Gider dit barn ikke at læse? Så kan du prøve at lokke med penge og slik, fortæller ekspert
Fordelene ved at børn læser er mange og veldokumenterede, men hvordan gør man sine unger til glade læseheste? Få eksperternes bedste råd til at styrke læseglæden i en digital tidsalder.
Der er øjeblikkelig belønning til hjernen, når børn synker ned i sofaen med en iPad i hånden, opslugt af spil, YouTube-videoer eller sociale medier.
At læse en bog kræver mere vedholdenhed og koncentration. Måske derfor viser nyeste undersøgelser, at danske børns læselyst er faldende.
Og når børn ikke læser, bliver deres læsefærdigheder dårligere, hvilket i sidste ende giver dem dårligere forudsætninger i livet, advarer Kristina Kristensen, læsevejleder og stifter af Læsekarrusellen.
Men der er håb. Forældre kan med relativt simple tiltag hjælpe deres børn til at blive glade læsere. Belønninger i form af slik, gaver eller penge kan være en effektiv metode, men det skal gøres på den rigtige måde. Og så skal der slukkes mere for skærmene. Men allerførst skal du starte med at tage et kig på dine egne læsevaner.
Genfind din glæde ved bøgerne
Hvis du har ladet læsningen glide ud af dit liv måske på grund af travlhed, småbørn eller skærme, så er det en god idé at finde bøgerne frem igen, for det gør rent faktisk en forskel, om du læser eller ej.
“Hvis du vil se dit barn med en bog i hånden, så skal barnet også se dig læse. Og det er lige meget om du læser bøger, ugeblade eller aviser – det handler om at gøre læsningen til en del af hjemmet," forklarer Kristina Kristensen.
Hun anbefaler at gøre bøger, magasiner og andet læsestof synligt og lettilgængeligt for eksempel ved at have det liggende fremme på stuebordet eller stående i bogreolen. Forskning viser nemlig, at børn der vokser op med bøger i husstanden, bliver bedre læsere, får større læselyst og tager en højere uddannelse, fortæller Kristina Kristensen, som har arbejdet med børns læsning i over 20 år.
Annonse
Fra ble til bog: Start tidligt!
Læsetræning er for alle aldre – også de allermindste. Ifølge Kristina Kristensen kan du faktisk ikke starte for tidligt, og selv en nyfødt har stor glæde af at få læst højt og blive talt til.
“Sæt ord på den verden, barnet færdes i. Og når barnet bliver lidt større og begynder at interesse sig for bogstaver, så tal om de bogstaver, som omgiver jer. Køb dækservietter eller tallerkner med bogstaver på og læs vejskiltene højt.”
For de 0-2-årige handler det mest om, at de lærer bogens form at kende. Køb bøger som kan tåle at blive tygget og revet i. Og find bøger som taler til alle barnets sanser med kontrastfarver, forskellige materialer eller et lille spejl i. Når barnet så bliver lidt ældre og er klar til højtlæsningen, så har det allerede stiftet bekendtskab med bogen og ved, hvordan man bladrer i sådan en størrelse.
Annonse
Læs højt
Læs højt for dit barn og gerne hver dag. Forskning viser, at højtlæsning stimulerer barnets sproglige udvikling og udvider dets ordforråd markant sammenlignet med børn som ikke får læst højt i hjemmet.
“For en nyfødt kan du læse og tale om næsten hvad som helst. Men når dit barn har fejret sin første fødselsdag, så vil det med al sandsynlighed elske rim og remser og de klassiske pegebøger med billeder af dyr, biler og mad. Og børn elsker gentagelser. Så sørg for at finde en bog, du selv kan holde ud af læse for fyrretyvende gang,” griner Kristina Kristensen.
Når barnet så kommer op omkring 3-årsalderen, så kan I langsomt tage fat på historier med en rigtig handling som fx Mimbo Jimbo, Peter Pedal eller Rasmus Klump. Og når barnet er klar, så kan I udvide til de såkaldte kapitel-historier, hvor man læser ét kapitel hver aften. Her vil mange forældre sikkert huske Brødrene Løvehjerte eller Gummi Tarzan fra deres egen barndom.
"Men højtlæsning handler ikke kun om bogens indhold, men også om den hyggestund, der opstår mellem forælderen og barnet. Og jo mere hyggeligt du gør det, desto flere positive associationer får barnet med læsning. Så find tæpperne og den varme kakao frem og put jer lidt ekstra tæt sammen under højtlæsningen,” anbefaler Kristina Kristensen.
De store elsker også højtlæsning
Når dit barn tager skoletasken på ryggen og pludselig selv kan sidde med en bog, kunne man som forældre godt tænke, at det nu er slut med højtlæsningen. Men det advarer Kristina Kristensen imod:
“De 6-10-årige er stadig rigtig glade for at få læst højt. I den periode kæmper de ofte med at knække læsekoden og hakker sig igennem de her lidt kedelige letlæsningsbøger.
Her er det vigtigt, at de stadig oplever glæden ved bogens univers ved, at man læser højt fra bøger som passer til deres kognitive niveau.”
Og der er faktisk ingen øvre grænse for hvor længe, man kan læse højt for sit barn. Hvis du har et barn i 7.klasse, som stadig kæmper med læsningen, men elsker at få læst højt, så bliv ved. Og her kan man kaste sig over bøger, som man måske endda selv synes er spændende.
Højtlæsning for de største kan også bruges til at hjælpe barnet i gang med en bog. I starten af bogen skal vi lære personerne at kende og forstå plottet, og det kræver mere koncentration og vedholdenhed. Og her kan mor eller far læse de første to kapitler højt, indtil barnet er fanget og kan fortsætte på egen hånd.
Tag på biblioteket sammen
Det er de færreste, der har råd til at købe nye bøger hele tiden. Men på biblioteket kan du kvit og frit lade ungerne dykke ned i bøgernes alsidige univers uden at bruge en krone. Hvis du altså husker at aflevere bøgerne inden de 28 dage er gået, forklarer børnebibliotekar Julie Arndrup med et smil og fortsætter:
“Kedelige bøger dræber læselysten. Der findes et hav af gode børnebøger, og der udkommer hele tiden nye, så der er ingen grund til at holde fast i en bog, der ikke fanger barnet.”
Annonse
På biblioteket står uddannet personale som Julie Arndrup klar til at hjælpe med at finde en bog, der passer til netop dit barn, og her har hun en særlig anbefaling til forældrene.
“Hvis man har et barn, som ikke er alt for genert, så lad barnet selv snakke med bibliotekaren. Mange forældre vil gerne vælge bøger for barnet, men det er ikke altid, at de bøger hitter,” forklarer Julie Arndrup.
Og lad så barnet låne det, som det har lyst til, og tag en stor stak bøger med hjem. Det er langt fra sikkert, at det hele bliver læst, men det handler om at stimulere barnets lyst og give det medbestemmelse over læsningen.
Bibliotekerne egner sig også godt til en udflugt for hele familien. De fleste biblioteker har hyggelige børneområder med legetøj og madpakkeområder – og måske kan du i samme ombæring finde en bog til dig selv?
Lyt til dit barn
Måske var du rigtig glad for at læse ‘Alle vi børn i Bulderby’, da du var barn, men det betyder ikke, at din lille guldklump også vil elske den. Måske skal du i stedet hive fat i en bog som Villads fra Valby, som er en slags moderne Bulderby-fortælling. Mulighederne er mange, og Julie Arndrup hjælper dagligt børn og forældre med at finde noget, der rammer plet:
“For nylig kom en mor med sin 6-årige datter og ledte efter en bog, de kunne læse højt derhjemme. Moren havde forsøgt sig med de gamle klassikere, men det fangede ikke rigtig. Pigen ønskede at læse noget med en kendt person. Med lidt fælles hjælp fandt vi frem til en bogserie skrevet af en dansk forfatter, der hedder Line Kyed Knudsen i samarbejde med youtuberen Naja Münster. Og det viste sig at være et kæmpe hit. De kom i hvert fald tilbage og lånte resten af serien. Og det er virkelig fedt,” fortæller Julie Arndrup.
Man kan også opleve, at ens barn hellere vil læse fagbøger eller tegneserier. Uanset hvad de foreslår, så undlad at tale dårligt om det, de foreslår. Lyt i stedet, støt op og del deres begejstring med dem. Hvis vi ønsker at stimulere deres læselyst, så skal det lige præcis være lysten, der driver værket.
Alle bøger tæller – også dem på lyd
Fagbøger taler typisk godt til drenge, som er mere motiverede for læsning, hvis de føler, de kan bruge det til noget, fortæller Julie Arndrup. Det kan være fagbøger om computerspil som for eksempel Pokemon, MineCraft og andre populære onlinespil. Den slags bøger kan ofte være en god indgang til at få dem i gang med læsningen og måske på sigt videre til noget skønlitteratur.
Humoristiske bøger med mange billeder er også noget, der taler godt til rigtig mange børn. Og her skal du virkelig undgå at ryste på hovedet og tale nedladende om Kaptajn Underhyler eller lignende humoristiske bøger. Overvej i stedet at læse en af bøgerne i serien, så du kan tale med dit barn om bogen – og måske ender du med at grine lidt med?
Hvis læselysten hos barnet er helt i bund, så anbefaler Julie Arndrup, at I forsøger jer med lydbøger i en periode. Så får man stadig drevet barnet ind i det litterære univers, hvor man selv skal tænke sig til billederne. Og man opnår stadig mange af de gavnlige effekter fra læsningen som fx større ordforråd, bedre indlevelsesevne, ny viden og en pause til hjernen. Det handler om at finde det, der motiverer lige præcist dit barn.
Du er ikke dit barns lærer
Hverken Kristina Kristensen eller Julie Arndrup har mødt en forælder, som ikke drømte om, at deres børn blev stærke og glade læsere. Derfor skubber forældre også på med læsningen og nogle gange så meget, at de ender med at indtage en uheldig rolle:
“Lad være med at gøre dig selv til lærer – det kommer man som forælder nemt til. Og så presser og presser man barnet, og det gør det kun endnu sværere for barnet at lære at læse eller finde glæde i læsningen,” fortæller Kristina Kristensen.
Den rutinerede læsevejleder møder mange forældre, hvor børnene har læsevanskeligheder, og hvor det er gået helt i hårdknude derhjemme. Her er hendes første og bedste råd altid at få taget konflikten ud af læsestunden. Lav aftaler med barnet, som minimerer konflikterne, for eksempel at de voksne lover at hjælpe med de svære ord, at barnet selv vælger bogen samt tid og sted for læsningen.
Sluk!
En stor del af grunden til, at børn i dag læser mindre og har mindre læselyst er skærmene, siger Kristina Kristensen. Der var ikke samme kamp om opmærksomheden dengang, hun var barn:
“Når jeg kom hjem fra skole, så kom der måske Dallas i fjernsynet kl. 16-17 stykker, men ellers var der ikke noget at lave. I dag tilbyder skærmene konstant underholdning, og de er designet til at tiltrække, fastholde og belønne børnenes opmærksomhed. Sådan er en bog ikke skruet sammen – her skal barnet gøre en indsats for at blive grebet.”
I en undersøgelse fra magasinet Skolebørn fra 2020 har 490 forældre svaret på, hvordan de har fået deres børn til at læse mere. Her angiver de blandt andet, at det har hjulpet at indføre regler for brug af skærme. Det kan for eksempel være ved at indføre skærmfri tid efter aftensmaden, at lytte til lydbøger, når man kører bil eller skærmfri tid, indtil barnet har fået læst eller lavet lektier. Det er derfor en klar anbefaling at slukke for skærmene i bestemte tidsrum for at skabe plads til læsningen.
Belønning for læsning? Ja, hvis det virker
For nogle virker det, for andre ikke. Og derfor skal du også kun bruge belønninger, hvis det virker hos jer. Hvis det ender som en dårlig oplevelse, hvor barnet ikke når målet, så kan det have den modsatte effekt og dræbe læselysten yderligere, forklarer Kristina Kristensen.
Hun har kendskab til forskellige belønningssystemer fra de familier, hun møder gennem sit arbejde. Nogle køber en gave eller giver penge. Med mindre børn er det måske bare et par vingummier eller nogle sjove klistermærker. Og for andre kan det være, at man får sin livret til aftensmad. Uanset hvordan man gør, så er belønninger en slags adfærdsregulering, og det mener læsevejlederen er helt i orden.
“I krig og kærlighed gælder alle kneb. Og at styrke børns læsning er ren kærlighed, fordi vi som forældre gerne vil have, at barnet skal have så mange muligheder i livet som muligt. Og så gør vi, hvad der skal til. Læsning er måske det sværeste, vi nogensinde kommer til at lære i løbet af vores liv. Men det er også noget af det vigtigste.”
