Brune kager med ingefær
Denne dej kan både skæres og stikkes ud. De skårne brunkager kan bages meget tynde og fine, de udstukne bliver lidt mere robuste.
ca. 150 stks. skårne kager
Ingredienser
- 100 g sirup
- 125 g smør
- 100 g lyst muscovadosukker
- 1 tsk. potaske opløst i 1 spsk. vand
- 1 tsk. kanel
- ½ tsk. nelliker
- 1 tsk. ingefær
- 25 g finthakket sukat
- 25 g finthakket pomeransskal
- 75 g mandler
- 250 g mel
- Kog sirup, smør og sukker op, og rør til sukkeret er opløst. Tag gryden fra varmen, og køl massen lidt af. Tilsæt vand med potaske, og rør godt. Tilsæt krydderierne, sukat, pomeransskal og mandler og derefter mel. Ælt dejen godt igennem.
- Form dejen til stænger, og stil den koldt i nogle timer. Skær den i ganske tynde skiver, der lægges på pladen og bages ved 175 gr. i 6-8 min.