Det er en stor dag, når du første gang putter andet i munden på baby end mælk – både for dig og den lille. Find ud af, hvornår trolden er klar til babymad, og hvordan du får succes fra allerførste mundfuld.
Af: Sofie Winther Askgaard, Vores Børn Mini, oktober 2011
Uanset om du vælger at lave al babys mad selv, eller om du sværger til grødpulver og mos på glas, er der både fordele og ulemper. Se dem her, og vælg den løsning, der passer dig.
FÆRDIGLAVET
Fordele
– Det er nemt bare at åbne et glas eller putte kogende vand i noget pulver.
– Den færdiglavede mad er let at have med i pusletasken.
– Meget industrielt fremstillet babymad er økologisk og sammensat, så det indeholder det, din baby har brug for.
– Dit barn kan godt leve udelukkende af færdiglavet mad.
Ulemper
– Det er noget dyrere end at lave maden selv.
– Ikke alt grødpulver er økologisk, så hvis det er vigtigt for dig, skal du gøre en indsats for at finde de økologiske varianter.
– Ingredienserne er ikke friske og derfor ikke så nærende som ingredienserne i hjemmelavet mad.
– Der har været en del debat om, hvorvidt grødpulveret indeholder meget skjult sukker. Lena Dyhrberg mener dog, at du kun skal undgå det tilsatte sukker.
– Du risikerer, at dit barn vænner sig så meget til den søde smag, at det kan være svært at servere andet.
HJEMMELAVET
Fordele
– Du ved, hvad der kommer i dit barns mad, for eksempel kan du helt undgå sukker.
– Det er billigere at lave grød og mos fra bunden.
– Du kan lave alt økologisk, hvis du ønsker det.
– Hjemmelavet mad indeholder ofte mere næring, da ingredienserne er mere friske end dem på glas.
Ulemper
– Det tager længere tid at bakse med gryde og stavblender.
– Der er mere opvask.
– Det kan være sværere at tage den hjemmelavede mad med ud.
– Du er nødt til at have et godt og varieret forråd af friske grønsager, mel og flager.
Kilder: Sundhedsstyrelsen, sundhedsplejerske Lena Dyhrberg, Netsundhedsplejersken.dk
gallery5billeder
8-9 måneder
MORGEN: Grød og bryst eller flaske.
FORMIDDAG: Grød, eventuelt med frugt.
FROKOST: Rugbrødshapser med pålæg.
SÅDAN GØR DU: Hvis ikke du allerede er begyndt at introducere dit barn til rugbrød, kan du gøre det nu. Du skal servere friskt, blødt rugbrød i små firkantede stykker. I starten er smørbart pålæg bedst. Det kan være leverpostej, fiskepålæg, hummus, moset æg, avocado eller ærtemos. Når dit barn har vænnet sig til og er blevet dygtig til at tygge, kan du for eksempel servere frikadeller, hårdkogt, æg, ost, revet gulerod og kartoffel på rugbrødet. Indtil dit barn er et år, skal du smøre fedtstof på brødet under pålægget.
Vær opmærksom på, at ikke alle børn kan spise sig helt mætte i rugbrød, hvis de ikke er dygtige nok til at tygge endnu.
Servér derfor gerne lidt mos eller grønsager i små stykker ved siden af. Du kan også servere et glas sødmælk – dog højst 100 ml. om dagen. Lad også meget gerne dit barn drikke koldt vand.
EFTERMIDDAG: Bolle med ost og frugt i små stykker.
SEN EFTERMIDDAG: Bryst eller flaske.
AFTENSMAD: Stykker af kartofler, grønsager, kød eller fisk med sovs og dessert med frugt.
SEN AFTEN: Eventuelt bryst eller flaske.
gallery5billeder
6-7 måneder
MORGEN: Bryst eller flaske.
FORMIDDAG: Grød.
SÅDAN GØR DU: Dit barn kan nu gradvist begynde at få mere glutenholdige produkter. Det er en god idé at servere havregrød og øllebrød, som har et lavt glutenindhold, og stadig begrænse babys indtag grød med hvede, så dit barn ikke pludseligt får for meget gluten.
FROKOST: Eventuelt grønsagsmos med kød eller fisk og bryst eller flaske efter behov.
SÅDAN GØR DU: Du kan langsomt øge variationen af grønsager, og dit barn kan nu tilbydes alle former for grønt. Du skal dog stadig begrænse mængden af de nitratholdige grønsager og kun lade dem udgøre en tiendedel af mosen.
Eftermiddag: Eventuelt grød med frugtmos og bryst eller flaske efter behov.
SEN EFTERMIDDAG: Eventuelt bryst eller flaske.
AFTENSMAD: Grønsagsmos med kød eller fisk, eventuelt med frugtmos til dessert.
SÅDAN GØR DU: Dit barn må nu få kød, fisk og hårdkogt æg.
Du starter med en spiseske findelt kød eller fisk i mosen. Når dit barn har vænnet sig til det, kan du skifte mellem kød og fisk. Du kan servere okse, kalv, svin, lam, kylling, høne, kalkun, and og indmad. Når du skal servere fisk, må du også meget gerne variere, så dit barn både får fede og magre fisk. Du må også begynde at give dit barn lidt koldt vand til maden og lade det drikke fra en kop.
SEN AFTEN: Bryst eller flaske.
gallery5billeder
Fra 12 måneder
MORGEN: Øllebrød eller havregrød samt lidt frugt. Vand eller letmælk i kop.
SÅDAN GØR DU: Dit barn skal gerne være på fuld kost og kan spise stort set det samme som resten af familien. Du behøver ikke længere at tilsætte fedtstof i maden, ligesom du meget gerne må gå fra at bruge sødmælk til letmælk. Du kan nu begynde at give dit barn en mulitvitaminpille hver dag. Husk at gemme pakken væk – børn opfatter ofte vitaminpillerne som slik og vil gerne have fat i en ekstra. Det kan give forgiftning.
FORMIDDAG: En halv bolle med ost eller en lille rugbrødsmad. Frugt. Vand i en kop.
FORKOST: En lille skål tykmælk med revet rugbrødsdrys, en halv bolle med smør og lidt frugt. Vand i en kop.
EFTERMIDDAG: En tallerken med agurk, ærter, majs og rød peberfrugt.
AFTEN: Familiens aftensmad. Mælk i en kop. Eventuelt jordbærgrød med mælk til dessert.
SEN AFTEN: Eventuelt bryst, hvis du stadig ammer. Får dit barn flaske, bør du nu trappe ned. Dit barn bør spise sig mæt i rigtig mad og ikke i mælk.
HUSK: at appetit og smag er forskellig fra barn til barn!
gallery5billeder
4-6 måneder
MORGEN: Bryst eller flaske.
FORMIDDAG: Bryst eller flaske.
FROKOST: Grød og bryst eller flaske efter behov.
SÅDAN GØR DU: Du kan servere forskellige former for grød lavet på majs-, hirse-, ris-, og boghvedemel. Når dit barn har vænnet sig til den bløde grød, kan du begynde at lave grød af hirse-, majs-, ris- og boghvedeflager. Undgå glutenholdig mad. Gluten findes især i kornprodukterne hvede, rug, byg og havre. Hvis dit barn er disponeret for det, kan det udvikle sygdommen cøliaki, hvis det får for meget gluten for tidligt. Majs, ris og hirse indeholder ikke gluten, derfor skal du servere disse sorter de første seks måneder.
EFTERMIDDAG: Bryst eller flaske.
SEN EFTERMIDDAG: Eventuelt bryst eller flaske.
AFTEN: Kartoffel- og grønsagsmos, eventuelt med frugtmos til dessert. Bryst eller flaske efter behov.
SÅDAN GØR DU: Du kan servere mos af grønsager som kartofler, gulerødder, blomkål, broccoli, squash, pastinak, persillerod og ærter. Introducer en ting ad gangen. Undgå nitratholdige grønsager som spinat, rødbede, fennikel og selleri. Du kan også lave mos af æbler, pære, banan og fersken. Laver du mos af frossen frugt, skal det koges. Mos af frugt kan bruges som dessert, men indeholder ikke energi nok til at udgøre et helt måltid. Husk at tilsætte en teskefuld fedtstof i hjemmelavet grød og mos. Hvis du laver grød på modermælk eller modermælkserstatning, skal der ikke tilsættes fedtstof. Det skal der heller ikke i industrielt fremstillede produkter.
SEN AFTEN: Bryst eller flaske.
NAT: Eventuelt bryst eller flaske.
Husk: Er dit barn meget sultent, kan du give dit barn et ekstra grødmåltid om formiddagen.
(5 billeder)
Faktaboks
Sørg for, at baby er frisk og ikke alt for sulten.
Sæt dig gerne med baby på skødet for at skabe tryghed.
Hav en tynd grød eller grønsagsmos parat, og giv baby maden på en lille ske. Tør skeen af mod babys overlæbe, hvis han ikke selv kan lukke læberne endnu.
Spis samtidig med baby, så al fokus ikke er på, om han vil spise noget eller ej.
Fortæl om maden, og hvor dejlig den er. Sig ‘mmm …’ – det smitter.
Start med et enkelt måltid om dagen, gerne aftensmaden.
Giv bryst eller flaske efter måltidet, så du er sikker på, at baby får mad og væske nok.
Vent en uge eller to, før du øger til to måltider om dagen.
Vent yderligere en uge eller to, før du indfører det tredje og sidste hovedmåltid – for eksempel to gange grød og én gang grønsagsmos og modermælk eller modermælkserstatning mellem måltiderne.
Når det går godt med tre hovedmåltider om dagen, kan du indføre mellemmåltider, for eksempel frugt, og skrue langsomt ned for mælken.
Din lillebitte baby er pludselig ikke så lillebitte mere, og det er tid til at blive mæt af andet end bryst eller flaske.
Baby er da også begyndt at sende lange blikke efter din mad, så han er nok parat til at gå om bord i menuen – men hvad med dig?
Det er naturligt at frygte at gøre noget forkert, når du bare vil det bedste for din baby, og det kan være svært at begribe, at baby er blevet så stor, at der skal mere end mælk til, siger privatsundhedsplejerske Lena Dyhrberg fra Sundhedsplejerske.com.
Maden pludselig interessant
“Babys første skridt mod selvstændighed tages, når navlestrengen bliver klippet ved fødslen. Det næste er, når barnet slipper brystet eller flasken.
Selv om det kan være svært, er det godt at give slip, for baby skal udvikle sig som individ og lære at knytte sig til andre end kun dig,” indleder hun.
Din baby plejer måske at være totalt ligeglad med, hvad der foregår ved middagsbordet. Men pludselig er din mad genstand for stor opmærksomhed fra den lille.
Det er typisk, når barnet er mellem fire og seks måneder, at han begynder at interessere sig for jeres mad og kan bevæge tungen frem og tilbage og bruge overlæben til at hjælpe mad af en ske og ind i munden.
Annonse
Prøv babymad ved dårlig søvn
Annonse
Men det er ikke kun sultne blikke efter din tallerken, der kan tyde på, at baby er klar.
Hvis din gennemsovende engel for eksempel har forvandlet sig til en nattedjævel, kan det også skyldes sult efter mere end mælk.
Sundhedsstyrelsen anbefaler, at du fuldammer, til dit barn er seks måneder. Men viser dit barn tegn på ikke at blive helt mæt bare af mælk omkring firemånedersalderen, må du gerne begynde med skemad.
“Er dit barn tynd og sover dårligt om natten, kan det være et tegn på, at han skal til at have noget mere end mælk. Har baby derimod masser af elastikker og trives fint, kan du sagtens vente lidt med skemaden – det nedsætter desuden risikoen for at udvikle allergi,” forklarer Lena Dyhrberg.
Babymaden hostes op
Den store dag, hvor baby skal have sit første rigtige måltid, er kommet. Er du nervøs? Det skal du ikke være.
“Forsøg at slippe nervøsiteten. Det er nemlig vigtigt, hvad du putter i munden på baby, men det er mindst lige så vigtigt, at stemningen er god,” råder Lena Dyhrberg.
“Gør det hyggeligt, og forbered baby på, hvad der skal ske. Fortæl ham, hvor lækker maden er.”
Måske er du nervøs for, at baby skal få maden galt i halsen, du farer op ved den mindste hoste og bliver panisk, hvis baby laver bræklyde. Men bare rolig.
“Babyer har en medfødt hosterefleks, og de vil i de fleste tilfælde selv kunne hoste maden op igen. Det sker yderst sjældent, at barnet ikke kan klare det selv,” fastslår Lena Dyhrberg.
Måske når du slet ikke til de tanker, for hvad nu hvis baby bare spytter alle dine retter ud med stor væmmelse? Det behøver ikke betyde, at din mad ikke smager godt, beroliger Lena Dyhrberg.
“Det kan være, fordi baby lige skal vænne sig til den anderledes smag og konsistens. Eller måske er din baby bare ikke klar til lige den type mad endnu.
Du skal altid respektere et nej – og så vente en uge eller to, før du prøver igen.”
Baby går selvfølgelig ikke fra mælk til mos på en dag. Den første uge eller to skal du blot give små smagsprøver, og to små tilfredse teskefulde er en større sejr end fem sure skefulde.
Du skal bare huske at supplere med bryst eller flaske efter hvert måltid, så baby bliver mæt.
Lena Dyhrberg anbefaler at lade aftensmaden med hele familien være babys første måltid. Projekt Skemad bliver mere hyggeligt og afslappet, når al fokus ikke er på, om den lille spiser en, to eller ingen mundfulde af maden.
