Børn i solen

Børn i solen

Små børns hud er fin og sart, og det er vigtigt at passe godt på den. Her får du viden om, hvordan du beskytter den lille mod solens varme stråler.

Vi har nok alle sammen en fornemmelse af, at det er både godt og sundt at være ude om sommeren. Det er det også, men med måde. For som de fleste også ved, kan solens stråler være skadelige for huden. Det er de såkaldte UV-stråler i sollyset, som kan skade cellerne, og det sker især, hvis man bliver solskoldet.

Små børn har en særlig sart og fin hud. De tåler solen dårligt og skal beskyttes omhyggeligt. Faktisk bør de slet ikke opholde sig ude i direkte sol. Faktum er dog, at mindre børn ofte opholder sig fem til syv gange længere ude i solen end voksne.

Faktaboks

De 5 vigtigste om børn i solen

Små børn, som ikke kan kravle eller gå, bør aldrig opholde sig i direkte sol.

Undgå altid middagssolen mellem klokken 12 og 15.

Skygge er godt, f.eks. i form af en parasol.

Let tøj og en lille hat er god beskyttelse for børn, der leger i solen.

Brug solcreme med højt faktortal til børn.

Derfor skal du passe på dit barn, når solen skinner. Ikke bare for at undgå en ubehagelig solskoldning, men lige så meget for at fjerne risikoen for at cellerne bliver ødelagt, og at der med tiden kan udvikles hudkræft. Fornuftige solvaner tidligt i livet kan reducere risikoen for skoldninger, hudskader og hudkræft senere i livet. Jo flere skoldninger man får i barndommen, des større risiko er der for at udvikle modermærkekræft.

LÆS OGSÅ: Sådan klarer dit barn sommervarmen

Når børn leger udendørs, skal de have en bredskygget hat på, som dækker hoved og ører og skygger for ansigt og nakke. Børnene skal have tøj på, der beskytter hals, krop, overarme og lår. Løstsiddende tøj af tætvævet stof giver den bedste beskyttelse og er køligt, nårdet er varmt.

Du kan også købe tøj med særlig beskyttelse mod UV-stråler. Det UV-sikre tøj giver også god beskyttelse, når børnene bader. Almindeligt tøj beskytter ikke så godt mod UVstråling, når det bliver vådt.

Solcreme

Hvor længe kan en solcreme holde?

Markedets lækreste solprodukter

Huskeråd om solcreme

Solskoldning

Hvad er advarsels-signalerne?

Hvad gør man, hvis solskoldningen er indtruffet?

En solskoldning er en forbrænding fremkaldt af solen. Som regel er der tale om forbrændinger af første grad, enkelte gange om forbrændinger af anden grad. Huden bliver voldsomt rød, der dannes eventuelt blærer, og barnet har smerter. Kontakt altid lægen, hvis spædbørn eller mindre børn bliver forbrændte af solen. Vær opmærksom på, at særlig meget lyse børn kan blive forbrændte efter kort tid i solen.

Kilder: Netdoktor babyklub og Kræftens Bekæmpelse

LÆS OGSÅ: Sådan beskytter du baby i solen

LÆS OGSÅ: