Toårige kan skrible bogstaver, treårige kan skrive indkøbssedler, og fireårige kan læse. Eller – det kan de lære, hvis vi forældre giver dem lov.
Alkalær-metoden
Med Alkalær-metoden kan børn ned til tre-fire år begynde at læse. Ideen er, at læsning bliver lettere og mere logisk, hvis man i begyndelsen udelukkende bruger såkaldt lydrette ord.
Lydrette ord staves, som de siges – for eksempel ‘is’, ‘må’ og ‘ko’.
Hvis dit barn først lærer de korte lydrette ord og får en succesoplevelse ud af det, vil det være lettere og sjovere at bygge ovenpå.
Først læres de længere lydrette ord som ‘avokado’ og ‘mobiltelefon’ og siden de ikke-lydrette ord – eller ‘drilleord’, som Alkalærmetoden kalder dem.
Kilde: Redaktør for Alkalær Anne V. Hansen.
FRA 2 ÅR
Med disse læs-selv-bøger lærer dit barn på en let, overskuelig måde, at når han sætter bogstaver sammen (først to, så tre, så …), så bliver de til ord. Ved hjælp af cd og sangbog lærer barnet bogstavernes lyde.
Begynderpakke m. læs-selv-bøger, ABC-sangbog og cd, 475 kr.
Bøger og cd kan også købes enkeltvis fra 65 kr. pr. stk. på Alkalaer.dk
(3 billeder)
Faktaboks
OM EKSPERTEN
Klara Korsgaard er leder af Nationalt Videncenter for Læsning og cand. mag. i dansk.
Har blandt andet skrevet bøgerne ‘Kom godt i gang med opdagende skrivning’ (2011) og’ Opdagende skrivning’ (2010).
– Mange har en forestilling om, at man skal være seks-syv år for at kunne læse og skrive. Det er synd, for vi bremser børnenes naturlige udvikling og lyst til at lære, siger leder af Nationalt Videncenter for Læsning Klara Korsgaard.
– Vi holder dem ikke tilbage, når de vil lære at tale; det skal vi heller ikke gøre med skriftsproget. Det betyder ikke, at du skal i gang med at lege skole med dit barn, men du kan understøtte hans lyst og nysgerrighed i de sammenhænge, hvor han er optaget af bogstaver og ord.
Sådan kommer I i gang
med at læse
Næste gang dit barn spørger, hvad der står på bussen eller mælkekartonen, så grib chancen, og gå med i legen.
– Børn har stor interesse for bogstaver fra to-årsalderen, ja, nogle allerede når de er et år. Det er ikke et spørgsmål om at pace dit barn, men om at give det lov. Børn skal klatre i træer og bage snobrød, men det at være barn er også at tilegne sig et skriftsprog, mener Klara Korsgaard.
– Hvis dit barn forstår, at den dybere mening med at læse og skrive er at give budskaber videre, skal han nok lære de ‘rigtige’ bogstaver, inden han begynder i skole, siger Klara Korsgaard.