Auberginer fyldt med tomater, hvidløg, mynte og pecorino-ost
Denne ret har jeg fået flere gange på Sicilien, og har selv fundet frem til min egen version – med masser af krydderurter, som jo virker stimulerende og indeholder mange mineraler, og hvidløg som er et lille vidundermiddel, der virker kræftforebyggende, smertelindrende, fordøjelsesfremmende og antibakterielt – for blot at nævne nogle af de positive egenskaber.
4
Ingredienser
- 2 auberginer
- 10 tomater hakket
- 3 fed hvidløg finthakket
- 1 stort bundt mynte hakket
- 100 g pecorino-ost revet
- 3 tsk spidskommen
- olivenolie
- havsalt
Sådan laver du opskriften
- Varm ovnen op til 200 grader. Skær aburginerne i halve, og tag indmaden ud med en ske. Hak indmaden fra grøntsagen, og bland det med de resterende ingredienser – smag til med salt. Fyld de halverede auberginer op med det dejlige fyld, og kom dem i oven i ca. 30 min. Pynt med lidt mynteblade, inden du serverer dem.
- TIP:
- Dette er en dejlig sideret til kød og salat.