Vend en dårlig vuggestuestart

Dagplejemoren lød ked af det i telefonen. ‘Du bliver nødt til at komme og hente ham. Han har grædt i en halv time, og jeg kan simpelthen ikke få ham til at holde op’. I baggrunden kunne jeg høre min lille dreng græde hjerteskærende. Han havde ikke slået sig og var ikke syg. Det var tredje uge, han blev passet ude, og det var bare kørt helt skævt.

Lykkeligvis vænner de fleste børn sig hurtigt til at blive passet ude. Og selv om det river i morhjertet at aflevere barnet i dagpleje eller vuggestue de første gange, går mange indkøringer ret smertefrit.

LÆS OGSÅ: Indkøring: Gør dit barn tryg uden mor og far

Men for nogle børn er overgangen fra at blive passet hjemme til et liv i institution svær. De to erfarne vuggestueledere Gitte Kleis og Charlotte Egestorp oplever, at et stigende antal børn har svært ved at acceptere, at de skal undvære mor og far i dagtimerne.

– Af de 12 børn, der er startet hos os i år, var de seks af dem rigtig kede af det i starten. For 20 år siden var det slet ikke så almindeligt, at børn havde svært ved at være adskilt fra deres forældre. Det var, som om mange forældre dengang var mere afklarede om, at det var et vilkår, at deres børn skulle passes, siger Gitte Kleis, der er leder af institutionen Gullandsgården i København, hvor de har særligt fokus på et godt samarbejde med forældrene.

LÆS OGSÅ: Vælg den rigtige vuggestue

Charlotte Egestorp genkender billedet fra sit arbejde som pædagogisk leder i vuggestuerne Smørhullet og Solstrålen, der også ligger i København.

– Der, hvor indkøringen ofte går galt, er, når mor og far dybest set ikke synes, det er særlig fedt, at deres barn skal gå i institutionen. Barnet mærker med det samme, når mor ikke synes, det er helt i orden, det han skal udsættes for, når hun afleverer det, siger Charlotte Egestorp, der har arbejdet i vuggestue i 18 år.

De to vuggestueledere oplever også, at mange forældre er lidt bange for, at deres barn skal være ked af det. Det giver problemer i en del indkøringer.

– Forældrene fjerner i bedste mening alle små sten på vejen for barnet. Det giver problemer, når vuggestuen så pludselig er der som en meget stor sten, barnet ikke kan komme udenom. Det er godt at sikre sig, at ens barn får lidt modstandskraft og lærer at verden ikke bryder sammen, selv om han nogle gange ikke får tingene, som han vil have det, siger Gitte Kleis.

Men det er langt fra altid hos forældrene, aben sidder, når indkøringen kører skævt, slår Charlotte Egestorp fast. Travlt og skiftende personale kan gøre det endog meget svært at aflevere sit dyrebare barn med et trygt smil.

– En mor fortalte mig, at hun efter at være kommet i en vuggestue i tre uger for at indkøre sin søn, kun kunne navnet på én pædagog, fordi der hele tiden var nye folk på stuen. Hun endte med at flytte sit barn. I sidste ende må man jo vurdere, om man skal prøve at finde alternativ pasning, siger Charlotte Egestorp.

Husk mavefornemmelsen

De to vuggestueledere er enige om, at du som mor skal huske at stole på din mavefornemmelse

og ikke slå dig til tåls med at aflevere dit barn et sted, hvor han er utryg. Det er dog normalt, at dit barn reagerer på at starte i dagpleje eller vuggestue. Han sover måske dårligere eller spiser mindre, end han plejer. Det er også helt normalt, at din guldklump bliver mere morsyg. Men er dit barn stadig påvirket efter en måneds tid, og bliver han ved med at være ked af det, når han skal være i institutionen, skal du gøre noget ved det, mener Gitte Kleis.

– For når dit barn bruger alle sine ressourcer på at være ulykkelig og utryg, bliver hans læring sat på standby, og han har ikke overskud til at lege eller lukke børn og voksne i institutionen ind, siger hun.

Målet er, ifølge Gitte Kleis, at dit barn skal føle, at institutionen er et rart og sjovt sted at være, at han føler sig tryg ved de voksne, og at han synes, det er okay, at mor og far går.

Men hvad gør du så, når du står der med dit lille barn, der ikke vil slippe dig, men grædende klamrer sig til dit ben, når I står i vuggestuens garderobe?

Heldigvis er der meget, du som mor kan gøre, beroliger Gitte Kleis og Charlotte Egestorp.

– Det første, du skal gøre, er at tage fat i personalet, så snart du kan mærke i maven, at du har en dårlig fornemmelse ved noget. Lad det ikke vokse sig stort, før du handler, siger Gitte Kleis. Du skal ikke være bange for at blive udråbt til ‘hende den besværlige mor’, eller at personalet lader kritik fra dig gå ud over barnet, slår hun fast.

– Vi kan sagtens tåle det. Det er vores arbejde at få det til at fungere. Oplever du noget andet, så gå til ledelsen, siger Gitte Kleis. Sammen med personalet kan du lægge en plan for, hvordan I får vendt situationen rundt.

– Alle børn og forældre er forskellige, så din viden om dit barn er vigtig, når I skal finde den gode løsning for jer. Du er ekspert i dit barn, så stol på dig selv. Nogle gange er flere korte dage godt, andre gange er det afgørende, at det er den samme voksne, barnet afleveres til hver dag. Det afhænger af situationen, siger hun.

Det gode farvel

Det er typisk i afleveringssituationen, at en dårlig vuggestuestart viser tænder, og det ender i tårer for både barn og mor. Kan du knække koden til en god aflevering, står du i mange tilfælde med nøglen til at vende en dårlig start på dit barns institutionsliv til en god hverdag. Det mener i hvert fald Ole Henrik Hansen, vuggestueforsker på Uddannelse og Pædagogik ved Århus Universitet. Han har forsket i den gode aflevering og er kommet frem til, at det gælder om at fange barnets ‘afleveringsvindue’.– Det er et lille kort moment i tid, hvor barnet er parat og accepterer at blive afleveret. Det er svært at skabe det øjeblik kunstigt, men man kan opdage, hvornår det er der ved at være nysgerrig og opmærksom på barnets kropssprog. Og så er det vigtigt, at pædagogen har mulighed for at være nærværende over for barnet i afleveringssituationen, så I opdager, når øjeblikket er der. Tager man barnet for tidligt eller for sent, virker det ikke, forklarer han.Et andet tip til at give dit barn en god overgang mellem din trygge favn og vuggestuen, er, at du skal give slip på barnet – helt bogstaveligt.– Vi ved, at afleveringer typisk går nemmere, når barnet bliver sat ned, så han selv kan bevæge sig hen til pædagogen. Det gør overgangen nemmere, end når barnet bliver rykket ud af dine trygge arme, siger Ole Henrik Hansen.

Det glade ansigt

En anden nøgle til at vende en dårlig start til noget godt, er at vise dit barn, at du synes, institutionen er et skønt sted. Både Gitte Kleis og Charlotte Egestorp oplever, at de sværeste indkøringer er dem, hvor moren synes, at det er svært at aflevere barnet i vuggestuen.– Som mor er det svært at skjule, når man er ulykkelig ved situationen, men det er rigtig vigtigt, at du samler dig selv op, og sender barnet det signal, at det, der skal ske, er godt. Hvis barnet mærker, at mor står og er ked af det, går han i baglås, siger Charlotte Egestorp og tilføjer et godt råd:– Snak med personalet om det, hvis du synes, det er svært at efterlade dit barn hos os, så kan vi hjælpe dig. Vi har prøvet det mange gange. Hvis der er noget, du er utilfreds med ved dit barns nye institution, er det vigtigt at holde gode miner, når dit barn er i nærheden. Selv en ti måneder gammel baby mærker en dårlig stemning på et splitsekund, advarer Gitte Kleis.– Hvis der er noget, du vil kritisere, så hiv personalet til side. Giv aldrig kritik over hovedet på dit barn. Og tal aldrig dårligt om stedet eller personalet, når dit barn er inden for hørevidde. Børn vil ikke være et sted, deres forældre ikke kan lide, råder den erfarne vuggestueleder.– Og husk at være konstruktiv, når du taler med personalet om ting, du er utryg ved eller utilfreds over. Der kommer ikke noget godt ud af at eskalere en konflikt, siger hun.

Det bliver bedre

Når du står med et ulykkeligt barn, der bare ikke vil være i sin nye vuggestue eller dagpleje, kan det være svært at se lys for enden af tunnellen. Særligt når første arbejdsdag efter barslen lurer lige om hjørnet. Men langt de fleste børn ender ifølge Gitte Kleis med at blive glade for deres nye hverdag med legekammerater og spændende udfordringer.

I dag er også min søn glad for at være hos sin dagplejemor. Han smiler sågar, når han ser hende om morgenen. Det krævede et par måneder med halve dage, møder med dagplejeren og indkøring af en helt fast afleveringsrutine, før vi nåede hertil. Det var hårdt – ikke mindst for mor – men resultatet er en dreng, der er veltilpas i sin hverdag.

LÆS OGSÅ: Skønhed: Snyd dig frisk

LÆS OGSÅ: 10 spørgsmål du gerne vil stille dit barns pædagog