Sådan undgår du at blive skør af at vente på et barn

Sådan undgår du at blive skør af at vente på et barn

Få råd til at klare den sindsopslidende ventetid, når du forsøger at blive gravid, er i fertilitetsbehandling eller i gang med adoption.

Du vil gerne have børn. Rigtig gerne. Men graviditeten lader vente på sig, og det er pisseirriterende – mildest talt. Hånden på hjertet, så er der nok ikke nogen måde, som du helt kan undgå ventekuller på. 

Tiden kan føles lang, når du prøver på at få børn. Når du først er blevet gravid, kan du trøste dig med, at du “kun” skal vente i cirka 9 måneder, men vejen dertil kan være lang og snoet. 

Især hvis du skal i gang med fertilitetsbehandling eller adoption, er der mange tanker, der presser sig på. Bliver du mon nogensinde gravid?  Får du aldrig et barn? Hvornår kommer den opringning, som fortæller dig, at der er en lille guldklump, som venter på dig i et andet land? 

Måske i morgen. Måske næste år. Måske aldrig. Men kan du så undgå at blive kuk undervejs? Nej, ikke rigtig. Men der er ting, du kan gøre for at hjælpe dig selv igennem ventekulleren.

Ude af dine hænder

“Jeg elsker dem så højt, at jeg føler, de har ligget i min i mave"Barnløs blogger: Er adoption en plan B?

Er det min skyld?

Er det vores egen skyld, at vi ikke kan få børn?Kend din fertilitetsbehandling

Den forbandede “ups’er”

Blog: Jeg føler mig sprunget over i babykøen

Sådan oplever I ventetiden

Vi spurgte jer på Facebook, hvordan I oplever ventetiden, og hvad I gør for at holde den ud. Her er et udpluk af jeres svar: 

– Det bedste råd er, at man skal starte i fertilitetsbehandling med den indstilling, at “hvis det lykkes, er vi heldige” frem for “NU bliver jeg selvfølgelig gravid”. De konstante nederlag, når et forsøg mislykkes, er ubærlige og bliver blot værre med tiden, hvis man man har for høje forventninger.

Dorte Marie Frilund Grøn

– Det stikker stadig i mig, når andre bliver gravide og det fremkalder ofte også tårer hos mig. Jeg føler mig som et usselt og selvisk menneske, men kan alligevel ikke lade være med at føle sorgen hver eneste gang. Den sorg og de følelser havde jeg forventet ville forsvinde efter fødslen af vores længe ventede søn – det var bare ikke tilfældet Jeg føler stadig, at jeg er ‘i stykker’…

Caroline Klitgaard Sørensen

– Livet bliver sat på standby!! Det er hårdt og dem som ikke har prøvet det, kommer aldrig til at forstå, hvad det er, man går igennem i et parforhold; fysisk og psykisk. Det råd, jeg ønsker skal gives videre, er, at folk udefra ikke skal være bange for at spørge, det er en befrielse, når nogen vil lytte til en…

Majbritt Knudsen

– Det værste er, når man er sammen med andre og de snakker om den såkaldte “smutter”, som om alle bare bliver gravide ved at kigge på sin mand/kæreste. Den stikker hårdt i maven, og selvom jeg har to velskabte børn idag, så gør det lige ondt hver gang at høre. INGEN aner hvad man skal igennem, før man selv har været der. 

Mia Ray Damholt

– Det er bare enormt hårdt, for psyken især. Mit bedste råd vil være, at du skal give dig selv lov til at være ked, skuffet, sur, når du er i det. Du skal ikke prøve på at være stærk. Find den måde, der er bedst for dig/jer, når I går igennem det, brug hinanden og husk at det også er hårdt at være mand i behandling.

Majbrit Ambrosius Møller

– Det er vigtigt at prøve at slappe bare lidt af omkring det, selvom det er meget svært. Man skal prøve at tænke på noget andet, og nyde gode ting der sker, for jo mere man ‘obsesser’ over det, jo mere uudholdeligt bliver det. Desuden gør dét, det rent fysisk sværere at blive gravid.

Kristine Funch Holdgaard

– Sorgen, når det ikke lykkedes, og kampen, man kæmper, er vigtig at dele med nogen, der forstår, hvad man gennemgår. For os var en kaffeklub med andre en fantastisk gave. Det ene par er vi stadig tætte med, og vores mirakler leger sammen.

Louise Lund Randrup

– Jeg fandt en gruppe her på Facebook (‘Bag om barnløshed og fertilitetsbehandling’, red.), hvor der var andre i samme situtation som mig. Det var en kæmpe lettelse at kunne skrive om følelser, og at der var flere end mig.

Charlotte Pedersen

Faktaboks

Sådan hjælper du dig selv gennem ventetiden

 1. Du er ikke alene! Hav et netværk med nogen, som står i samme situation. Det kan enten være personlige møder eller i grupper på Facebook, for eksempel. Det vigtigste er, at du kan tale med nogen, som forstår det, du går igennem.

2. Legalisér dine tanker. Det er okay at være ked af det, frustreret og jaloux, så du skal ikke have dårlig samvittighed over det.

3. Giv hinanden plads. Det er helt normalt, at du og din partner har forskellige følelser i forskellige dele af forløbet.

4. Hav en fortrolig, som du kan få afløb for dine følelser og tanker hos – måske uden din partner.

5. Und dig selv at stå lidt tilbage. Det behøver ikke være dig, der går i front, når der skal arrangeres sommerfest på jobbet eller fordeles opgaver til den årlige fætter-kusine-komsammen.

6.  Bevar så normalt et liv som muligt, og lad endelig værd med at isolere dig under forløbet.

LÆS OGSÅ: Ufrivillig barnløs: 'Jeg følte mig ikke som en rigtig kvinde"

LÆS OGSÅ: 7 ting, jeg gerne ville have vidst, før jeg gik i gang med fertilitetsbehandling

LÆS OGSÅ: Så meget sex kræver det at blive gravid