Fiskesuppe med aioli
4
Ingredienser
- 1 kg blåmuslinger
- 4-6 krabbeklør
- 2 æggeblommer
- lidt salt
- ½ spsk citronsaft
- 1 fed hvidløg, presset eller finthakket
- ½-1 ansjos, finthakket
- 1½-2 dl olivenolie
- 2 skalotteløg
- 2 fed hvidløg
- 3 tomater
- 1 fennikel
- 1 gulerod
- 1½ spsk olivenolie
- 1 spsk tomatpure
- 2 timiankviste
- 1 laurbærblad
- 4 dl hvidvin
- ¼ tsk safran
- 1 l fiskebouillon
- 8 jomfruhummerhaler, uden skal
- 400 g havtaskehale, skåret i mindres stykker
- lidt dild, plukket
- 1 citron, skåret i både.
- Tilbehør: Brød.
Sådan gør du
- Skyl muslingerne, skrub dem godt med en køkkensvamp og fjern skægget. Alle muslinger skal være lukkede. Det betyder, at de er levende. Giv de muslinger, der er let åbne et lille slag på skallen. Hvis de lukker sig, er de levende. Alle åbne og tilskadekomne, knuste muslinger smides væk.
- Bring en gryde med vand, salt og dildkviste til kogepunktet og kog krabbeklørene 8-10 min. Tag dem op og lad dem afkøle lidt – giv dem et slag med bagsiden af en stor tung kniv, så skallen knækker. Det gør det nemt at få kødet ud senere, når de skal spises.
- Pisk æggeblommen sej med salt. Tilsæt citronsaft, hvidløg og ansjos. Kom olivenolie i. Først meget lidt, mens du pisker konstant. Når du kan se, at det samler sig, tilsætter du lidt mere, mens du stadig pisker og så fremdeles. Kommer du for meget olie i på en gang, skiller det, så vær tålmodig.
- Skræl skalotteløg og hvidløg. Skær tomat, fennikel, løg og gulerod i tern.
- Kom olivenolie i en gryde og steg løg, hvidløg, fennikel og gulerod ved svag varme, indtil det er let mørt. Tilsæt de hakkede tomater, tomatpuré, timian og laurbærblad og lad det fortsat stege ved svag varme nogle minutter. Tilsæt hvidvin, safran, fiskefond, muslinger og jomfruhummerhaler og kog det under låg ca. 5 min til muslingerne har åbnet sig. Løft muslinger og jomfruhummerhaler op af gryden og læg dem i en skål. Kassér de muslinger, der ikke har åbnet sig Tilsæt nu de kogte krabbeklør og havtaskehale stykkerne og kog det yderligere 4-5 min. Anret skaldyr, fisk, suppe og urter i suppetallerkner, drys med plukket dild og servér med citron, aioli og brød.