Tiden med baby er skøn, men efter mange vågne nætter kan en ansigtsmaske og et fodbad gøre underværker. Vores Børns redaktion har fundet 10 tips til lidt ekstra forkælelse, du kan snige ind, mens baby sover middagslur.
I månederne lige inden babys ankomst er det vigtigt at nå at forkæle sig selv, mens der er tid til det. Men hvorfor stoppe der?
Når barslen byder på en masse natteroderi og den primære fokus er på det lille ny skønne familiemedlem, så husk også at tænke på dig selv.
Her får du opskrifter på tre forfriskende hjemmelavede ansigtsmasker, der hurtigt giver ny energi til den trætte mor.
Ansigtsmaske med avokado
Når avokadoen er blevet overmoden behøver den ikke ryge i skraldespanden. Lav i stedet en nem ansigtsmaske.
Du skal bruge:
½ avokado
3 spsk honning
Sådan gør du:
Det hele moses sammen til en lind masse. Rengør ansigt og hals, og påfør ansigtsmasken med fingerspidserne. Læg evt. agurk på øjenlågene, og slap af i 10 minutter. Skyl ansigtsmasken af og dup med et håndklæde.
Æblemos er godt som babys første mad, men også godt for din hud. Lad æblets frugtsyre give dig en let peeling.
Du skal bruge:
1 æble
2 spsk. honning
Sådan gør du:
Blend et skrællet æble, og tilsæt honning. Sæt den let klumpede blanding i køleskab i ti minutter. Fordel blandingen i ansigtet, og nyd en halv time med ansigtsmasken på – gerne på sofaen med lukkede øjne. Skyl herefter masken af med lunkent vand.
Forkæl dine fødder
Som gravid er dine fødder måske ikke helt den samme størrelse, som de plejer at være, men det skal de ikke straffes for.
Giv fødderne en pause med et dejligt fodbad, lidt badesalt og en god scrub.
Du kan også give dig selv den ultimative forkælelse og bestille tid til en fodbehandling et sted, hvor massage er en del af pakken.
Når du er blevet mor, vil dine fødder stadig sætte pris på et lunt fodbad efter en lang tur med barnevognen.
gallery10billeder
Få din sparsomme søvn på bedste vis
Søvn påvirker i høj grad humøret, så husk at sove, når muligheden byder sig – også selv om du har en lille natterøver.
Brug lidt tid på at gøre din seng til et luksuriøst helle, hvor du virkelig kan lade op, sove igennem og vågne så udhvilet, som omgivelserne tillader det – både i den sidste tid af graviditeten, og når du er blevet mor.
Køb en ny støttende hovedpude, og overvej, om din dyne også trænger til en udskiftning. En silkedyne er temperaturregulerende, superblød og meget holdbar.
Alternativt kan et nyt sæt sengetøj – gerne af silke eller bomuldssatin – også gøre underværker.
gallery10billeder
Få energi med sunde kostvaner
Indfør allerede sunde vaner under graviditeten, men husk dem også, når baby er født. Ofte tænker nybagte mødre så meget på babys indtag, at de helt glemmer sig selv.
Her er opskriften på en let gulerodsjuice, der giver en frisk start på dagen.
Det skal du bruge:
6 gulerødder
1 skive rødbede
1 appelsin
1 æble og evt. ingefær efter behag.
Kom alle ingredienserne i en juicepresser. Sæt juicen i køleskabet i fem minutter, og nyd derefter din vitaminrige energidrik.
Har du svært ved at få spist 600 g frugt og grønt om dagen, så bland evt. lidt ekstra frugt i, når du laver juicen.
gallery10billeder
Giv dig selv en god hårdag
Giv dit hår og hovedbund de allerbedste betingelser, når graviditeten
er overstået.
Nogle kvinder fælder helt uhæmmet, når de har ammet i nogle måneder, mens andre pludselig får fedtet hovedbund.
Brug en shampoo, der stimulerer blodcirkulationen i hovedbunden, så hvert hårstrå får den næring, det behøver for at give dig blankt, blødt og tykt hår.
Husk også på, hvad en tur til frisøren kan gøre for din velvære – måske er det tid til lidt farver på toppen eller en ny frisure?
gallery10billeder
Få et mentalt pusterum med meditation
Meditation giver indre ro og overskud på få minutter. Det skal læres, men har du først fanget ideen, kan du tanke op og blive klar til udfordringer igen efter bare en lille pause.
Har du en smartphone, så findes der forskellige apps, der kan hjælpe dig med teknikken. Lyt og lær, når du ligger på sofaen, eller går en tur med barnevognen.
gallery10billeder
Tag et olie-tjek
Du kan ikke få nok olie til maveskindet, når du er gravid – og heller ikke efterfølgende.
Vil du give dig selv en lille gave, så vælg en god olie, smør mave, bryster og lår ind, når du har været i bad. Så har du gjort dit for at fugte og smidiggøre huden.
gallery10billeder
Power-shopping - ikke til baby!
Humøret stiger, når dankortet gløder, men lad nu være med at købe babytøj hver gang, du tager kortet frem. Forkæl i stedet dig selv med en god omgang shopping.
Inviter veninderne eller mor med, og find en lækker sag, som du føler dig smuk og veltilpas i.
gallery10billeder
Tillad sofahygge
Slå dig ned på sofaen – med god samvittighed! Når du er højgravid, bevægelseshæmmet og tung, er det helt legalt at flyde på sofaen og lappe dårligt tv i dig. Men lad det ikke stoppe der.
Når baby sover, eller der skal ammes, så se eller gense dine yndlingsserier på dvd og undgå reklamepauser, der stjæler din dyrebare mig-tid.
Hvornår har du sidst set Twin Peaks, Mad Men, Gossip Girls, The Wire eller Sex & the City?
gallery10billeder
Kurbad med veninderne
Din baby får hurtigt smag for at komme i svømmehallen, men find også en dag, hvor du tager derhen med veninderne eller alene.
Find f.eks. en svømmehal med rigtigt kurbad, så du kan genvinde masser af energi. mens du bobler rundt i bassinerne.
gallery10billeder
Parhygge med en film
Skynd dig i biffen, inden du føder – før du ved af det, har du helt styr på samtlige Disney-film, mens Hollywood glider i baggrunden.
Du kan dog stadig forkæle dig selv med en god film, selv om der hurtigt bliver langt mellem de klassiske par-biografture.
Husk derfor at babybio eller bare en god lejefilm hjemme på sofaen også kan være hyggeligt.