Aspargessalat med urtecreme og rogn
Det er måske den nemmeste, pæneste og sprødeste forret du kan lave, og så smager den så skønt. Brug evt. kun grønne asparges.
Forret til 4 personer
Ingredienser
- Af Louisa Lorang
- 1 bundt grønne asparges, ca. 250 g
- 1 bundt hvide asparges, ca. 250 g
- 2 hjertesalater
- 2 dl tyk yoghurt
- 1-2 spsk mayonnaise
- ½-1 tsk dijonsennep
- 1 håndfuld kørvel
- 1 lille håndfuld dild
- lidt citronsaft
- 200 g stenbiderrogn eller anden rogn
Sådan gør du
- Knæk enderne af aspargesene. De knækker gerne selv, der hvor de er træede, eller ca. ¼ op.
- Skræl de hvide asparges. Damp de grønne og hvide asparges i 2-3 dl kogende, saltet vand i 45-60 sekunder. Tag dem op, og dryp dem af.
- Skær salaten i både.
- Rør yoghurt med mayonnaise og sennep. Hak kørvel og dild, og rør begge dele i dressingen. Smag til med citronsaft og salt.
- Anret salat, asparges og dressing i et stort fad. Top med rogn, og server straks.
- TIP: Server gerne sprødt ristet rugbrød til.