Folk dømmer Nynne for hendes valg i livet: Det bliver jeg ked af men faktisk også krænket over
Nynne Frederiksen var 17 år, da hun solgte sin krop for første gang, og hendes arbejde som prostitueret – eller luder, som hun selv foretrækker at kalde det – er noget, de fleste har en holdning til. Hun er træt af folks fordomme og ville ønske, at vi spurgte ind til hendes historie i stedet for at opfinde vores egne. For hun HAVDE en dårlig barndom, men hun nægter at være et offer.
Hun husker det stadig helt tydeligt. Hendes krop rystede, og hun havde det som om, hun skulle besvime.
Hun var 17 år, og nu ventede hendes første kunde nogensinde på den anden side af soveværelsesdøren i den parcelhuslignende villa lidt uden for Frederikshavn, som fungerede som bordel.
Nynne Frederiksen havde ellers forestillet sig, at det ville blive nemt. Nu stod hun i stedet og mærkede, hvordan benene eksede under hende.
"Jeg kan huske, at jeg på vejen derhen tænkte, at det ville være en måde at få kontrollen tilbage på. Det ville være mig, der bestemte, og mig, der kunne klare det her," siger hun.
Følelsen af at være i kontrol er vigtig for Nynne, hvis liv og opvækst i Randers i 80’erne var præget af alt andet end kontrol. Hendes børne- og ungdomsår var fulde af svigt, vold og overgreb fra dem, der ellers burde have passet på hende, og grænsesøgende adfærd fra hendes egen side.
Annonse
Tilsammen lagde de oplevelser brostenene på den vej, der ledte hende til øjeblikket, hvor hun ville sælge sin krop for penge for første gang.
"Muligheden for at mærke efter, hvad jeg egentlig ville, var aldrig til stede i min barndom. Derfor har jeg tit grebet de ting, der kom min vej og tænkt ”okay, det kan jeg sagtens klare,” men undervejs er mine grænser blevet overskredet så meget, at jeg ikke selv har mærket, hvor jeg egentlig stod."
Også den dag blev hendes grænser overskredet, da hun samlede mod til sig, greb dørhåndtaget og gik ind til den midaldrende mand i nystrøget jakkesæt, der stod klar med et roligt smil. Men følelsen i maven, da hun forlod huset fem timer og flere kunder senere efter sin første vagt og med 3300 kroner i lommen, var lige, som hun havde håbet.
"Jeg var virkelig glad og slet ikke i tvivl om, at det her var noget, jeg skulle. Ja, jeg var nervøs, da jeg gik derind, men det havde jeg også været, hvis jeg havde første arbejdsdag som pædagog i en vuggestue.
Selvfølgelig er der forskel, det ved jeg godt, for det her handlede om at tage mit tøj af foran en fremmed og lade ham have sex med mig. Men jeg bliver bare nødt til at sige, at for mig gav det en følelse af at være i kontrol. Og det hele foregik på mine præmisser," siger Nynne.
Uventet omsorg
Da hun åbnede døren ind til sin første kunde, åbnede den i dag 47-årige Nynne samtidig døren ind til et lukket miljø, som blev hendes hjemmebane de næste mange år. Arbejdet førte hende til København, hvor hun arbejdede ved forskellige bordeller og som escortpige, kun med få afstikkere til andre typer af arbejde som vagt på Strøget og restaurantchef.
Annonse
Altid vendte hun tilbage til den verden af begær, krop og billige kurvestole og velourgardiner, som hun bevægede sig hjemmevant i. Undervejs mødte hun skæbner, der ligesom velourgardinerne, er en del af klichéfortællingen om den verden og menneskene i den. De er ofre, og det er synd for dem. Men Nynne oplevede, at andre trivedes, og at hun selv var én af dem.
"Jeg elskede det. Der var selvfølgelig også dårlige dage, men det forestiller jeg mig, at der er på alle arbejdspladser. Men man kan godt sælge sin krop og være lykkelig på samme tid. Jeg kunne i hvert fald. Jeg følte, at jeg var en del af samme hold som de andre, og især var jeg glad for at mærke den omsorg, som jeg fik fra telefondamerne, der sørgede for det hele på bordellet.
De passede på os piger og lavede mad, og det betød bare rigtig meget for mig," fortæller Nynne, som er helt klar over, at hun har higet efter lige netop omsorg, siden hun var helt lille pige.
Som fem-årig begyndte hun med jævne mellemrum at udvikle så høj feber, at hun måtte indlægges. Flere år frem var hendes sygejournal meget lang, men lægerne fandt ingen forklaring på feberanfaldene. Selv er Nynnes forklaring, at hendes lille krop var så klog, at den udviklede feber for at give hende en pause fra det turbulente barndomshjem.
Annonse
"Jeg kan huske, at der var et langsomt tempo på hospitalet, og sygeplejerskernes ro var så tiltrængt for mig. Hos dem fik jeg en anerkendelse, som jeg ikke fik hjemmefra, og man kan sige, at det også var det, der skete for mig senere i livet."
På egne præmisser
Nynne ved godt, hvordan hendes historie lyder i andres ører. Hun oplever ofte, at folk hører ”den slags historier” om ”kvinder som hende” og skynder sig at placere den et sted i deres egen virkelighed, som de kan acceptere.
For dem bliver fortællingen, at hun var en pige med en hård barndom, og selvfølgelig ledte skæbnen hende ud i et lige så hårdt voksenliv. Det er bare ikke den fulde sandhed. Ifølge Nynne er det ikke en gang den halve sandhed.
"Jeg kender mange, som skal hive sig selv ud ad døren om morgenen, fordi de er ved at brække sig over deres liv og deres arbejde og ikke tager ansvar for sig selv. Og sådan var det ikke for mig. Langt de fleste dage var gode på mit arbejde og jeg havde ærlig talt den fedeste tid."
Der er ingen tøven, når man spørger Nynne, hvorfor hendes job var så tilfredsstillende for hende. Og årsagen ligger ikke i selve de seksuelle ydelser, hun har givet til i omegnen af 1000 mænd i løbet af sin karriere.
"Jeg nød mest af alt følelsen af, at det foregik på mine præmisser. Jeg ved, at mange har opfattelsen af, at man bare skal tage alle kunder, som kommer ind fra gaden og ringer med klokken. Sådan var det ikke.
Det hele var op til mig, og jeg kunne sagtens finde på at afvise en asfaltarbejder, der kom direkte fra 10 timers arbejde og var helt beskidt. Den følelse af kontrol har gjort noget ved mig. Det gav mig et rush, at folk ikke længere fik lov til at træde hen over mig, og at de skulle gøre noget, for at komme helt indenfor," siger Nynne.
For de kunder, der lykkedes med at komme helt ind ad døren, var spillereglerne også helt klare. Selvom det var dem, der betalte, var det ikke dem, der bestemte, og Nynne er sikker på, at det er grunden til, at hun i dag kan se sig selv i øjnene.
"Jeg satte selv grænserne og holdt ved dem. Jeg ville ikke noget avanceret sex, eller stå på hovedet eller sådan noget," siger Nynne og griner, inden hun igen bliver alvorlig:
"På den måde havde jeg hele tiden mig selv med og havde klare grænser. Der var helt klart forskel på, hvad kvinderne tilbød, når de var på arbejde, og jeg ved godt, at jeg kunne have tjent flere penge, hvis jeg havde rykket mine grænser. Men det kunne og ville jeg ikke."
Provokerer folk
Det er vigtigt for Nynne, at man hører nuancerne i hendes historie. Og i andre menneskers historie for den sags skyld. For ifølge hende er de sort/hvide-historier, vi ofte deler verden op i, roden til mange løgne og rygter, som vi laver om hinanden. Og oftest er tingene langt mere komplicerede end som så.
"Jeg ved godt, at jeg måske ikke var et lykkeligt menneske, da jeg valgte den levevej, og jeg havde været igennem mange ting inden da. Så jeg plejer at sige, at jeg var et ulykkeligt menneske, som blev en lykkelig luder. Eller bare var lykkelig som person i den periode. Og det provokerer folk sindssygt meget, når jeg siger sådan. De har nærmest lyst til at diagnosticere mig.
Folk vil gerne have, at jeg er ked af det, at jeg er et offer eller en weirdo, der ikke kan få tingene til at fungere. Og det har jeg det enormt svært med. For det har ikke været synd for mig. Ikke den del af mit liv i hvert fald.
Jeg ved jo godt, at nogle har valgt arbejdet som luder af nød. At nogle gør det, fordi de har et stofmisbrug eller nogle ubehagelige bagmænd. Men når man ikke spørger ind til folks historier, kan man let komme til at antage alt muligt, som ikke er sandt."
Når Nynne kom hjem fra arbejde, levede hun et liv, hvor hun med egne ord mest af alt tussede rundt i bløde bukser i sin lejlighed på Amager. Hun gik også til fester og datede mænd med håbet om en dag at finde den kernefamilie, hun ikke havde kendt som barn. I dag kan hun godt se, at hendes arbejde måske spændte ben for hendes evne til at tro på den store og rene kærlighed.
"Jeg har haft så mange gifte mænd som kunder. Mange af dem var kendte mænd i toppen af eliten, som man aldrig kunne forestille sig ville gøre det, fordi de fremstår så moralsk korrekte. Det har nok spillet ind i mit datingliv," lyder det fra Nynne, som altid havde lyst til at kradse lidt i overfladen på de mænd, hun datede, for at se, om de virkelig var så gode og så store i slaget, som de gav udtryk for.
"Jeg gjorde det for at teste mig selv og se, om jeg kunne pille ham fra hinanden – og det kunne jeg. Uanset om det var en kontordreng eller en politimand, så har ingen af dem kunnet give mig den ro, jeg havde brug for, for de viste sig aldrig at være lige så stærke og gode, som de selv troede."
Trak stikket
En anden nuance i Nynnes historie, som hun oplever, at folk tit overser, er, hvad der egentlig foregik, når døren lukkede bag hende, og hun gik ind til kunden, som sad og ventede.
"Folk har jo en forventning om, at så har man bare sex non-stop i 30 minutter. Sådan er det ikke. Jeg er også blevet brugt som én, man kunne tale med og bare hælde ud af tankerne til. Jeg har siddet i mange dybe samtaler med mænd, hvis koner har været meget syge for eksempel. Jeg har også haft mange samtaler om utroskab og mændenes årsag til at komme til mig," siger Nynne.
Og det betød noget for hende at være den, de valgte at lette deres hjerte til. Alligevel kom det med en pris for hendes eget hjerte.
"Jeg havde meget mig selv med i det, og jeg ser mig selv som en meget omsorgsfuld og kærlig person. Så når jeg hører tunge historier om mænd, hvis koner er ved at dø af kræft, mens de selv alligevel har så meget brug for intimitet, kan jeg ikke bare tænke ”nårh ja, og nu skal vi så kneppe.” Det sidder i mig, og så har jeg haft brug for en pause."
Den tiltrængte luft til hovedet fandt Nynne i andre typer af arbejde som restaurantchef og vagt på Strøget. Når hun selv valgte at genoptage arbejdet som prostitueret var det af den simple grund, at hun var glad for jobbet.
"Ligesom med alle andre typer af arbejde kan man få brug for at trække stikket lidt. Men jeg vendte tilbage, fordi jeg mødte en masse mennesker, og de fleste var glade. Der var simpelthen ikke så meget fnidder."
Vil tale om det
Debatten om sexisme og krænkelser er næppe gået manges næse forbi. Det samme gælder for Nynne, som mener, at debatten bidrager med en tiltrængt påmindelse om, at ingen har ret til at bestemme over andres liv og krop.
"Mit erhverv glider fint ind i den debat. Eller det burde det, for jeg mener, at jeg også har ret til at vælge, om jeg helst vil sælge min krop til en eller anden mand, eller om jeg hellere vil møde op i en børnehave og passe den samme mands børn.
Det er mit valg, men det er et valg, der altid er blevet set ned på, og det bliver jeg både ærgerlig over og ked af, men faktisk også krænket over. Men jeg vil gerne tale højt om det, for jeg tror, at meget af det handler om uvidenhed," siger hun.
Netop uvidenheden hos andre står knivskarpt for Nynne, som i dag bor i Stevnstrup uden for Randers, og i et lille lokalsamfund spreder rygterne sig hurtigt, og de udvikler sig ofte til noget, der ikke er sandt.
"Folk i byen har altid vidst, at jeg har arbejdet som luder. Men selvom det er et ret håndgribeligt job, har rygtet udviklet sig, og nogle gik og sagde, at jeg har været stripper. Og det er fjollet at opleve, at folk hellere vil snakke om dig end til dig. Det kan betyde, at man har lyst til at holde det hemmeligt og leve en slags dobbeltliv. Den vej er der nogle, der vælger, men ikke mig. Jeg synes tværtimod, at vi skal tale mere om det."
Det er nu 15 år siden, Nynne havde sin sidste kunde. Hendes afsked med branchen foregik helt udramatisk en sensommerdag i 2009, da hun blev kaldt ud som escort til en lejlighed på Frederiksberg. Hun havde overvejet at stoppe med arbejdet gennem et stykke tid, men hvad hun ellers skulle, vidste hun ikke. Hun vidste kun, at hun ville arbejde med mennesker.
Den sensommerdag er kunden en omtrent 50-årig, veltrænet mand, og de taler lidt sammen, inden de har sex. Her siger han noget, der forandrer hendes verden. Livet er for kort til ikke at mærke, hvad det er, man egentlig gerne vil, og så tage fat i det, lød hans ord, som ramte ned i en følelse i Nynne, hun allerede bar rundt på. Hun havde været glad for sit arbejde, men det var bare tid til noget nyt.
"Lidt ligesom jeg forestiller mig, at man kan blive træt af at skifte bleer som pædagog i en vuggestue, så blev jeg også med tiden træt af mit arbejde," siger hun.
Nynne flyttede tilbage til Randers sammen med drømmen om måske at blive mor en dag. I dag taler hun ikke meget om sin tid som prostitueret. Det er ikke, fordi hun ikke vil, men som de fleste nok ikke taler meget om et job, de havde for mere et årti siden, så gør hun det heller ikke.
Kun for ganske nylig er hendes erfaringer fra sin tid som prostitueret blevet vækket til live igen. Nynne er nemlig aktuel med bogen 'I seng med eliten', som handler om, hvordan hun er blevet til den, hun er, og her spiller hendes tidligere arbejde en stor rolle.
Ægteskab og Aula
På ydersiden af Nynnes hånd står ordet ”love” tatoveret med sirlig skråskrift, og på pegefingeren sidder et rødt hjerte. Det er tydeligt, at kærlighed betyder noget for Nynne, også selvom den har haft svære vilkår tidligere i hendes liv. Men da hun fortæller, at det nu går bedre end nogensinde med kærlighedslivet, stråler hendes brune øjne.
"Normalt finder jeg fejl ved alle mænd, og de bliver kørt gennem kødhakkeren lige med det samme. Det skete bare ikke med Selmer," fortæller hun om manden, som hun blev gift med i 2023.
"Der er en enorm tryghed i at finde én, som man virkelig elsker og virkelig vil være sammen med. Og ved ham finder jeg bare ingen fejl. Eller i hvert fald ikke nok til, at han ryger ud," siger hun med et grin.
At Nynne tidligere har delt meget intime stunder med mænd, som betalte hende for sex, er noget, hun godt kan mærke, når hun er sammen med Selmer. Dog ikke på en dårlig måde.
"Jeg kan mærke en tydelig forskel, for det er så meget anderledes, når der er kærlighed med i spillet. Jeg kan finde på at sige til Selmer, at jeg har fået kilometervis af pik i mit liv, så jeg elsker lige så meget, at han bare holder om mig," lyder det fra Nynne, mens endnu et hjertevarmt grin slipper løs.
Udover Selmer deler Nynne også hjemmet i Stevnstrup med datteren Josefine, som hun har fra et tidligere forhold. Også den 12-årige pige kender til sin mors tidligere arbejde, som hun særligt har fået fremlagt i forbindelse med Nynnes arbejde med sin bog.
"Vi tog en snak om det hele, og hun ved alt, hvad der foregår i bogen. Og så sad den her 12-årige pige og så på mig og sagde ”Okay, men prøv lige at se, hvor du er nu, mor. Du er da helt vildt sej.” Det blev jeg så stolt af, at hun sagde."
Men det er ikke bare datteren, Nynne har haft brug for at ”advare” om, at der kommer en bog på gaden, der meget eksplicit beskriver hendes tidligere arbejde. Derfor besluttede hun sig for at skrive en besked på Aula (kommunikationsplatform for folkeskoler, red.) til forældrene til de andre børn på Josefines skole.
"Jeg ville så gerne opfordre til, at vi taler om det, i stedet for at det eventuelt skulle gå udover Josefine, at hendes mor har haft et arbejde, som de ikke kan lide. Jeg vil meget hellere have, at folk siger til mig, ”at det, synes vi ikke, er så fedt,” for så kan vi tage den derfra."
Heldigvis har Nynne udelukkende fået positive tilkendegivelser, efter hun trykkede ”send” på beskeden på Aula.
"Det er så dejligt, at folk er anerkendende, og de fleste i byen kender også allerede til min historie. Men de kender ikke alle detaljerne, og det bekymrede mig. Men mit håb er, at folk holder op med at lave historier om andre mennesker, selvom de aldrig har stillet personen et eneste spørgsmål.
Hvis min 12-årige datter kan tage imod sandheden, som hun gjorde, så må andre simpelthen også kunne."
Nynnes historie
'I seng med eliten – Mit liv som prostitueret' handler om Nynne Frederiksens tid som prostitueret – og om at gøre op med fordommene om, at man ikke kan være en lykkelig luder.
Af Nynne Frederiksen i samarbejde med Pia Møller Søe, Politikens Forlag, 224 sider
