Boller i karry med kokosmælk og mangochutney

Kyllingeboller i karry med kokosmælk og mangochutney

Den klassiske boller i karry i en lettere udgave - vi har erstattet svinekødet i kødbollerne med kyllingekød, og givet sovsen et asiatisk pift med mango chutney og kokosmælk.

Boller i karry til 4 personer

Total:30 minutter

Ingredienser

  • 2 løg
  • 400 g hakket kyllingekød
  • ½ dl rasp
  • 1 æg
  • 1 tsk groft salt + evt. mere
  • ¼ tsk sort peber
  • 2 peberfrugter
  • 2 spsk neutral olie
  • 1 spsk karrypulver
  • 1 spsk hvedemel
  • 1 dl vand
  • 1 dåse kokosmælk
  • 3 spsk mango chutney
  • ½ bundt forårsløg
  • Tilbehør: ris og ekstra mango chutney

Sådan laver du boller i karry

  1. Pil løgene og hak dem fint. Gem halvandet løg til sovsen og kom det halve, hakkede løg i farsen sammen med kød, rasp, æg og 1 tsk salt.
  2. Kværn godt med sort peber i og rør farsen sammen. Form den til kødboller på størrelse med golfbolde og læg dem på en tallerken.
  3. Rens peberfrugten og del dem i halve. Varm olien i en sauterpande. Kom resten af løgene i og steg dem ved middel varme i 2 min, mens du rører i dem af og til. Drys karryen over og steg den med i 1 minut. Drys melet over og vend det rundt i løgene.
  4. Tilsæt vand, kokosmælk og mango chutney og rør det sammen. Når det begynder at koge kommes kødbollerne forsigtigt i gryden, så de ligger i ét lag. Kom låg på gryden og lad retten simre i 15 min.
  5. Efter 5 min kan du kigge til retten og forsigtigt skubbe rundt på kødbollerne, så de bliver jævnt tilberedt.
  6. Smag sovsen til med salt.
  7. Hvis sovsen er for tyk, kan du tilsætte lidt mere vand.
  8. Snit forårsløgene fint og drys dem over ved servering.

Tip

Sovsen bliver sød og fyldig pga. både kokosmælk og mango chutney.

Vidste du...

At boller i karry er en kendt dansk middagsret, der serveres med ris og består af kogte kødboller i en tyk sovs af kødbollernes kogevand, karry, løg, æble og evt. andre ingredienser. Retten er blevet spist siden ca. 1935. 

Kilde: Wikipedia

Prøv også den klassiske opskrift påkødboller i karry fra Hjemmet