And, døden og tulipanen af Wolf Erlbruch, 150 kr., Høst & Søn 2007.
Handling
And er livsglad men lidt usikker. Hun frygter døden, som hun forbinder med de farer, der lurer på hende i livet. Men døden viser sig at have et venligt og tålmodigt gemyt og er ikke spor skræmmende.
Derfor er bogen god
Tøv ikke med at præsentere dit barn for temaer om døden. Alle børn møder døden
i deres barndom: En bedsteforælder eller et kæledyr, der dør, en ræv, der bliver kørt over på motorvejen. Denne bog tør være lidt uhyggelig, men der er mulighed for at snakke i børnehøjde, og på den måde kan du hjælpe dit barn med at bearbejde sin angst over for emner, som hun ellers kan gå og tygge på helt alene.
gallery10billeder
Filosofi i øjenhøjde (3-5 år)
Undrebogen af Kari Grossmann, 69 kr., Flachs 2010.
Handling
Med udgangspunkt i forskellige billeduniverser med farverige og detaljerede tegninger skaber bogen filosofisk undren og lægger op til gode samtaler.
Derfor er bogen god
Hvad er kærlighed? Hvor var jeg, inden jeg blev født? Bogen lægger op til sådanne spørgsmål, og når vi bruger tid på at undre os sammen, filosofere og stille nye spørgsmål, åbnes der pludselig for de store snakke, der er med til at styrke sprog og ordforråd.
gallery10billeder
Mor kan grine med (5-8 år)
Den Lilla Møghætte og Pulven af Rune T. Kidde, 79 kr., Modtryk 1987.
Handling
Her er den ækle og afsporede fortælling om den møgsure Møghætte, der skal ud med
blodpølser til sin bedstemor, og beretningen om de tre store, dumme svin og den punkede pulv.
Derfor er bogen god
Kidde har en skæv og skøn tankegang. Gamle eventyr vendes på hovedet og gøres helt groteske, og der er masser af guf til den voksne læser. Det er altid meget vigtigt, at du som voksen vælger bøger, du kan lide at læse højt, for hvis ikke du ikke selv er motiveret, hvordan skal du så kunne motivere børnene?
gallery10billeder
Endelig en bog med tju-bang (5-8 år)
Axel elsker biler af Hansen/Bartholin, 180 kr., Gyldendal 2007.
Handling
Anden Axel er vild med biler. Hans far og mor prøver at fortælle ham, at han er en and og bare skal nøjes med at svømme – men en dag smutter Axel hjemmefra, og så sker der ting og sager.
Derfor er bogen god
Der er for mange pæne bøger og for lidt tju-bang på billedbogsmarkedet. Men i denne historie er der gang i den, til stor fornøjelse for alle små drengerøve. Historien er fortalt på vers. Generelt er det en god ide at læse mange rim og remser for
børn: De skærper deres opmærksomhed på sproglydene og giver en større sproglig bevidsthed.
gallery10billeder
Stimulerer sproglig nysgerrighed (3-5 år)
Lasse-Leif vil ikke tale menneskesprog af Mette Finderup, 249 kr., Alvilda 2011.
Handling
Lasse-Leif vil ikke tale menneskesprog. Han vil tale Lasse-Leifsprog. Det er nemlig meget sjovere. Derfor siger han ‘pasghetti med fætsjup’ i stedet for ‘spaghetti med ketchup’.
Derfor er bogen god
Mange forældre bliver nervøse for, om deres barn nu også har et lige så veludviklet sprog som andre børn. De sammenligner, analyserer og prøver i bedste mening at trække sproget ud af børnene i stedet for at bruge sproget sjovt, legende og levende og ad denne vej gøre børnene sprogligt nysgerrige. Alle børn kan lide at snakke vrøvlesprog, og det træner barnet i at udtrykke sig sprogligt. Humoren i bogen giver barnet lyst til at lege med sproget.
gallery10billeder
Styrker fantasien (5-8 år)
Lige noget for mig! af Elin Bing, 99 kr., Politikens Forlag 2009.
Handling
Simpel lille bog om små problemer i koloniens små haver med masser af tegninger med skønne detaljer, næsten
ingen tekst ud over en kortfattet snak, der er med til at skærpe nysgerrigheden.
Derfor er bogen god
En billedbog uden tekst som denne er god, fordi forælder og barn selv skal skabe historien, snakke om billederne,
digte ud fra detaljerne og bruge fantasien.
gallery10billeder
Styrker kreativiteten (5-8 år)
Hvorfor? – En kunstbog for børn og barnlige sjæle af Finn Lykke Schmidt, 148 kr., Forlaget Klim 2004.
Handling
Kendte kunstværker blandes med små ‘tegneserier’ og illustrationer, som du og dit barn sammen kan snakke om.
Derfor er bogen god
Hvorfor ikke præsentere børn for det kunstneriske udtryk helt fra starten? Bogen her lægger op til overvejelser og samtale omkring kendte kunstværker. Tag dit barn på skødet og peg, diskutér, lyt og gå på opdagelse i sproget sammen.
gallery10billeder
Åbner øjnene for menneskers forskellighed (5-8 år)
Jeg ser med mine hænder af Franz-Joseph Huainigg, 289 kr., Klematis 2004.
Handling
Kathrine står foran et stormagasin og græder, for hun kan ikke finde sine forældre. Da en blind person opdager hende og vil hjælpe med at lede, bliver hun lidt forbavset. Men hurtigt viser det sig, at Mathias på sin egen måde er god til at se …
Derfor er bogen god
Børn elsker bøger, der i simple historier introducerer dem til andres liv og måder at
leve på. Igennem bøgerne kan barnet lære en masse om, hvordan vi mennesker er forskellige, og få en forståelse for denne forskellighed.
gallery10billeder
Bliv god til følelser (3-5 år)
Store monstre græder ikke af Kalle Güettler, 108 kr., Forlaget Torgard 2008.
Handling
Alt, hvad lille monster laver, er smukt og fint. Store Monster kan ingenting! Han bliver mere og mere ked af det, men hvad skal han gøre? Store monstre græder jo ikke …
Derfor er bogen god
Bogen fortæller på en fin måde, at det altid er i orden at græde og vise følelser. For uanset hvem man er, hvor stor eller lille man er, og hvor meget man ellers kan klare, har vi
alle brug for at græde indimellem. Bogen kan åbne for gode og ærlige snakke med barnet.
gallery10billeder
Kroppen hjælper sproget på vej (3-5 år)
Fagter og grimasser af Lotte Salling, 248 kr., Dafolo 2011.
Handling
Bogen indeholder 50 helt nye fagtelege og remser, der kombineret med sjov og sansemotorik styrker børns sprog og sproglige opmærksomhed.
Derfor er bogen god
Ikke mange børn kan lytte ret længe til en historie uden at miste koncentrationen, men ved at aktivere børnene med fagter skærpes deres motivation, sprogglæde og læselyst. Når der sættes krop på ordene, øges forståelsen for ordenes betydning, samtidig med at sprogtilegnelsen bliver meget sjovere.
(10 billeder)
Faktaboks
Leg læseleg: Læs en historie højt for to børn. Måske to legekammerater eller søskende. Lad dem derefter vælge nogle ord i historien. Skriv disse ord på nogle papir- eller paplapper, og læg dem på et bord. Lad så på skift et barn trække et kort med et ord. Herefter skal barnet så genfinde ordet, det har trukket, i historien. Det giver som regel meget sjov for børn at gå på opdagelse efter ord, og legen vænner dit barn til at bemærke ord samt lærer det visuel genkendelse.
Lav skilte med ord for legetingene på værelset – biler, dukketøj, puslespil.
Lav en skattekiste til ord, som du skriver på papir- eller paplapper sammen med dit barn. Så kan dit barn tage ordene frem igen og igen og kigge på dem.
Lav puslespil med bogstaver.
Spil læringsspil på computeren. For eksempel Pixeline eller ABCity.
Du er på vej hen til købmanden med dit 3-årige barn for at købe en is. Foran købmanden står der et skilt, hvor det står ‘Åben’. “Se, der står, at der er åbent,” siger du og peger på skiltet. Dit 3-årige barn kigger på ordet på skiltet.
“Ej hvor heldigt, så kan vi få os en is,” siger du og går ind til købmanden med dit barn. Så enkelt er det faktisk.
Hvis du gerne vil gøre dit barn glad for at læse, gælder det om at vise dit barn, at omgivelserne er fulde af bogstaver og ord, og at det er dejligt og brugbart at kunne læse dem.
“Du kan hjælpe dit barn til at bemærke ord ved at pege på dem, læse dem højt og snakke om dem. Derved lærer du på en helt afslappet måde dit barn om bogstaver og ord.
Så er du godt i gang med at fremme dit barns lyst til at læse,” siger han. Det gælder altså om, at du som forælder skal vise dit barn vejen.
Det kan du gøre ved at læse højt af alt fra navnene på postkassen hen over bogstaver og ord i bøger til computerspil, reklamer på siden af bussen, legetøjskataloget eller sedlen fra børnehaven eller skolen.
Du kan også inddrage dit barn, når der skal laves indkøbssedler, foreslår Kjeld Kjertmann. Når I gør det, gælder det om at være meget konkret og vise, hvad du skriver, siger han.
‘Hvad mangler vi? Mælk. Okay, så skriver vi mælk her’, siger du måske, mens dit barn kigger med på sedlen.
Eller du kan skrive et skilt med ordet ‘biler’, pege i læseretningen, fortælle hvad der står og så sætte skiltet fast på den hylde i dit barns værelse, hvor bilerne står.
Eller du kan lave en ugeplan, hvor du skriver med en stor tusch, hvad der skal ske i løbet af ugen, og sætte den på køleskabet. Mulighederne er mange.
Det er ikke lektier!
Det er dog vigtigt, at du ikke opfører dig som en lærer, der stiller dit barn opgaver. Du skal blot være en forælder, der hjælper dit barn med at afkode de enorme mængder af bogstaver og ord, som er alle steder.
“Så ikke noget med at begynde at høre dit barn i lektien: ‘Hvad står der her?’ ‘Hvad var det for et ord?’
For så bliver du netop en lærer, som pålægger dit barn opgaver, i stedet for at være en forælder, som demonstrerer glæden ved at kunne læse for dit barn,” siger Kjeld Kjertmann.
Hvis du griber det sådan an, behøver du ikke være bange for at være en top-ambitiøs og super-ivrig forælder, der skubber dit barns udvikling for hurtigt frem.
Selv om du måske ikke har gjort disse ting, mens dit barn var 3-4 år, skal du dog ikke fortvivle. Det er ikke for sent at begynde at fokusere på ord og bogstaver, når dit barn er blevet 6 eller 8 år.
Men så skal du selvfølgelig tilpasse fokuset efter alder og interesser. Hvis din dreng på 6 år er vild med superhelte, kan det være, at det er bogstaver og ord om superhelte i kataloger, bøger eller på skilte i supermarkedet, som du skal læse højt af for at fange hans interesse.
Hvis din pige på 8 år er pjattet med at spille Nintendo, kan du sætte dig sammen med hende og hjælpe hende med at læse, hvad der står i spillene.
På den måde kan du altså give både dit 3-, 6- eller 8-årige barn en aha-oplevelse af, at det faktisk er meget fedt at kunne læse. Det kan blive forskellen på, om dit barn kommer til at elske at læse, lære det hurtigt eller får svært ved det.
Tal om de gode historier
Ifølge lærer, pædagogisk konsulent og forfatter Lena Bülow-Olsen kommer læselyst også af, at du som forælder deler gode historier med dit barn.
“Det vil sige, at du læser gode historier højt for dit barn, fortæller gode historier eller sammen oplever gode historier på tv, dvd eller i computerspil. Og allervigtigst: at du taler med dit barn om dem,” siger Lena Bülow-Olsen.
Når du læser eventyret Fyrtøjet for dit 5-årige barn, så forklar, hvad et fyrtøj er, foreslår konsulenten.
For det hjælper dit barn til at kende og forstå mange forskellige ord. Ligesom det gør det langt lettere for dit barn senere hen at læse ordet ‘fyrtøj’, hvis han eller hun har hørt det før og ved, hvad det betyder, påpeger Lena Bülow-Olsen.
Læsning kan være ensomt
Ligeså når du læser en historie om en pige, der bliver drillet, så spørg dit 7-årige barn: ‘Hvad tror du, at hun gør nu? Hvad tror du, at de andre gør nu? Kan du huske, at der var en dag, du selv var ked af det efter skole?’
Ifølge Lena Bülow-Olsen vil det hjælpe dit barn til at relatere til historien, og det vil gøre, at den bliver mere vedkommende og interessant for barnet.
Hvis disse højtlæsninger og snakke tilmed sker i hyggelige intime stunder, er der en god chance for, at dit barn vil forbinde læsning med noget godt, brugbart og rart.
Hvis dit 8-, 9- eller 10-årige barn selv begynder at sidde at læse, så sørg for at blive ved med at tale med dit barn om, hvad det læser om. Det samme gælder i øvrigt, når dit barn ser film og spiller computerspil.
Især hvis dit barn er en rigtig læsehest, så sørg for at spørge ind. For læsning kan være en ensom foreteelse, hvis der ikke er nogen at dele det med.
“Den dreng, der elsker fodbold og går til det, deler glæden med de andre i klubben. Men hvis din dreng elsker at læse, så vis interesse, for ellers kommer dit barn til at mangle nogen at dele sine oplevelser fra læsningen med,” siger hun.
De fleste børn begynder at kunne læse selv i 7-9-års-alderen, men går det stadig ikke så godt i 9-års-alderen, så tag en snak med skolen. Få også tjekket dit barns syn og hørelse hos lægen. Og få eventuelt undersøgt dit barn for, om han eller hun er egentlig ordblind. Det gælder dog kun for højst fem procent af alle børn.
Det er derfor mest sandsynligt, at dit barn ikke har haft nogen succesoplevelser med at læse og derfor er blevet læsetræt.
“Der er jo ingen, der orker at blive ved med noget, som de aldrig har succes med,” siger hun.
Om dit barn bliver læsetræt, hænger ofte sammen med, hvordan du som forælder selv har det med at læse. Elsker du det? Bryder du dig ikke om det? Læser du tit bøger og aviser? Eller gør du det næsten aldrig? Som med alt andet er du rollemodel for dit barn.
Ifølge Lena Bülow-Olsen har man i årevis anbefalet, at skolebørn dagligt skal øve sig 15 minutter i at læse. Men det er vigtigt, at det ikke bliver en dårlig situation, siger konsulenten.
“Hvis du står og vasker op imens, lillesøster græder, og dit barn er træt, så kommer det ikke til at fungere. Så afsæt tid, og find en god ramme, så det ikke bliver en konfliktsituation,” siger hun.
Ifølge Lena Bülow-Olsen har nogle børn svært ved at acceptere, at de skal kæmpe sig til at lære at læse. De bliver irriterede.
“Så gælder det om at være den voksne og lade være med selv at blive irriteret, selv om det kan være svært. Sig til dig selv: Mit barn synes, at det er svært, og nu hjælper jeg. Undgå kommentarer som: ‘Du er også så stædig’. Hjælp af et oprigtigt hjerte uden at være sur,” anbefaler hun.
Ifølge Lena Bülow-Olsen er 15 minutter heller ingen urokkelig regel. “Hvert hjem må finde sin struktur. Måske bliver der kun læst hver anden dag. Bare der på en eller anden måde bliver læst i en jævnlig rytme. For alle bliver dygtige af at øve sig.”
Det vigtigste er, at dit barn får en oplevelse af at blive bedre og bedre. Så dit barn kan få nogle succesoplevelser. Men hvis det at læse kun kan blive en negativ stund, er det dog bedre med en pause, påpeger hun.
Et læsefrirum hjemme
Kjeld Kjertmann mener på sin side, at hvis dit barn er blevet læsetræt, kan det være en idé helt at frigøre barnet fra pligtlæsning i hjemmet. “Læsetrætte børn er ofte blevet stopfodret med pligtlæsning. Her gælder det om at hjælpe dem fra pligtlæsning til lystlæsning ved at skabe et læsningens frirum i hjemmet,” siger han. Han har heller ingen fidus til at beordre et læsetræt barn til 15 minutters daglig læsning derhjemme.
“Så bliver barnet lukket inde i de voksnes pligtlæsning både i skolen og i hjemmet,” siger han. Kjeld Kjertmann foreslår derfor, at du giver dit barn fire rettigheder:
1. Retten til at læse hvad som helst. Det vil sige, at du ikke skal censurere, hvad dit barn skal læse. Tegneserier, legetøjskataloger, computerspil. Alt dur.
2. Retten til ikke at læse en bog færdig. Altså ikke noget med at dit barn skal slæbe sig igennem en dødkedelig historie.
3. Retten til kritikløs, henført læsning. Med andre ord, lad være med at kritisere, hvis du synes, at det computerspil, dit barn er vild med, er fjollet. Spørg i stedet ind, og hjælp med at læse teksterne i spillet.
4. Retten til ikke at læse. Det vil sige, at det er okay bare at lege en dag i stedet for. “Det drejer sig om, at det er et fællesskab at læse. Hvor den voksne hjælper, demonstrerer og svarer på spørgsmål. Så i stedet for at høre dit barn i lektien med kontrolspørgsmål, så tilbyd selv at læse lektien sammen med barnet. Det vil sige i stedet for at spørge, hvordan staver man til raket? Så sig: ‘Se, sådan staver man til raket’,” siger Kjeld Kjertmann. Husk på, at den interesse, du viser for jeres fælles læsning, er en af de vigtigste ingredienser i at skabe læseglæde hos dit barn.
