hos en målgruppe, som ikke kan identificere sig med traditionelle datingsider, fordi de opfatter dem som et tegn på desperation. Tinder tillader mange forskellige anvendelsesmuligheder, slører brugernes egentlige intentioner og gør det hele underholdende og uforpligtende. Det betyder, at den har fået enormt mange brugere, hvilket resulterer i, at mange brugere dater meget mere, end de har gjort før. Det vil naturligvis dels lede til en række forhold, men for andre vil de uendeligt mange valgmuligheder betyde, at de ikke kan fokusere på én relation ad gangen og dermed ikke formår at etablere en seriøs relation, omend det kan være deres ønske, fortæller hun, og supplerer:

– Selvom de her uforpligtende datingapps ofte bliver kaldt knalde-apps, er der rigtig mange brugere, som gerne vil noget mere forpligtende end et engangsknald. Det kan for nogle bare være svært at sige højt. Men vil man mere, så skal man nok øve sig i at fokusere på færre mennesker ad gangen, selvom det vrimler med muligheder – ligesom på alle andre fronter i vores samfund. Hvis man ikke tør gå glip af noget eller nogen, ender man højst sandsynligt med at gå glip af en hel del.

Måske er det frygten for at gå glip af noget, der har gjort mig lidt opgivende i forhold til Tinder. Jeg har multidatet mig træt og ikke sat mig ordentligt ind i, hvilket menneske det er, der sidder over for mig på min date. I et samfund, som konstant byder på forskellige muligheder, bliver det sværere og sværere at vælge én vej, for det er jo samtidig et fravalg af så mange andre veje. Men måske skulle jeg turde at vælge alligevel? Måske skal jeg ikke slette Tinder og Happn? Måske skal jeg bare slette de mange match og nøjes med ét? Men hvem skal det så være? 

LÆS OGSÅ: "Kærlighed betyder mere for mænd end for kvinder"

LÆS OGSÅ: Mikael Kamber: ”Så tag dog og fri til jeres kvinder!”

LÆS OGSÅ: Mor-bloggeren Trine blev forladt af faren til sin søn - nu blogger hun om at være enlig mor