Min fødsel: Tobias slog en kolbøtte ud i livet

Da mine veer begyndte, lagde jeg ikke noget i det, for på det tidspunkt var jeg ikke klar over, at det virkelig var veer! Om aftenen ved midnat var jeg oppe, fordi maven føltes underlig. Jeg skulle på toilettet igen klokken to og klokken fire, og klokken fem gik det op for mig, at det var med faste intervaller, veerne kom – der var tre minutter imellem.

Jeg ringede til fødegangen, som sagde, at jeg skulle tage et par panodiler, et varmt bad og lægge mig igen. Det skulle jeg dog ikke have gjort! Alt gik i stå, og veerne kom, som vinden blæste, nu. Der kunne gå fem minutter imellem eller 30.

Lidt op ad dagen kom der dog mere skub i sagerne igen. Jeg ringede til fødegangen klokken to for at høre, om de ville tjekke baby, men det ville de ikke. Tag den med ro, var beskeden, så vi kørte til Hedensted efter nyt sidespejl til bilen. Veerne begyndte at bide en smule mere, især på vej hjem. Jeg ringede på vej hjem til min mor – hende kunne vi samle op på vejen, da hun skulle med. Bagefter ringede

vi til fødegangen igen – nu var klokken fire om eftermiddagen. De ville stadig ikke se mig eller tjekke baby.

LÆS OGSÅ: Min fødsel: Wilma kom ud, da solen stod op

Ankom syv centimeter åben!

Vi hentede min mor og købte noget mad med hjem. Hele dagen rendte jeg på toilettet hele tiden. På et tidspunkt kørte vi ud til min moster, som skulle med til fødslen. Min mor spurgte på vejen, om hun også måtte komme med. Hun har kun mig, og jeg blev taget ved kejsersnit. Min moster har ikke kunnet få børn, så hvorfor skulle de ikke opleve en fødsel?

Jeg havde hele dagen sagt til Peter, at han skulle tage en lur, da han havde været tidligt oppe. Klokken lidt i seks lagde han sig, men klokken seks måtte jeg vække ham igen og sige, han hellere måtte tage hjem og lufte hundene, for jeg troede ikke, der gik længe nu. Klokken syv var han tilbage, og jeg ringede til fødegangen, som nu gerne ville se mig. Vi skulle fra Jerlev til Horsens – en tur på 45 kilometer. Veerne tog godt ved, og det var ikke spor rart at køre i bil. Vi ankom til fødegangen omkring klokken otte om aftenen, og herfra gik det stærkt.

Jeg blev tjekket af den jordemor, der tidligere ikke ville se mig, fordi hun ikke mente, jeg ville føde så hurtigt. Hun tabte øjne, næse og mund, da hun stak fingrene op. Jeg havde ellers flere gange sagt til Peter, at jeg nok bare var pivet. Men nej, jeg var bare syv centimeter åben.

“De fleste var ankommet for længst,” udbrød jordemoren. Jo tak, men I ville jo ikke se mig. Hun undrede sig også over de to gamle damer, der stod på gangen, og jeg forklarede, at det var min mor og moster, som skulle med ind.

LÆS OGSÅ: Min fødsel: "Jeg bemærkede slet ikke, at de pludselig var i gang"

Kom ud i en kolbøtte

Jordemoren ville gøre en stor stue klar, da vi jo var flere mennesker. Jeg ville gerne have født i vand, men de mente ikke, de kunne nå at fylde karret. Jeg havde veer i en time og 27 minutter, så fik jeg presseveer. Jordemoren spurgte, om vi kunne være alene, og selvfølgelig kunne vi det, tænkte jeg. Hun gik, og vi kunne bare kalde, når vi fik brug for hende. Det gjorde vi så, da jeg syntes, jeg skulle presse. Pressetrangen blev så stor, at jeg var nødt til at presse, inden hun kom.

25 minutter efter første presseve slog Tobias en kolbøtte ud i livet. Han kom ud på én gang, og de greb ham ikke. Min moster fik et billede, hvor han lander i sengen lige på hovedet! Han var den dejligste lille trold på 47 centimeter og 2500 gram. Seks dage før termin.

I dag er Tobias 10 måneder. De bliver alt for hurtigt store, de små … Og så var han jo endda en meget lille baby, da han kom ud.

LÆS OGSÅ: Fødselshypnose: Fød naturligt og med kun få smerter

LÆS OGSÅ: Fødselsforberedelse: Er du klar?

LÆS OGSÅ: 20 super råd til en god fødsel