Anna Lin, Joachim Boldsen og Vicki Berlin
Anna Lin, Joachim Boldsen og Vicki Berlin

Har du også undret dig over særlig reklame? Nu afslører TV 2 nyt realityprogram

På det seneste har TV 2 kørt en mystisk reklame, hvor en cirkel og ordet 'Spillet' fremgår på skærmen. Det var al den information, seerne fik. Indtil nu.

Der har ikke været meget information at hente, når TV 2 gennem den seneste tid har reklameret for deres nye program 'Spillet'. Faktisk har reklamen blot indeholdt en cirkel med titlen, og det har skabt undren hos mange.

Men nu har TV 2 valgt at løfte sløret en smule for, hvad deres nye realityprogram handler om - i hvert fald hvem det handler om.

For programmets egentlige indhold er stadig ukendt - ligesom det også var for deltagerne, da de takkede ja. De vidste ikke, hvem de andre var, eller hvad der skulle foregå, udover at spillet handler om penge og magt, og at det tester deres mentale styrke og sociale kompetencer.

Det, vi ved om 'Spillet' nu, er, at de 12 kendte danskere skal bo sammen i en luksusvilla, og at én af dem vinder en pengepræmie, som de kan donere til et godt formål. 

Programmet har premiere d. 22. januar på TV 2 Echo og TV 2 Play.

Her kan du møde deltagerne:

Tv-vært Anna Lin, 28 år

Tv-vært Anna Lin

Influencer Astrid Olsen, 26 år

Astrid Olsen

Forfatter og psykolog Glenn Bech, 33 år

Glenn Bech

Influencer og iværksætter Irina Olsen, 37 år

Irina Olsen

Livestreamer og dj Jacob 'Jaxstyle' Krull, 23 år

Jaxstyle

Personlig træner Jeanette Ottesen, 37 år

Jeanette Ottesen

Designer og iværksætter Jim Lyngvild, 46 år

Jim Lyngvild

Selvstændig konsulent Joachim Boldsen, 46 år

Joachim Boldsen

Sanger og rapper Mohamed 'Skinz' Ahmed, 38 år

Standupkomiker Oliver Stanescu, 32 år

Oliver Stanescu

Skuespiller og instruktør Sofie Stougaard, 58 år

Sofie Stougaard

Skuespiller Vicki Berlin, 47 år

Vicki Berlin