"Det er en kæmpe opgave at vaske års mandschauvinistisk kultur ud af væggene"
Vi bringer nye vidnesbyrd fra kvinder, som har oplevet, at sexisme stadig hersker i Forsvaret. For flere har det ført til et behov for psykologhjælp efterfølgende. Hvis Forsvaret oprigtigt ønsker at bekæmpe sexisme, så hjælper gode intentioner, plancher og brochurer ikke. I skal bryde med en KULTUR, skriver Rikke Dal Støttrup, chefredaktør på ALT for damerne her.
Sagerne om krænkelser i Forsvaret viser atter en gang, at jo stærkere kulturen er på en arbejdsplads, jo sværere er det at få ryddet op.
Meget tyder på, at det ikke er lykkedes forsvarsledelsen at komme til bunds i den sexisme, der traditionelt har gennemsyret landets kaserner: For selv om ledelsen i årevis har kendt til problemerne og har iværksat diverse handleplaner og initiativer, så bliver antallet af sager ved med at stige.
Et faktum er, at selv om 24 personer i Forsvaret i perioden 1. januar 2017 til 31. december 2021 har udvist SÅ kønskrænkende adfærd, at de er blevet idømt bøder for det, så er 10 af disse personer stadig ansat i Forsvaret.
Og selv om forsvarschef Flemming Lentfer over for os, da vi i januar første gang skrev om disse problemer med krænkelser i Forsvaret, har indrømmet at have svigtet sit ansvar, så afviser han fortsat at få hjælp fra uvildige eksperter til at lave en ekstern undersøgelse, der i dybden kan afdække OMFANGET af krænkelser og afdække KULTUREN, det sker i.
Flemming Lentfer dækker sig ind under Forsvarets egen såkaldt ”Nultolerance-kampagne” fra 2019, som blandt andet består af en række plakater, der minder ansatte om, at man skal kunne stole på hinanden, og en pjece med et telefonnummer, man kan ringe til, hvis man oplever krænkende adfærd.
Plakaterne var hængt op, og pjecerne delt ud, men hjalp intet, da Lotte i 2019 gik til sine chefer for at få stoppet sin mandlige kollega, der i årevis havde kørt på med uønskede berøringer og kommentarer, som "hvor ser din røv godt ud i de bukser" eller "skal jeg vaske dig mellem brysterne?”. Vi kan nu fortælle historien om Lotte, som du kan læse i fuld versioner her.
For den samme mand forgreb sig også på en af Lottes kvindelige kollega, men da de valgte at fortælle om deres oplevelser, tog hverken ledelsen eller HR-afdelingen det alvorligt på Flystation Karup. En af landets allerstørste militære arbejdspladser. I stedet følte kvinderne sig mistænkeliggjort; ”Havde de nu sagt ORDENTLIGT fra?”.
Samme billede tegner sig i flere vidnesbyrd, som du nu kan læse her på ALT.dk, fx:
- En ung kvinde fortæller, hvordan deres overordnede lagde ansvaret for ikke at ”bolle rundt” over på pigerne og bad dem pakke deres kvindelighed væk.
- En anden kvinde fortæller, hvordan hun igennem en årrække langsomt blev psykisk nedbrudt af et arbejdsmiljø og en kultur blandt de mandlige kollegaer og chefer, som dagligt var negativt rettet mod hendes køn.
Det er en kæmpe opgave at vaske mange, mange års mandschauvinistisk kultur ud af væggene og samtidig holde fast i alt det gode, som militæret er.
Foreningen Kvindelige Veteraner er skeptiske over for ”Nultolerance-kampagnen”. Den har mest fokus på krænkelser, der ER sket, og den har netop ikke fokus på en mere gennemgribende kulturændring, lyder kritikken.
Veteranerne forlanger, at forsvaret får gennemført en uvildig advokatundersøgelse, som er en anerkendt procedure i virksomheder, der oplever sager med sexisme og sexchikane.
Nu står flere kvinder frem med deres oplevelser om krænkende episoder i Forsvaret – både hos ALT for damerne, her på ALT.dk og i en ny dokumentar på TV 2, "Operation X: I krig og krænkelser".
Disse kvinders historier minder os om, at der SKAL ske større forandringer. Hvis forsvaret vil indfri sine ønsker om i fremtiden at rekruttere flere kvinder, så SKAL kulturen ændres helt grundlæggende, og her hjælper gode intentioner, plancher og brochurer ikke.
Ingen har fortjent at blive behandlet på den måde, som den unge kvinde beskriver i sit vidnesbyrd på ALT.dk, om noget af det første hun blev mødt med i Forsvaret:
”Vi fik at vide, at kvinder enten var der for at bevise, at de ”har en pik” – eller for at ”få pik…”